Actionpacked morgen

Af: Jesper Grønne


Morgenen startede som alle andre morgner. Morgenmad og komme i tøjet. På vej ud til prammen var det spændende og langsom kørsel, da det var MEGET glat. Da jeg var halvvejs kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt nøglen til prammen. Det er for lang tid siden jeg har været af sted. Så jeg vente bilen og kørte hjem igen.

Lang om længe fremme ved prammen med lidt over en halv times forsinkelse. Kom jeg i det sidste udstyr og var ellers ved, at se frem til nogle timer på vandet. Jeg nåede endelig frem til pladsen hvor jeg troede det skete. Der var ikke meget vind, men lige nøjagtig nok til, at jeg kunne se hvordan pram og lokkere skulle ligge.

De 50 lokkere ude og jeg kunne endelig kravle i prammen og se hvad morgenen ville byde på. Bare det at komme ud igen var en forløsning. Der var lidt andre folk på fjorden denne morgen, men der gik lang tid inden jeg hørte de første ænder.

Solen stod op og jeg havde ikke set skyggen af ænder, men pludselig kommer 2 hvinænder helt ind i mine lokkere, men jeg må erkende, at det var lang tid siden jeg sidst havde skudt fra prammen, så mit skud går forbi. Måske var det lyden af skuddet der fik gang i ænderne for nu kom der flere ænder på vingerne, og der gik heller ikke lang tid inden jeg atter havde 2 hvinænder over lokkerne, men endnu engang smider jeg 2 skud ved siden af.

Endelig lykkes det! En enlig bjergand kommer helt ind på 15 meter. Lige inden den satte sig rejser jeg mig og afgiver et enkelt skud og anden ligger stendød på vandet.

Der kom lidt mere gang i ænderne og det samme med vinden, solen var kommet op og skinnede det bedste den havde lært, det var ikke til at se ænderne. Flere gange opdagede jeg dem for sent og nåede ikke noget skud. Vinden tog til og det blev godt "andevejr". 3 hvinænder finder atter vejen forbi lokkerne og jeg får en af dem.

Vinden tog yderlig til og de andre der var ude denne morgen begyndte og pakke sammen, men jeg blev. Jeg vil tro det blæste omkring 12 m/s, men ænder trak. En stor skallesluger kommer ind, men jeg skyder forbi. Nu begyndte det også, at regne men intet skulle slå mig ud nu når jeg endelig var på vandet igen.

De andre jægere var væk, og jeg var nu den eneste på fjorden. Der skete ikke rigtig noget, så var ved at overveje om jeg skulle pakke sammen og komme hjem og få noget morgenkaffe. Men jeg blev lige et kvarter mere. Det var også godt for det i løbet af 5 minutter havde jeg fået endnu en hvinand, endda en andrik - min første af slagsen.

I det jeg var ved at gøre mig klar til at kommer ud af prammen og hente anden, rev prammen sig løs og jeg tog lige en rundtur og fik nu vinden lige i hovedet. I det prammen stod på tværs af bølgerne kom der selvfølgelig en bølge og hvad gjorde den? Ja selvfølgelig skyllede den ind over og ved i mandehullet. Anden blev hentet og prammen tømt for vand. Da prammen atter var sat fast kunne jeg kravle op igen og håbe på et par ænder mere, men vinden var kraftig og jeg synes ikke det var sjovt mere, så jeg pakkede. Mens jeg pakkede rev nogle af lokkerne sig løs, det samme gjorde prammen og endnu en bølge skyllede ind over gav vand til bøs, hue, handsker og hvad der ellers kunne blive vådt.

Lokkerne blev samlet og jeg tog ind. På vej ind var der flere bølger der skyllede ind over, da prammen gik på tværs af bølgerne hele vejen ind. Endelig inde på pladsen kunne jeg begynde, at øse prammen for vand og finde masser af ting der var blevet vådt.


Vildtparade på pram

Foto: Jesper Grønne


En morgen med masser af action var forbi, og der skal ikke mere action til før jeg bliver hjemme. Men hvor var det skønt at komme ud og blive blæst igennem.

Jesper.