Fiskerens fortjeneste

Af: Doktoren

Jeg havde fået beretninger om at hvinænderne var ankommet til fjorden, så efter en lang arbejdsuge gik aftenen inden mest med, at tænke om man skulle benytte fridagen, på at sove længe, eller se fjorden vågne liggende i bunden af prammen. valget blev det sidste. En mindre spontan tur var hermed planlagt, og bilen blev pakket. Vejrudsigten sagde 0-1 m/s så ikke ligefrem de bedste betingelser.

Vækkeuret ringede, og afsted det gik mod prammen ved fjorden. Da jeg står ud af bilen møder jeg en mur af lyde fra gæs, ænder og svaner. Det vindstille vejr gjorde man kunne alt, hvilket var lidt af en oplevelse.

Prammen kom i vandet og afsted mod pladsen, hvor ankre og lokkere blev lagt ud. stille stod solen op fra øst, dog sov hvinænderne videre. Jeg havde ikke løsnet et skud eller set en eneste hvinand. Langsomt sneg tanken sig ind om man skulle pakke sammen og tage hjem. Men pludselig, ude i det fjerne, brød lyden af en påhængsmotor stilheden efter gæssene var taget mod markerne. Jeg havde før oplevet, at fiskerne kunne få ænderne ud og flyve og ganske rigtig. Pludselig havde en hvinand kurs mod lokkere, jeg afsikrede og hævede geværet, men i det samme steg den lodret op i luften, så hvad jeg troede skulle blive et nemt skud mod en and på 20 meter på stive vinger endte i gevaldig forbier, og den fik lov at flyve videre.

Fiskeren nærmerede sig og jeg kunne se han lettede en mindre flok foran sig. En afstikker fra flokken valgte at tordne mod mine lokkere og denne gang slap den ikke afsted med livet i behold. Hurtigt ud og hente anden, da jeg kunne se andre fløj rundt. ikke længe efter kom endnu en hvinand lige mod lokkerne og denne and endte også dagene mellem mine lokkere.

Så hvad der tegnede til at blive en nultur vendte sig til at blive en ganske fin morgen. En morgen, der blev fiskerens fortjeneste.

Doktoren