Når tingene begynder at falde på plads

Af: Ras.Killing

Jeg har siden min første tur, for omkring to uger siden, været afsted et par gange. Det har været ture uden ænder på paraden, men ikke desto mindre nogle lærerige ture. Når man sidder og ser nogle af de mange YouTube klip der er med strand- og havjagt, så kan det umiddelbart godt virke ret nemt... En pram i strandkanten, nogle lokkere ud og så ellers bare vente på alle de ænder der kommer flyvende. Man erfarer dog hurtigt, at der er mere i det end som så. En af de ting der for alvor er gået op for mig, er vigtigheden i hvor man placere sig. Både generelt i området, men også i forhold til vind og vejr.

Som sagt har de sidste ture været uden ænder... dog har jeg set og hørt gråænder i området og jeg har fået sporet mig ind på hvor jeg tror de skal prøves at jages. Vi starter turen torsdag d. 13/12. Jeg arbejder til daglig på nathold, hvor jeg er operatør på en laserskære fra 21.00 - 04.00. Hele den forestående weekend er totalt booket og jeg er mildest talt en smule nedtrykt over at der ikke bliver tid til en tur i kajakken. I løbet af aftenen og natten går jeg og lægger mærke til vejret, samt kigger lidt på DMI. Det ser helt perfekt ud i forhold til det spot jeg gerne vil prøve! Let overskyet, vind fra øst og højvande. Beslutningen er taget, jeg må afsted på jagt efter arbejde. Mit grej står mere eller mindre pakket og klar der hjemme fra sidste tur, så jeg når lige en powernap i lænestolen inden jeg drøner afsted igen omkring klokken halv seks.

Jeg er ved området omkring klokken seks, hvor jeg får rigget kajakken og mig selv til og padler afsted. Nu skrev jeg at det er højvande, det betyder dog for dette område at der er en vandstand på en halv meters penge, hvor vi snakker 0 - 20 centimeter når det er lavvandet. Det går derfor også lystigt afsted med vinden i ryggen. For at komme over til det valgte spot skal jeg dog krydse en sejlrende på 25-30 meter, hvor der bliver væsentligt dybere og kraftigere strøm. Jeg har krydset sejlrenden nogle gange i dagslys uden problemer... Vinden er dog lidt kraftigere her til morgen og kombineret med mørket tager jeg mig selv i tanken om , om dette nu også var en god idé? Vandet slår lidt ind over siden på kajakken, men ellers krydser jeg renden uden problemer. Herfra foregår resten af turen i læ.

Med vinden fra øst ligger ''mit spot'' nemlig helt i læ. Kysten slår en lille bue ind i landskabet og der er lidt rør siv i vandkanten. Med et vejr som her til morgen må det altså være et ideelt sted for ænderne, hvilket nogle gråænders snakken også bekræfter. Jeg placerer min kajak i mørket, lægger mine tolv lokkere ud efter bedste evne og sætter mig til rette. Morgenlyset komme stille snigende og jeg kan se, at jeg nok ikke sidder så perfekt, som jeg havde håbet eller troet. Det er stadig lige før skydetid, så jeg tager en hurtig beslutning om at rykke mig selv og lokkerne 50 meter længere ned af kysten. Som sagt så gjort - og her ligger jeg langt bedre og mere skjult.

Vi har netop passeret skydetid, men det er stadig til den mørke side. Jeg sidder og leger lidt med mit Faulks andekald, som jeg også har øvet mig med der hjemme. Mine quacks og feeding calls begynder at sidde lige i skabet, mens mine hail calls endnu halter lidt (hvorfor jeg også holder mig til de førstnævnte). Jeg har kun givet nogle få rap fra mig, da tre gråænder slår ned lidt ude for lokkerne. Så dem ikke komme i mørket, men hørte de slog ned og kan nu skimte dem ude på vandet. De er på grænsen for et forsvarligt skud, men kommer stille nærmere, helt uvidende om mig der sidder i kajakken. Da de er ved at være på skudhold svømmer den ene fra de to andre, og jeg løsner et skud fra motorbøssen. Anden ligger død på vandet og jeg kan returnere en flot andrik til kajakken. En RIGTIG god start på dagen syntes jeg! Mit spot, kajak, lokkere og andekald ser ud til at spille sammen denne morgen.

Siden sidst har jeg for øvrigt fået udstyret min kajak med et lille stativ lavet af elektrikerrør samt et camouflagenet. Jeg har været spændt på hvordan det ville fungere i praksis, men det lader til at virke og jeg sidder væsentligt bedre skjult end i den helt åbne kajak. Jeg leger lidt mere med andekaldet og igen går der kun få minutter, før endnu nogle gråænder slår ned ved lokkerne. De lander atter 20-30 meter uden for skudafstand, men svømmer stille mod lokkerne, imens jeg sidder i kajakken og venter. Da de er inde på skudafstand skyder jeg til den ene på vandet, hvor den ligger død i skuddet. De andre letter og jeg skyder endnu en i flugten, som falder ned med et plask. Triumferende kan jeg hente to andrikker mere tilbage til kajakken - jeg har fandeme knækket koden nu!

Det er nu blevet lyst. Rundt omkring mig er der masser af liv. Gråænder hist og her i det fjerne, hvinænder der suser ind i sundet, en flok svaner svømmer rundt og hygger sig og der er krager og måger i luften. Langt ude foran mig slår en enlig gråand ned. Her ligger den og pendler frem og tilbage længe, umiddelbart uden interesse for mine lokkere og mit kald. Jeg vil skyde på at jeg sidder og holder øje med den and i 15-20 minutter, frem og tilbage, frem og tilbage. Efter lidt tid slår endnu en and ned ved den, og sammen begynder de at svømme imod lokkerne. Det går meeeeget langsomt. De svømmer mod vinden og strømmen, men når til sidst ind på skudhold. Endnu en andrik ligger død på vandet og den anden flyver væk. Fire skud og fire andrikker, det er jeg slemt tilfreds med t)

Atter på plads i kajakken kan jeg lidt efter se en god håndfuld ænder slå ned ude omkring hvor den anden and før lå. De bliver dog hvor de er, og lidt efter lidt slår flere ænder sig til. Jeg kan regne ud at den flok nu virker mere troværdig end mine lokkere, og der sker heller ikke alverden den næste halve times tid. Geni som jeg er, har jeg lagt pagajen fra mig på land... Så jeg skal rejse mig og hente den for at kunne sejle til dem. Giver det et skud, men som forudset letter de og forsvinder.

Der kommer stadig gråænder flyvende fra tid til anden, som jeg kan kalde ind over lokkerne med mit kald. De slår dog ikke ned og jeg har en ide om at de ser mig. Et par stykker kommer ind over til skud, hvor jeg skyder blankt forbi to gange til den ene. Klokken er nu også ved at være ti, så jeg pakker sammen og vender næsen hjemad med mine andrikker liggende flot på kajakken.

Hvor jeg før havde vinden i ryggen på vej ud, venter der mig nu en god tur hjem i modvind - det bliver hårdt! Sejlrenden krydser jeg atter uden problemer (som i dagslyset ikke virker nær så nervepirrende som i mørket). På den anden side af sejlrenden vælger jeg at hoppe op fra kajakken og trække den afsted på det lave vand... en dum beslutning! For blot få minutter efter flyver 4 canadagæs lige ind over hovedet på mig, kun 15-20 meter oppe og i direkte modvind. Det havde været et par nemme skud.

Rasmus Milling