Det SKAL være en kravlegås

Af: Wac


Nu har jeg jo for alvor kastet mig ud i kravlejagten og til kravlejagten hører det sig jo til, at kravle til vildtet og hvis man er til det, afgive skud på vandet bag kravleskærmen. Kan forstå det ikke er alle der praktiserer det, men det må jo være en religionssag jeg ikke blander mig i.
Et kæmpe ønske fra min side af i år. var at prøve at kravle til en grågås og skyde den på vandet. Det skulle efter sigende ikke være det nemmeste og derfor ville jeg bare have, at det skulle foregå på den måde. Jeg har ofte været ude for, at jeg har lagt i min kravlepram og der er kommet nogle gæs hen over mig, som jeg har ladet flyve i håbet om at de ville smide sig på vandet. Så jeg i det mindste kunne give kravlet en chance, men hver gang er det endt med at, jeg bare sad og var godt og grundigt irriteret fordi lod den gå, for lagde sig på vandet, det gjorde de i hvert fald ikke.

En anden gang jeg var afsted, endda på en hverdag, hvor jeg var sikker på at jeg havde området for mig selv, var vi 4 kravlejægere på det samme område. Det var første gang, at jeg var lige netop på den her position i det pågældende område og var taget afsted.
Jeg kunne være opsøgende på vejen der ud og se området godt efter, for at lære stedet bedre at kende og kravle til det der nu lå på min vej. Mine forventninger var tårnhøje og vejret var helt perfekt.

Der gik ikke længe før at jeg fandt ud af, at jeg ikke var den eneste og på min vej der ud, talte jeg alt i alt 3 andre jægere, som jeg prøvede at stage langt uden om for at tage hensyn, til netop deres valgte område. Dog var der en af baserne jeg blev nød til at fare lige igennem, da jeg aldrig i mit liv, har set så mange lokkeænder. Undrede mig helt over hvordan han havde fået så mange med, men hvor der er en vilje er der en vej.
Jeg fik så lagt mig helt ude på yderkanten af området, fik smidt mine 5 lokkere i vandet, stagede lige en hurtigt runde for at se mit lille område og der var et pænt stykke hen til de andre jægere, så kunne vist ikke tage bedre hensyn, nu hvor jeg også var der.
Tiden gik og jeg sad og hyggede mig med min madpakke, men der kom ikke nogle fugle min vej, men kunne høre der var en mindre fest nede ved nabobasen. Jeg sidder med min kikkert og pludselig ser jeg en skikkelse på vandet, det er en grågås!


Den ligger midt imellem den anden jæger og mig, jeg kigger over mod hans position for at se om han også har opdaget den, men han er væk men alle hans lokkere er der, så det er ikke fordi han er taget hjem.
Her går det op for mig hvor effektiv en kravlepram kan være, hvis den ellers er godt kamufleret, for jeg kunne næsten ikke få øje på den, men det lykkedes mig da til sidst da han kom lidt skrå og jeg kunne se hans bevægelser.
Det var uhyggeligt spændende at følge med i, for jeg havde jo aldrig set andre kravle før, så på den måde var det også nyt for mig. Jeg tog alle indtryk med ind. Skralderbang!.. Skraldet kom først efter, at jeg så at gåsen var blevet skudt, fordi lyden først lige skulle hen over vandet imod mig og der lå den, livløs og klar til at samle op. Ville gerne have ønsket ham tillykke og sagt tak for forestillingen, men ville heller ikke ned og forstyrrer, men en kanon oplevelse, det var det helt sikkert. Men hjem jeg tog uden fugle på tasken, men det havde klart været en lærerig dag.

Nu kom dagen så, hvor jeg i den grad blev udfordret. Vind og vandstand så helt perfekt ud for det område jeg ville kravle i. Jeg fik læsset prammen i vandet om morgenen, men hvad jeg ikke vidste da jeg pakkede dagen før, var at der ville være godt og grundigt tåget (sjovt nok sker der ofte når jeg vælger den her position).
Jeg begyndte langsomt at stage ud mod området og jeg var ikke kommet langt, da jeg begyndte at kunne høre at der lå gæs.
Ud fra meget forberedelse med min kikkert, vidste jeg at der var 2-3 mindre områder, hvor de koncentrerer sig og jeg ville nødigt bare fare igennem den første mulighed, selvom det nok var der, at der var mindst chance for at de lå, så jeg indledte allerede mit kravl her.
Jeg kunne intet se, kun høre og min hørelse er godt nok op af bakke, for grundet en røvfuld meningitis som jeg lige med nød og næppe overlevede, mistede jeg helt min hørelse på venstre øre og lidt på højre øre. Så jeg har meget svært ved at lokalisere, hvor lydende kommer fra og på hvor lang afstand. Dette måtte jeg jo netop tage hensyn til, hvis jeg ville have en gås med hjem.
Jeg kravlede og kravlede og synes nu hele tiden at det lød som om at gæssene lå lige ud foran snotten på mig, men havde vinden direkte i ansigtet så lyden blev måske båret en del over vandet.


Nu var jeg igennem det første område, hvor de muligvis kunne være og havde kravlet i ca. 15 minutter på maven, så satte mig lige langsomt op på knæene for at knække nakken lidt, og så ned på maven igen. Jeg kravlede igen ca. 15 minutter og nu var jeg sikker, de måtte være lige netop her hvor jeg befinder mig.
Jeg forsøgte at dreje hovedet lidt, når de larmede allermest for at høre i hvilken retningen lyden var stærkest når de snakkede, og jeg fik drejet prammen lidt længere mod venstre.
Nu kunne jeg ane dem og jeg kravlede så langsomt som jeg overhovedet kunne og manglede nok kun 4-5 m før jeg var tæt nok på.
Pludselig synes jeg at jeg fornemmede noget der bevægede sig til højre for mig, det var sgu en gås der lige havde set mig, som jeg helt havde overset da jeg fokuserede blindt på den anden og lige som jeg drejede hovedet, gav det et ordentlig spjæt i os begge og den farede til himlen og tog alle de andre med sig ud i tågen.

Satte mig op og ærgrede mig, men hørte hurtigt at, der var nogle der var blevet et eller andet sted. Ned på maven og måtte igen gentage manøvren. Jeg finder gæssene, ser der en der er lidt for sig selv, ser ud som om at den står på en klat tang og holder vagt. Den er er i hvert fald opmærksom, men en gang imellem får den sig lige en pause, til at pudse sine fjer. Den er flot når den lige om lidt falder i knaldet (tænker jeg). Så længe den bare står og kigger holder jeg helt stille i prammen, når den pudser sine fjer så kravler jeg lige så langsomt af sted. Da jeg (det føles som evigheder) endelig er på skud og lige skal til at tage fat i kolben, for at afgive skud, ja så sker der det, der ikke må ske.. Min telefon ringer, der ingen lyd på, men vibratoren i telefonen knager der ud af. Den ligger i brystlommen i mine waders og jeg presser mig hårdt ned i kravleskærmen, i troen på at det ville hjælpe mig, imod at gåsen hører den knorren der kommer fra min pram. Om det var modvinden der gjorde det ved jeg ikke, men gåsen opdagede heldigvis intet. Og da telefonen stoppede, fik sundet mig i 1 minuts tid og havde fået styr på nerverne…

Der fik jeg den… Min første kravlegås. Den havde jeg vist fortjent ;-)


Min kravle gås, på dækket af Leon Smith

Foto: Wac