Første tur i egen pram. November 2015

Af: Brian Nøregaard


Jeg er den lykkelige nye ejer af en jafi pram der ligger ved Roskilde. Den 3 januar skulle jeg på min første tur i det nye år, det havde ind til nu kun stået på 3 edderfugle på i alt 6-7 ture. Det er min første sæson som pram ejer og anden sæson som pram jægere så forventningerne har været afdæmpet. Jeg har selvfølgelig drømt om at opleve et godt træk en dag, og så frem til dagen, for vind var der meget af og jeg var kommet tidligt afsted.

Efter lidt oprydning i prammen og en snak med to andre jægere der havde været ude 2 dage tidligere, og som var ude og samle nogen lokkere sammen, der var blæst fra den ø jeg skulle over på og helt over fjorden til øst siden af fjorden, så vinden har været kraftig.

Som min overskrift antyder så var det min første tur, ikke bare i det nye år, men også med succes.

Men efter snakken med de to jægere og et par nysgerrige lokale, der lurede på hvad jeg havde skudt, svaret var høfligt ”ikke noget i nu”, så var det afsted.

Der var forhøjet vandstand, vinden hård til let kuling ret fra vest hvilket var øv da jeg skulle mod nordøst, men tænkte jeg de sølle 800-900 meter der er ud til øen det klare en ung mand på 30 år jo snildt. Men hold nu kæft for et mas jeg kom nu på, det tog omkring 45 min. For mig at ro over til øen, og nu roer jeg tit for at holde mig i form så var ikke særlig imponeret over situationen.

På vej over mod øen tænkte jeg flere gange på en kammerat, jeg har fået lokket med på pram jagt i Næstved 3-4 gange uden at han har fået skudt det store. Han var sidste gang ikke i særlig godt humør ”Jeg gider sgu snart ikke det pis her mere” sagde han, med henvisning til at først roer man en time i modvind kl. bæ om morgen. For så at fryse røv af de næste 5 timer og kigger på 200 ænder der ikke vil tættere på end 50 meter, uanset lokkere og kald og alt muligt andet, for så at have modstrøm hele vej hjem. Det kræver sin mand og lyst til strandjagt at nyde sådanne dage.

Midt i turen mod øen med vinden og skumsprøjt lige i fjæset, så havde jeg det på samme måde, sikke noget forfærdelig lort jeg havde kastet mig ud i.

Men jeg kom da frem og træk prammen det sidste stykke, mens jeg stressede over at der kun var 30 minutter til sol nedgang. Turen havde taget en time, og alle der har roet på en romaskine ved at man der kan ro en kilometer på omkring 5 min. uden at være i stor form, det siger lidt om situationen. Jeg nåede da også kun lige at pladser prammen der jeg ville inden 2 gråænder slog af.

Nu skal jeg vist til at skyde mig tænkte jeg, så jeg roede hurtigt ud med 5 lokkere som jeg lagde foran mig, 4 hunner og 1 andrik alle gråænder, vel inde igen ved græsset lagde jeg 1 gråand i et vandhul bag sammen med en gåselokker. Vandhullet var af saltvand da dette normalt er en landfast del af øen, så tænkte ænderne måske gerne ville der ind og ligge. Jeg fik dog ikke fred her 30 minutter før sol ned gang for 2 af lokkerne foran mig var på vej til at drive over fjorden. Gid fanden tag dem tænkte jeg, og overvejet et øjeblik om de skulle ofres, men nej så afsted igen og ind på lavere vand med jer. Jeg blev lidt nervøs for om ænderne ikke kunne se dem så tæt på land, men mente ikke der var noget videre alternativ.

Så nu var jeg endelig på plads, og alt var som det skulle være, jeg trak vejret tungt og kiggede mig omkring og prøvede på at falde til ro. Der gik dog ikke andet end små 5 minutter før der kom en enlig gråand fra venstre ret mod mig, vau tænkte jeg er det i dag jeg skal skyde min første gråand i Roskilde fjord fra min egen pram? And slog dog af, men det gjorde ikke spor for den var inde på 30 meter, bang, jeg afgav et skud og andrikken fladt som en sten i vandet! Yes tænkte jeg, så var turen og sliddet det hele værd, ja for en enkelt gråandrik J der skal ikke meget til når man er ny.

Men afsted i prammen for at samle den op. Jeg var heldigvis i læ af øen selvom den er ganske lav, så det var ikke det store problem at komme ud til anden og få den op i prammen. Øen ligger som et U i fjorden, og på vej tilbage så jeg to ænder flyve ind over øen og dreje væk fra mig. Øv tænkte jeg de måtte da gerne være kommet over til mig, mens jeg skyndt mig ind mod land. Af ren instinkt kiggede jeg efter dem, og stor var min glæde, da jeg så at de havde set lokkerne og var på vej mod dem.

Min pram var da for øvrigt malede i camouflage farver, nu er jeg gået over til hvid. Jeg var naturligvis bange for om ænderne skulle se mig, da jeg ikke var kommet helt ind til land i nu. Med prammen i fremdrift valgte jeg at lægge pagajen fra mig, vende mig rundt og sætte mig på knæ for bedre at kunne afgive skud, og holdte mig lavt i prammen. Det virkede for anden parret komme tilstrækkeligt tæt på mig, til at skud var forsvarligt, og at sætte sig på knæende var ligeledes en god beslutning. Andrikken gik til venstre om mig på 25-30 meters afstand, bang og den faldt i vandet. Anden gik til højere og var ligeledes 25-30 meter væk, bang jeg afgav skud nummer to og hun gik i vandet med et plask ramt af et kerneskud fra min kaliber 12.

