Sort af Sortænder

Af: Claus Lind Christensen

Nu har de været i området i flere dage, og der er rigtig mange edderfugle, samt at der også er en del sortænder. Sådan havde beskeden lydt fra Thomas. Jeg stod nemlig midt i planlægningen af en tur, hvor jeg skulle have Søren en kollega med på vandet, en god tradition vi efterhånden har fået opbygget, og når nu han kun var på vandet den ene gang om året, så ville jeg gerne gøre lidt ekstra ud af at finde det helt rigtige sted, hvorfor netværket blev brugt grundigt i planlægningen.

Ud over at Thomas, leverede grundige efterretninger, så tilbød han sågar at Søren kunne låne hans Langelænder, hvilket jeg sagde ja tak til, for så havde jeg nemlig en lumsk plan om, at ville medbringe min Mopa og Langelænderen. Her var tanken nemlig, at hvis morgentrækket blev kort, så ville jeg søsætte Mopaen og så kunne vi forsøge lidt motorbådsjagt i området.

Kl. 7.00 mødtes vi på stranden hvor Thomas kom med sin pram, han skulle nemlig op alligevel da han og hans gravhund Monty, havde en aftale med et par rævegrave i nærheden, det er ikke dårligt at have gode venner.
Prammene blev kastet i vandet, og i løbet af kort tid var vi på vej ud i mørket, hvor Søren var på slæb da jeg denne morgen havde monteret den lille 2,3 hk motor på prammen, en beslutning jeg skulle blive rigtig glad for op af dagen.

Da vi var nået ca. 500 meter ud fra kysten målte jeg lige vanddybden med et af lodderne fra lokkeænderne, og her viste det sig at vi var komme noget længere end 500 meter ud, for vanddybden var omkring 7 meter, så op med loddet og tilbage igen mod kysten. Her fandt vi området hvor der var 4 meter vand, hvor det fra starten af var tanken vi skulle ligge.

Det var begyndt at lysne så den en stribe lokker efter den anden røg hastigt ud i mørket, og da de sidste kom i vandet, så vi også de første edderfugle runde kanten af lokkerne. Nu var det bare med at komme på plads på ankertovet og være klar, for nu kunne det pludselig gå stærkt.

Det gjorde det også, for nu var der fugle i luften, og det var sortænderne der dominerede. Det blev dog en edderfugl der blev morgens første, som trak over lokkerne i min side.
Anden var død i skraldet, men det luftede lidt, så jeg valget at hente den med det samme, men nu gik det stærkt, for inden jeg var tilbage på ankertovet havde jeg fået yderligere 3 sortænder, hvor Søren ikke havde fået en eneste chance, men det skulle ændre sig, for kort efter jeg var kommet tilbage på tovet, trak en flok sortænder ind i kanten af lokkerne i Sørens side, og hans første sortand var en realitet.

Nu var det som om at edderfuglene forsvandt fra området, og det var jo faktisk ikke lige det vi havde regnet med. Sortænderne derimod, de kom nu i flokke på 5 – 20 fugle hele tide, og vi kunne bogstaveligt se sortænder i luften hele tiden.

Sortænderne var dog ikke vilde med at slå på lokkerne, rent faktisk ville ikke en af dem sådan for alvor ind og slå på dem, men det gjorde ikke noget for rigtig mange trak ind over på skudhold.
Sådan fortsatte det mens det blev helt lyst, og vi havde begge to fået en del ænder i prammene, men nu kunne vi for alvor se hvor mange sortænder der reelt var i området, og det var helt vildt. De var over alt og de fortsatte med at komme ude fra, for at trække ind for at smide sig kun 1-200 meter fra land.

Jeg havde fået langt de fleste chancer, og da jeg skød en and der gik ned lidt langt ude, foreslog jeg Søren at han skulle flytte sig over på mit ankertov, hvilket han gjorde da jeg trak i snoren for at starte motoren for at sejle mod nord.

Anden var gået i vandet, og jeg forventede at den var død, så nu var det bare at find den, men jeg havde en god kurs at gå efter, så jeg forventede ikke det ville være noget problem.
Jeg fandt også anden ret hurtigt, men da den var samlet op, kom jeg til at se hvor mange fugle der lå under kysten lidt længere oppe: Dem kunne jeg da også lige prøve at sejle hen til en tur, mens Søren passede pladsen inden ved lokkerne, hvilket han gjorde godt for der faldt da et par ænder mens jeg var på tur.

Kursen blev sat ind mod den store flok sortænder hvor der nok lå omkring 5-600 ænder samlet over et forholdsvis lille område. Jeg var klar over, at jeg ikke bar kunne sejle på hele flokken med vinden i ryggen. Taktikken blev derimod, at jeg sejlede skråt ind i siden af flokken, således at når de lettede så ville de trække ud mod det åbne vand, hvor flokken forventelig ville falde ind over prammen. Planen lykkes, hvor jeg fik en fin andrik.

Da jeg nåede tilbage på ankertovet, gik der ikke længe inden at de ænder jeg lettede begyndte at komme tilbage i små flokke, hvor vi igen fik flere chancer og så sandelig også ænder i prammene.

Som nævnt ville sortænderne ikke rigtig slå på lokkerne, men derimod trække ind langs kanten, men der var også mange der trak tæt bag om os, hvor det gjaldt om at få sig vendt rundt og skyde bagud. Her var det godt vi lå i Langelændere, som har en bredde der gør, at de er tilstrækkelig stabile til at en stålmand på 0,1 ton kaster sig rundt i prammen.

Hvordan de trak bag om prammen, kan ses på dette filmklip.

I løbet af formiddagen var jeg nogle gange ude for at sejle en lille tur, så ud over dem der blev nedlagt over lokkerne, så blev det også til et par ænder, hvor der var tale om motorbådsjagt.

Den sidste gang jeg sejlede ind mod land, valgte jeg dog at lægge geværet til side, for at prøve at filme den store flok når den lettede ud over prammen, hvor resultatet kan ses her.

Efter denne tur, var der stadig ænder i luften, men vi havde efterhånden fået rigelig med ænder i prammene, så vi valgte at pakke sammen for at sejle mod land, hvor vi skulle have gjort byttet op. Her var det at jeg fik et lille chok, for nok var jeg klar over at jeg havde mange sortænder i prammen, men der var langt flere end jeg havde forestillet mig, men det havde været en god dag, med mange gode situationer og godt med ænder i prammen.