Sæsonafslutning ?
Af: Mads Brinkmann Pedersen
Min kalender tydede på, at denne weekend havde den sidste åbning til pramjagt inden jagtåret ville rinde ud. Jeg kunne ikke komme afsted lørdag pga. børnefødselsdag i huset, men da roen havde sænket sig begyndte planlægningen af en tur.
Rapporter nordfra fortalte om pæne mængder svømmeænder, og da søndagens vejrudsigt passede fint til området, besluttede jeg mig for søndag morgen at køre lidt længere end sædvanligt.
Det var mørkt og koldt, da jeg satte mig i bilen, men med kaffe og radio som selskab fik jeg trillet den lille time gennem småbyer, indtil destinationen var nået. Isætning af prammen gik fint, og Hondaen bag på fønsskallen tøffede lystigt i 7-8 minutter indtil jeg var fremme ved det sted, hvor jeg ville kunne ligge på en rute ind til det sted, hvor de mange ænder var observeret dagen før.
Jeg ville lægge mig på en skarp kant mellem det lave og dybe vand, hvor dybden falder fra 1 til 2 meter på bare 15 meter. Derfor måtte jeg lægger både svømmeænder, hvinænder og mine to lokkesvaner ud fra båden, men det gik rigtigt fint.
Da jeg fik pakket gevær og patroner ud, kunne jeg høre livlig rappen fra gråænder og piften fra brunnakker tæt på mig. Det var tydeligt at ænderne lå på vandet, men jeg piftede alligevel lidt efter brunnakkerne. Og bare ti minutter senere gled en brunnakke ind over min venstre skulder bagfra og lige ned i lokkerne.
Det gav et let skud, som sendte den udfarvede brunnakke i fjorden, og da jeg forventede at skuddet ville sende de mange ænder på vingerne, ventede jeg med at hente den forendte and. Men stik mod min forventning skete der ikke meget. Kun en enkelt flok ænder brød ud af mørket for hurtigt at forsvinde igen.
Herefter gik de 30 minutter uden at jeg kunne se mange fugle i luften, og den næste skulle da også bare være der lige pludselig, som de nu engang imellem kan dukke op. Den kom fra venstre tror jeg, men jeg hørte den først, da den skøjtede henover vandoverfladen med pladerne ude. Den var ikke meget for at komme på vingerne igen trods mine kraftige opfordringer, men op kom den dog endeligt, men begge skud var dårlige, og derfor blev den truffet, men kunne bakse sig ud over fjorden.
Skuddet bragte mange fugle på vingerne: gråænder, pibeænder, grågæs, canadagæs og svaner. Jeg havde sluppet tovet, men da en flok canadagæs havde en meget lovende kurs, holdt jeg kort fast, for lige at se, om jeg skulle få en meget sjælden chance til fjordens storvildt. Men de havde anet uråd, så derfor fortsatte jeg snart affangningen af den vingeskudte troldand, som jeg hurtigt fin indhentet. Den opdagede mig en gang og nåede derfor at dykke, men anden gang var jeg klar til at affange den med en sværm 4ere hagl
Enkelte flokke søgte den næste lille time tilbage til deres rasteplads, og jeg havde håbet at kunne kalde og lokke dem til mig, men det blev ikke for alvor til noget. En enkelt gang lå tre hvinænder 75 meter fra mine lokkere. Nogle gange så de ud til at komme nærmere i deres fouragering, men de kom aldrig nærmere. Mens jeg lå og betragtede deres hurtige elegante dyk, blev min opmærksomhed fanget af tre andre ænder, der piskede ind over mine lokkere. Havde jeg set dem blot et splitsekund før, ville det have været en oplagt chance, men denne gang kunne jeg blot betragte dem.
Et jagtselskab på land satte senere gang i de spredte flokke af ænder med deres højlydte kommandoer til hunde og skud. Tre hvinænder kom lavt, lige præcis som de skal i retning af mine lokkere, men de smed sig lige 15 sekunder for tidligt til at være kommet tæt nok på, men hov, en fjerde and fortsatte sin flugt og gled flot ind over lokkerne på stive vinger i sin søgen efter plastic af samme art. Dagens anden brunnakke pakkede sammen og ramte vandoverfladen med ryggen – dødskudt.
To kopper kaffe senere var der faldet fuldstændig ro over fjorden. Gråænderne lå fredeligt i småflokke på den modsatte side og svanerne havde fundet sammen efter morgenens forstyrrelser. Vinden havde lagt sig og intet tydede på, at der ville ske mere.
Derfor var der kun et at gøre, nemlig at nyde sæsonens sidste pakning af lokkere og den sidste sejltur hjem til traileren.
