Hermed nogle refleksioner den seneste tids fokus på plast i havet.
Syntes det er et rigtig godt projekt det her har udartet sig til. Det er fokus på udfordringen og der er samlet beviser for at, patronhylstre og haglskåle er synlige i vores farvande i en vis mængde.
Danmarks Jægerforbund har kommunikeret med producenterne om at udvikle haglpatronerne med nedbrydelige haglskåle. Nuværende og tidligere minister roser vores arbejde på dette punkt.
Det er sku godt gået.
Jeg vil dog gerne knytte et par ord til dette.
Vi skal sikre at vi i denne miljøtid, ikke går på kompromis, med kvalitet, haglladninger og hastighed.
Vi vil ikke stilles ringere med miljørigtige patroner, der skal tænkes på anskydningerne ikke stiger pga, for ringe eller for svage patroner i forhold til, haglladninger, haglstørrelser og hastigheder.
Der er forskel på om det er en fasan, gråand, sneppe eller en Edderfugl, gås, rådyr der skal nedlægges. Og der skal tænkes på de miljøer der jages i. Der er altså forskel om det er på land eller på vandet.
Det er vigtigt her, at de nedbrydelige patroner vi i fremtiden bør anvende, kan holde til mosten. Dvs at de skal kunne holde til mere end en tur på vandet uden at begynde en nedbrydningsproces eller svulme op så de bliver ubrugelige.
Jeg kunne sagtens se en udfordring eller en risiko, ved at skyde en haglpatron af, hvor haglsålen er midt i en nedbrydning. Kan den så forsage en løbssprængning?
Det samme gælder for et evt. nedbrydeligt hylster, som skal kunne holde til at, komme med på jagt, blive våd og ligge længe på lager. Før det begynder en nedbrydningsproces eller på anden måde bliver uanvendelig.
Vi skulle jo nødig komme galt afsted, hvis hylstret bliver skudt med ud.
Jeg mener faktisk at, sikkerhed og begrænsningen af anskydninger kommer først.
Hvad jeg også mener vi skal ligge vægt på!!!
Vi skal være opmærksom på vi ikke går hen og laver en molbohistorie som den med de fire mænd der bære en mand på en dør ud i kornet for at jage storken væk, der jo tramper kornet ned med sine store fødder.
Med det mener jeg at, der skal stilles krav til produktionsmetoderne af de nedbrydelige haglskåle og hvis det kommer, også til de nedbrydelige hylstre.
Denne produktion skulle nødig forurene mere på en anden måde, end den anvendte plastik gør i vores natur.
Altså skal man se på hele billedet og den samlede forurening, ikke bliver større end det vi ser nu.
Når vi snakker våben er der ingen våben med en eller anden form for automatisk udsmidning af hylstre der kan sige de ikke har mistet hylstre på land eller på vandet.
Så for mig vil et forbud mod dette gælde alle våbentyper, der automatisk smider de afskudte hylstre ud af våbnet. Om dette sker med en pumpgun, halvautomater eller våben med ejektor.
Nu skal vi huske ikke at kriminalisere os selv. og ikke gøre strandjægere til de store syndere.
Mit gæt, 10 -15% af det nedlagte vildt i Danmark nedlægges på havet...
Dermed bliver 85 -90% nedlagt på land, Og så har jeg ikke nævnt flugtskydningen med alvorlige plastforurening. Hvor foreningerne kan komme voldsomt i klemme i fremtiden med oprytningen.
Hmmm..
Spørgsmålstegn ved Niels Kansturps undersøgelse
Hvad har kriteriet været for netop at undersøge disse steder i Niels Kanstrups undersøgelse
Her ser det for mig ud til at disse er valgt ud fra hvad man gerne ville finde. Dette konfronterede jeg Niels med, ved Naturmødet i Hirtshals. Her sad han så, med et skævt smil på læben.... Og jeg ved jag havde ret i min påstand, det lyste langt væk i hans ansigt at jeg ramte plet i min argumentation.
Det er for de fleste steder, områder der er hårdt belastet med netop strandjagt eller på steder hvor havstrømme aflægger materialer.
Så jeg ser med en hvis grad af kritiske øjne på denne undersøgelse, jeg mener ikke det er reelt udtryk for hvad man kan finde på en gennemsnits kyststrækning i Danmark.