13 sekundmeter

Af: Claus Lind Christensen

Nu har jeg prøvet målrettet jagt på troldænder et par gange, og på mine kanter er mulighederne der ikke så ofte, men Thomas havde givet mig et par fif, i hans nabolag.
Denne dag havde jeg så muligheden for at komme af sted, om end DMI havde lovet kuling fra nordvest, men så satsede jeg på at troldænderne ville ind i en lille vig jeg kendte og ligge i læ.

Da det ville blæse ganske kraftigt havde Thomas udpeget et sted for mig hvor jeg kunne sætte prammen i vandet, så det skete på læsiden af vigen. Vandet var dog faldet over en halv meter, hvilket betød at jeg skulle slæbe prammen ud over ca. 300 sand, hvilket jeg ikke helt var indstillet på.
Bilen blev vendt og jeg kørte over på den anden side af vigen hvor langelænderen kom i vandet, og motoren blev startet op, og ud i mørket gik det.

Føj hvor var bølgerne krappe, og der kom mere end en liter vand indenbords. Godt der ikke var så langt over vigen, for noget af vandet røg også ned ved halsen, og jeg havde ikke den store lyst til at starte dagen med at blive gennemblødt.

Gennemblødt var jeg ikke, om end lidt våd ved halsen da jeg nåede frem, men det forhindrede på ingen måde at lokkerne kom i vandet i en fart, for det var snart skydetid, for de små trolde har en evne til at stå tidligt op.

Da der var gået hang der pludselig en troldand over lokkerne, som jeg ikke havde set komme. Hurtigt op på den, og den faldt til vandet. Herefter konstaterede jeg at der var omkring yderligere 10 troldænder, som var lige ved at sætte sig i lokkerne. Jeg skød dog ikke da det endnu var temmelig mørk, og jeg valgte at få hente den første ind inden jeg skød flere.

Anden blev hentet, og jeg var klar igen, troldænder har det jo med at komme ret koncentreret, og længe gik der ikke. En enlig trold havde fået øje på lokkerne og kom stålsat lige mod dem, hvor den døde i en stråle stål. To skud to ænder, ikke en dårlig start.

Nu var der gråænder i luften, og jeg fik kald to ind på skud, men træerne voksede ikke ind i himlen, da jeg lavede to rædselsfulde forbier.

Nu var det så lyst at jeg forventede at kunne se flere flokke af troldænder trække rundt i området, hvor jeg forventede de ville komme over til min side af vigen. Det skete dog ikke, for der var slet ikke de troldænder i luften som jeg havde forventet. En enkelt mere kom dog over lokkerne, tre troldænder blev det dog til.

Herefter døde trækket helt ud, og jeg begyndte at overveje om jeg skulle blive liggende, for lidt længere mod øst var der en tange hvor der var mere læ, til fuglene hvorfor jeg overvejede at flytte ud for at se om der skete lidt mere derude. Beslutningen var klar, og lokkerne kom op, og motoren blev hægtet på, og efter 20 minutter var jeg klar igen.

Troldænder var der dog ingen af, men nu så jeg lidt hvinænder, men dog ikke nogen der slog på mine lokkere, selv om det var tæt på.

En stor måge gled ind over lokkerne, hvorefter den blev sendt på vandet. Nu var det jeg fik at mærke at vinden havde taget til, for der skulle arbejdes med årerne for at få hentet fuglen.

Da jeg kom tilbage til ankeret, så jeg en flok duer over på den anden side af fjorden , som begyndte at trække rundt over skoven derovre, og med et slog de ud over vandet, hvor de tog kurs direkte mod pynten hvor jeg lå.
I den hårde vind, blev de kastet rundt, og de fløj bestemt ikke efter en snor, og det gik heller ikke langsomt, så inden jeg så mig om var de inde på 5-10 meter, hvorfor jeg måtte lade dem passere, hvilket blev til et håbløst skud bagud mod højre, hvor efter duen fortsatte mod skoven der var dens mål.

Kort efter startede endnu en flok duer op over skoven, på den anden side og de væltede ligeledes ude over fjorden, og denne gang var jeg klar. En due lå kort efter i det kolde vand. Hurtigt slap jeg ankertovet, for at komme ud efter duen inden den drev for langt væk.
Best som jeg lige havde fået duen indenbords, så jeg to fugle helt tæt på lige til venstre for mig. Ud af solen var et par gråænder kommet helt tæt på, og inden jeg så mig om, var de inde mellem lokkerne hvor jeg også lå, hvorfor en dublet var en realitet.
Hurtigt blev de også samlet op og jeg kom tilbage på lokkerne igen.
Her lå jeg nogen tid, uden at se det store, ud over at der trak lidt hvinænder og nogle få troldænder rundt i området, men ikke noget der værdigede mine lokkere et blik. Ja, det var faktisk helt rart bare at ligge stille i prammen med en kop the, og bare mærke vinden hyle, for nu var bølgerne ude over fjorden ved at blive krappe.

Ude over de krappe bølger kom en flok gråænder, som jeg straks kaldte på. De reagerede på mit kald, og langsomt kæmpede de sig mod vinden, over mod mine lokkere. De kom ind i venstre side, men da de steg var der kun en andrik inden for skud hold og den var godt ude, men der kunne fint skydes til den, så jeg rejste mig for at holde til den. Her var det at jeg opdagede at endnu en flok gråænder, kastede sig ind over lokkerne, men de kom mere forfra, hvorfor jeg ikke havde set dem. Her hang der nu 10 fede gråænder på en afstand af 15 meter. Hurtigt fandt jeg en andrik over sigteskinnen, som forendte i knaldet. Anden som jeg efterfølgende skød til, faldt dog ikke med det samme, men derimod 300 meter ude i de krappe bølger.
Der var kun et at gøre og det var at komme af sted. Jeg var hurtigt ude ved anden, som jeg fik fanget af, men for sa… hvor skulle der arbejdes med årerne for at komme tilbage til lokkerne.
Her sad jeg svedende og tænkte på den flaske vand der lå i bilen for den kunne jeg godt havde brugt efter den ro tur.

Dette blev dages sidste skudchance, men jeg fik dog lige besøg af en toppet skallesluger, som dog er lokalfredet i området, som jeg lod svømme ind mellem lokkerne. Her forsøgte jeg at tage et billede af den, og bedst som jeg sad der og fægtede med kameraet, kom en lille and ind i søgeren fra venstre. Det gav noget af et hop i mig og jeg forsøgte at få kameraet væk og få fat i geværet, da det gik op for mig at det blot var en lille skallesluger.
Her var det jo at jeg skulle have brugt kameraet i stedet for, men det hev jeg jo væk, men sådan var det.

Her efter blev lokkerne samlet sammen under nogen besvær i den hårde vind, hvorefter kursen blev sat hjemover mod bilen, i de krappe bølger som sørgede for at jeg fik et par kolde afvaskninger.