Strandjægerens første tur på kysten

Af: Ras.Killing


Dagen starter kl. 05.40 med alt grejet pakket aftenen forinden. Det var altså bare med at komme op, få jagttøjet på, gribe en håndfuld mad i køleskabet og så afsted.

Solopgang for Svendborg er denne morgen kl. 08.20, dvs. med skydetid fra 06.50. Jeg er ved kysten lidt over klokken seks, og forventede at skulle bruge omkring 30-40 min. på at komme på plads og få smidt lokkerne ud. Hjemmefra var afstanden målt op til ca. 600 meter, fra hvor jeg kunne smide kajakken i og til det spot jeg havde udset mig via Google Maps - altså en overkommelig tur for en nybegynder.

Klokken er som sagt lidt over seks, morgenen er stadig sort som natten og en smule støvregn drysser ned fra oven. Scenen er sat! Jeg får placeret mig selv i kajakken med ''alt'' mit grej, og padler stille ud i mørket langs strandkanten.

Dette er min første tur som strandjæger og jeg har flere spørgsmål end svar. Jeg håber blot på, at den plan jeg har lagt er den rigtige. Har jeg f.eks. valgt et sted hvor der vil være ænder?


Det finder jeg dog hurtigt ud af at der er. Rundt omkring kan jeg høre gråænderne rappe og da jeg er 50-100 meter fra mit spot, letter en flok gæs lige ude foran mig og suser afsted... Jeg selv letter en halv meter fra sædet i kajakken, da jeg hverken havde set eller hørt gæssene forinden. Jeg padler det sidste stykke og trækker kajakken op på kysten for lige at se området an.

Det virker præcist lige så lækkert, som det gjorde hjemme på computerskærmen, så jeg sætter mine lokkere ud. Jeg har 12 gråænder med, som alle er rigget op med 1.5 meter snor og et hjemmestøbt lod. Efterfølgende trækker jeg kajakken på plads, pakker den ind i tang og kaster anker - nu er jeg klar!

Jeg sætter mig til rette i kajakken og kigger på mobilen, som ligger i min jakkelomme (en dum placering skulle det senere vise sig). Klokken er nu 07.20, det har taget mig omkring en time at komme på plads... Lidt længere tid end planlagt, men dog er det stadig for mørkt til at skyde.

Hvor der før kunne høres ænder og gæs, er der nu stille som i graven. Har jeg skræmt alle fugle i området væk med min plasken rundt med lokkerne? Det sidder jeg og grubler over et stykke tid, da der igen begynder at komme liv omkring sundet. En pibeand flyver rundt og fløjter og ude fra havet kommer hvinende lyde susene hen over hovedet på mig. Det er endnu lige til den mørke side og de flyver højt, men der er ænder i luften.

Den hvinede lyd er hvinænder, men nøøørj hvor de har fart på! Jeg har placeret mig ud langs en tange, som går et stykke ud i sundet. Som jeg har læst mig frem til, har jeg placeret mig med vinden i ryggen og lokkerne ude foran mig. Grundet geografien sidder jeg dog så også med ryggen ud imod det åbne hav på den anden side af tangen - og ude fra havet kommer hvinænderne susende med fuld fart.

Jeg erfarer hurtigt, at jeg skal være mere end almindeligt hurtig på aftrækkeren, hvis jeg skal nå at have en skudchance. Ænderne er væk næsten i det samme sekund der fiser hen over hovedet på mig. Der er dog godt gang i trækket og med jævne mellemrum kommer små grupper af ænder susene forbi.


Pludselig kommer der også en flok ænder der flyver lidt lavere end de andre. Bøssen kastes til skulderen, bang, en blank forbier... Ingen skudtegn på anden (som jeg kan følge hele vejen ud at syne). Pokkers også! En ny patron i kammeret - klar igen. Der går kun få minutter før et næsten identisk scenarie udspiller sig. Bang, bang... Men ænderne flyver ubesværet videre. Jeg hopper op fra kajakken og går ud og samler mine hylstre op, som motorbøssen spytter ud i sundet.

