Tirsdag d.16/9. Årets første strandjagt, alene fra kajakken.

Af: HIT7

Havde denne gang sikret mig, jeg var helt alene og ikke til gene for nogen andre. Jeg tog hjemme fra om morgen og kom til fjorden omkring kl.8, her fik jeg gjort kajakken klar og sat på vandet også sejlet godt 3 km, til en plads jeg havde fundet gennem krak.På vej til pladsen to jeg mig god tid, da morgentrækket nok var overstået, jeg kom forbi en større flok edderfugle der lå på vandet så udnyttede lige muligheden i sejlteknik til dem og se om jeg kunne få dem til at lette rigtigt ift. min placering, det gik ganske fint.

Da jeg kom frem til destinationen gik jeg i gang med at rigge til og ligge lokker ud, alt var vel på plads omkring kl 9:30 ca. Da jeg så skal ind i min kajak taber jeg ved et uheld mine kald i vandet, jeg samler dem op og blæser den ud for vand og tjekker lige andekaldet virker som det skal.
Kort efter må jeg konstater det virker fint da to gråænder kommer ind over mig mens jeg stadig står i vandet og er på ingen måder klar til dem, så jeg vælger at kalde lidt igen på dem og de kommer i en cirkel rundt om mig.
Her lander de lidt ude foran mine lokkere, de er ikke inden for skud afstand og jeg har heller ikke geværet, plus jeg skal op i kajakken hvis et skud skulle falde. Så i stedet prøver jeg bare at lege med mit kald for at se, hvor tæt jeg kan få dem ind og hvor meget de ville finde sig i, det ender med de får nok og svømmer væk.

Jeg kommer op i kajakken og får ellers nyd den smukke natur, en stor flok gæs kommer længer ude og lande foran mig godt 4-500m ude på fjorden og her bliver de sammen med en flok ænder jeg ikke kan tyde hvad er.Jeg får ladt op og tænker mange gange på at hive anker og opsøge de mange fugle ude på fjorden, og tænker så også at flokken er så stor at det ville være en umulig opgave. Mens jeg sidder der kommer et par krikænder hastigt fra højre, baikalen ryger til skulderen og første skud går...... plask og et styk krikand ryger i baljen, jeg går ude og indhenter den og det tomme hylstre.

Derefter går der en halv anden time og der sker ikke rigtig noget ud over jeg nyder naturen og alt det andet vildt som kommer forbi, mens jeg drikker mig en kølig øl som fortjeneste. Og pludselig ud af det blå suser, to krikænder mere forbi uden jeg når at gøre noget som helst, surt men nu også meget hyggeligt. Flere gæs slår sig til den store flok ude på fjorden og jeg lege med mit kald men det hjælper ikke noget, de vil ned der hvor alle de andre er, så jeg bruger mit andekald lidt mere. Kan jo lige så godt få trænet mere med det og mens jeg pjatter, kommer der igen to gråænder ind. Jeg opdager dem alt for sent og muligheden er passeret lige så hurtig som den opstod.... tja sådan er jagt jo :)

Derefter bliver det sløvet og fra middags tid og frem til ca. kl. 17 sker der faktisk intet, ingen ænder eller gæs kommer forbi eller at se i luften. Her lave jeg så den klassiske fejl, jeg rykker position ca. 50 meter øst på det skulle vise sig jeg aldrig skulle have gjort det, for kort efter kommer en flok krikænder og lægger sig lige der hvor jeg lå tidligere og her plasker de rundt og hygger sig før de letter over mod mig, men afstanden er for stor til dem.

Flere krikænder kommer nu ind og igen lægger de sig hvor jeg lå tidligere og lige så hurtig er de væk igen, og man kan kun blive betaget af de små flyvende ænder som pisker rundet i mellem hinanden.
En ny flok kommer, denne gang lander de bag min kajak, max 10 meter fra mig hvor nogen gå på land og andre jager hinanden på vandet., jeg drejer mig langsomt om hvorpå de opdager mig og letter, jeg får sving i geværet efter en krikand i op fløjet og skuddet går og ned falder den smukke lille and.

Solnedgang står nu for døren og den første halve timer sker der ikke det store og jeg overvejer at pakke sammen da jeg er udmattede og har en del vej og sejle hjem. Skulle jo også have pakket sammen osv. Da det pluslig vælter ind med ænder og gæs, men igen for langt væk, ofte der hvor jeg lå til at starte med.
Gæs kommer og med kaldet skifter de retning mod mig og smider sig på vandet godt 50 meter væk fra mig af flere gange og nogen ude for an mig ca. 40 meter ude, ingen skud muligheder men det er lige spændene hver gang.

Flere grå ænder kommer også forbi og reager på kaldet, cirkler rundt om mig men vil ikke gå ned mellem lokkerne. Det lykkes dog at kalde to ind som tager ruten lige over hovedet på mig da jeg laver et hail call og så følger op med feeding call, bom og første and går ned lige over hoved på mig. Jeg går efter en dubleen på anden and, det er dog for sent og jeg skyder blankt forbi med et skud uden sving i.

Her efter lykkes det kun at få, få ænder og lidt flere gæs ind, til første position hvor de svømmer væk, kan kun bande lidt over at jeg har rykket mig og samtidig smile over en dejlig dag med 3 ænder på 4 skud.
Nu det bare og pakke sammen i mørket også lige krydse den halve fjord tværs over og så op af kysten, før jeg er ved bilen igen.

En smuk og uforglemmelig dag er noteret i min jagt dagbog og væsentlig mange erfaringer klogere. Med et stort ønske om at komme hjem og sove, samtidig med at brændende længsel om at, komme af sted igen og ligge på den vågende sø og med alt dens natur.
At være strandjæger er hårdt, udmattende, og forbundet med en kamp mod elementernes rasende, men samtidig så smukt, fredfyldt og fantastisk at det er en fuldstændig umulig opgave at forklare en ikke strandjæger, hvad det hele handler om og gør ved en.

En gang strandjæger altid strandjæger.
Knæk og bræk