JA FOR HELVEDE, YES MAND! Tænkte jeg, min første doble nogensinde også sker det i skydepram, jeg var meget stolt og kunne faktisk sagtens være taget glad og lykkelig hjem der. Udturen tænkte jeg ikke længere på, den var det hele værd.

At hente fuglene var en stor fantastisk glæde og vel inde på min plads efter at have hentet dem, sad jeg en stund og nød glæden samt min foreløbige succes. Der faldt noget ro over mig mens jeg sad der i min pram, med de 3 døde ænder, og min glæde var absolut stor.

Det var en meget afstressende tid de næste 5-10 min. de minutter eksisteret nærmest ikke, ren meditation.

Solen var ved at gå ned og forsvinde, intensiv halv time jeg havde haft. Pludselig så jeg et ande par komme flyvende over øen samme sted, som det forgående par. Men de drejet af og kig ned på den østligste pynt af øen. Der gik en stund hvor der var ret stille, det er der tit omkring solnedgang synes jeg.

Pludselig så jeg det ande par der var gået ned på østsiden af øen komme svømmede, hold da op tænkte jeg, mens jeg gjorde mig klar. Ænderne så lidt mistænksomme ud, de synes sikkert at deres arts fælder var lidt for stille og stive i deres fremtoning. Ikke det stor mindre kom de stadig tættere på, nu er det sådan jeg er blevet strandjæger fordi jeg skyder dyr for at spise dem, det betyder at jeg ikke har noget problem med at skyde dyr på vandet. Andrikken der var tættest på fik da det kerne skud på vandet, og jeg drømte allerede der om at lave endnu doble. Men skud nummer to efter anden, som var lettet, var desværre for lavt og hun fløj videre ud over fjorden, det var for øvrigt et flot syn.

Men gråand nr. fire var altså i hus, det var alle store fine ænder og jeg var lidt overrasket over deres størrelse, de lever åbenbart godt inde i Roskilde by de ænder.

Det fornøjede jeg mig med lidt tid mens jeg forstillede mig ænderne tage på resturent og spise fed mad og drikke sig fulde i rødvin, for så gumpetunge at flyve hjem.



Der kom dog godt gang i aftentrækket, det startede med en krikand der fløj forbi mig på en meters afstand. Lidt efter kom 4 pibeænder ind over mig, men det var slet ikke til at få hold på dem. Der kom en and bag fra som jeg skød til, umildbart så jeg den som en gråand, men selvom jeg hørte og så den gå i bølgerne kunne jeg ikke finde den da jeg var ude efter den. Sådan er jagten på vandet ind imellem vandet er et drilsk element. Jeg gav hurtigt op for ænderne trak stadig lystigt, så det var med ikke at gå glip af for mange chancer når anden tydeligvis var væk.

Jeg er højrehåndet og har derfor svært ved at skyde til højre siddende, men jeg formåede faktisk at gøre det alligevel og hive en gråand hun ned. Den landede i noget højt græs, og da jeg var over at hente den bed den mig i fingeren, den havde jeg ikke lige set komme. Faktisk gjorde det lidt ondt i fingeren i noget tid bag efter, tænk at en and kan bide så hårdt tænkte jeg. Jeg fik dog ikke lov at tænke særlig længe da jeg pludselig så nogle edderfugle svømme mellem mine lokkere i noget lys inde fra land. Tro ikke de var mener end maks. 15 meter væk, jeg fik kigget en andrik ud hvilket ikke var særlig nemt, men den fik et skud og edderfugl nr. fire var i fryseren.

Nu mangler jeg bare en gås så er det jo helt perfekt tænkte jeg. Der gik ikke mere en to min. så kom der en gås i fin højde, men den var desværre 45 meter uden så jeg måtte nøjes med synet. Ikke at jeg ikke var tilfreds, men det ville have været fantastisk at have skudt en gås i egen pram.

Klokken var lukke tid og det var på tide at tage hjem, jeg havde været særdeles stresset da jeg var på vej på plads for når jeg det nu inden trækket for alvor begynder? Vejret hjalp jo hellere ikke lige frem, god ande jagt vejr er hård vejr. Jeg havde jo kun rugbrødsmotoren at trække på i min pram, og vind var som nævnt meget i mod mig. Jeg føler dog at jeg blev belønnet for mit slid, og selvom jeg mistede en and fik jeg stadig 6 med hjem. Men det mest fantastisk var at dette var første gang jeg i min egen pram havde løst koden med strandjagten, det var min første tur alene med succes og aldrig før havde jeg skudt 7 stykker vildt på en tur. Havde skudt 5 på en tur med en anden i Karrebæk fjord, men at løse mysteriet selv er ubeskriveligt fedt. Jeg husker stadig dagen utrolig godt og havde en lykkefølelse i flere dagen efter denne tur. Turen havde også hele esensen af strandjagt og vild jagt, strandjagten kan på en sådan dag sagtens konkurrer med Freddy Wolf´s jagthistorier. Håber jeg har fanget intensiteten for det var utrolig intensivt, desuden føler jeg at de timer man bruger på strandjagt lever man længere i den anden ende, de tæller ikke fra ens livslængede, de lægges til.


Knæk og bræk


Parade

Foto: Brian Nøregaard