En Plads i hjertet

Af: Claus Lind Christensen

Efter at jeg havde prøvet den målrettede jagt på troldænder, så har jagtformen fået en speciel plads i mit hjerte, så da Thomas ringede og fortalte at Troldænderne havde samlet sig i hans pastorat, så bestænkede jeg mig ikke lang tid med at sige ja tak til at komme på de kanter den efterfølgende morgen. Jeg havde godt nok en aftale med Anders den morgen, men da jeg fortalte ham lidt om jagtformen, var beslutningen klar, vi tog ned til Thomas.

Årsagen til at troldænderne havde samlet sig på fjorden, var at det for alvor var blevet vinter, og når søerne hvor troldænderne normalt raster fryser til, så kommer de ud på fjordene. Her kan de ligge i store flokke, og de kan være ganske trofaste mod det sted hvor de vil raste, så det gælder om at finde dem og ændre vinden sig ikke er der god chance for at de ligger samme sted dagen efter.

Frosten var ganske hård, så vi havde ud over de små dykandelokker smidt edderfuglelokkerne i prammen for vi var ikke helt sikker på om isen ville ligge sig på den vig, hvor Thomas havde set troldænderne. Når frosten bider, kan det være nødvendigt, at have en nødplan.

Vigen var isfri så edderfuglelokkerne blev efterladt på traileren, og motorerne på prammene blev startet og ud i mørket det gik. Thomas havde monteret en 4 hk og jeg en 2,3 hk på langelænderne, og Anders kom på slæb tværs over vigen hvor Thomas førte an.

Efter en kort sejlads nåede vi spidsen hvor Thomas dagen før havde set ænderne og spidsen var isfri, samt at der var god afstand til iskanten.
Vi var i god tid, men vi fik alligevel hurtigt lokkerne ud, for troldænder har det med at stå tidligt op.
Vi havde placeret de tre pramme med kun 3-4 meters mellemrum, og vi var klar. Her virkede det måske lidt voldstomt med tre pramme liggende så tæt, men troldænder kommer ofte i flok, så vi satsede på at der skulle blive chancer til os alle.

Kl. blev skydetid, kl. blev en time i solopgang og først en halv time i solopgang så vi de første troldænder ude over vigen, men det var lagt fra os og de fløj den forkerte vej. Sådan er det med troldænder, som efter er en alt eller intet jagt.
Vi overvejede at flytte men, vi kunne ikke se hvor de trak hen, så efter lidt tid valgte Thomas at smide fortøjningerne for drage ud for at lede efter dem.

Knapt var Thomas kommet væk fra øen, før end en lille flok troldænder alligevel tog kursen direkte mod vores lokkere. De kom som troldænder gør med fuld fart. Her fik jeg ram på en i første skud, men andet skud missede jeg. Anders derimod skød blankt forbi, hvortil han kunne konstatere at troldænder flyver lidt hurtigere end hvinænder.

Thomas havde tilsyneladende fundet troldænderne for med et var der mange i luften, men de ville dog ikke rigtig i nærheden af os.
En flok mere prøvede dog lykken, og her kom de ind så jeg ikke kunne skyde til dem, men nu havde Anders fundet melodien for to troldænder faldt tilbage på vandet efter han havde sluppet to skud.

Kort efter kom Thomas tilbage, og han kunne berette at han havde fundet hvor ænderne havde valgt at ligge den morgen.
Ænderne trak stadig rundt i det område hvor Thomas havde fundet dem, så vi valgte hurtigt at hive lokkerne ind, hvorefter motorerne blev monteret og vi kom af sted.
Hele manøvren to kun 20 minutter, hvorefter vi var klar igen.

Manøvren gav dog ikke ænder, for kort efter vi var kommet på plads tog trækket af, og de få troldænder der var, forsvandt ud af vigen for at trække ud mod det åbne vand.

Oplevelser var der dog nok af i form af regnspoven der besøgte os og vadede rundt på det lave vand bag os, men det sjoveste var dog da isfuglen besøgte mig, hvor den satte sig på en isdækket sten kun to meter fra mig. Jeg overvejede at forsøge at få kameraet frem, men det lå i kassen mellem min ben, og konklusionen var dog at hvis jeg bevægede mig ret meget så ville den flyve væk, så jeg valgte at blive liggende og nyde de smukke farver.

Da der ikke rigtig skete noget, valgte Thomas at fatte årerne for at se om der skulle ligge en gråand ned af kysten som var faldet i søvn, samt for at skaffe sig lidt mere viden om hvor ænderne lå i denne østlige vindretning.

Efter en halv time vendte han tilbage og kunne berette at troldænderne havde smidt sig i en kæmpe flok på det stille vand langt fra kysten, og det var nok en flok på et par tusinde ænder, så der var bestemt troldænder i området.
Roturen havde heller ikke været helt udbytte løs, for han havde en gråand og en hvinand med tilbage.

Oven på disse efterretninger valgte vi at pakke lokkerne og sætte kursen tilbage mod bilerne, hvor vi fik syn for at der også lå en del troldænder inde ved slæbestedet.

Efter prammene var taget op, kørte vi hjem til Thomas, hvor vi fik varmet en grydefuld gullasch lavet på edderfugl, hvorefter den gik mod Vejle igen. Her var vejene også påvirket af vinteren, så Anders måtte trække prammen hjem, da jeg ikke skulle ned og vende på hans vej, men når det går nedad glider en pram ganske let.