Jeg må sande et det er nogle andre forhold at jage under. Plejer ellers at skyde godt, men dette er sku' svært! Ænderne har fart på og jeg sidder i en ret uvant skydestilling, tilmed flydende på vandet. Så jeg afholder mig fra at skyde på flere af ænderne der komme susene bag fra.

I mellemtiden er der kommet en masse måger i luften, i selskab med krager og alliker i hundredvis. Der er flere af mågerne der kommer ret tæt på og flyver langsomt... meeeen jeg ville nu hellere skyde mig en and. Jeg har brugt mit kald fra tid til anden uden noget held. Det kræver nok noget mere øvelse. Foruden det er kaldet også blevet vådt og lyder nu helt forkert, så det bliver pakket væk igen med en erfaring rigere.

Ude i horisonten kommer så en and ret imod mig. Den flyver mod vinden og har derfor knapt så meget fart på som de andre. Dette må være min chance. Kaster atter bøssen til skulderen, bang, den flyver videre, bang... men anden fortsætter ud mod havet bag mig. Fandens også! Den kom ellers rigtig fint og jeg plejer at være skrap til spidsduerne. Jeg begynder så småt at tvivle på situationen og om hvorvidt jeg skal blive ved med at skyde huller i luften.

Jeg rejser mig atter fra kajakken, henter de to hylstre og sætter mig tilbage på plads. Klokken er nu... hvor fanden er min mobil?! Ikke i lommen, ikke i kajakken - nej den har jeg tabt i vandet. Fandens til morgen det her er blevet.

Sidder og bander lidt for mig selv. Rundt omkring kommer stadig lidt ænder fra tid til anden, men ingen til skud.


I min øjenkrog spotter jeg pludselig noget komme flydende. Det flyder med strømmen ind i sundet ude fra havet. Hvad er det? Kunne det være den and jeg skød efter før, eller bare et lille stykke drivgods. Jeg griber pagajen og kaster fortøjningen. Objektet flyder 50-60 meter fra mig og jeg kan ikke se hvad det er. Som jeg kommer nærmere kan jeg se det er sort og hvidt. Det er en hvinand! Jeg samler anden op og der drypper frisk blod fra to huller i brystet - det er MIN hvinand!

Med et trylleslag bliver det pludselig en fantastisk morgen. Alt andet er glemt, for jeg har skudt min første dykand og tilmed på min første tur.


Hvinand på dækket

Foto: Rasmus Milling


Jeg vender kajakken og ser et par ænder slå ned på mine lokkere. De letter desværre igen da jeg nærmer mig, men så virker lokkerne da. Kajakken kommer på plads igen og der på sandbunden ligger min mobil. Jeg fisker den op igen og til min store overraskelse tænder skærmen da jeg trykker på knappen. Intet er hændt og jeg kan tage et billede af min netop hentede hvinand... hvorefter mobilen kommer ned i et af de vandtætte rum på kajakken - endnu en erfaring rigere.

Klokken er lidt over 9. Ude i horisonten kommer igen ænder til syne. Sørme om de ikke slår om imod mine lokkere. Bøssen afsikres, ænderne går på stive vinger, jeg kaster bøssen i skulderen, men tøver... det er ikke gråænder det der, tre store skalleslugere har netop slået sig ned imellem mine lokkere. Der var det tæt på at der var kommet en fredet fugl på paraden... det havde væren en køn debut.

Herefter sker der ikke så meget. Jeg kan se ænder på vandet lidt længere inde i sundet, så jeg pakker lokkerne sammen og forsøger mig med lidt opsøgende jagt. Det lykkedes mig at komme på skudhold af nogle skalleslugere, bare for øvelsens skyld. Forsøger mig også med en stor flok hvinænder, men de letter langt fra mig. Kajakken skal nok rigges lidt om til opsøgende jagt.

Beslutter mig for at stoppe. Klokken er lidt over 10 og jeg har haft nogle gode timer på vandet. Sejler tilbage til bilen og pakker sammen.

Alt i alt har det været en rigtig god første tur med masser af fugle i luften. Jeg er blevet klogere på mange punkter og kan ikke vente på at komme afsted igen.

Rasmus Milling.


Hvinand på dækket

Foto: Rasmus Milling