Sommerhuset - 2.-4. november 2007

Af: Claus Lind Christensen

Der er et ordsprog der lyder, "hvor godtfolk er kommer godtfolk til", sådan var det også den første weekend i november, hvor vi var 6 strandjægere der holdt hinanden stævne i et sommerhus i det nordvestjyske.
Her skulle weekenden står i jagtens tegn og i særdeleshed godt samvær. Den primære del af jagten var Limfjordens hvinænder, som var ankommet i ganske pænt antal, men dette års sommerhustur skulle også byde på andet jagt end lige jagt efter hvinændene.

Fredag aften kom vi dryssene til huset, hvor den medbragte edderfuglegryde blev varmet og serveret sammen med kartoffelmosen og et par øl, og jagthistorier, samt en opsummering af hvad den enkelte havde bedrevet siden sidste år. Vi kender nemlig alle hinanden på tværs, men en for nogen møtes de kun den ene gang omåret, så den første aften blev brugt på at få fortiden sat på plads.
Ud over jagthistorierne skulle der også lægges en plan for morgendagens jagt, som skulle foregå som den plejede ved at vi spredte os over hele fjorden. Jeg havde Mopaen med, så det var ikke noget problem med at komme langt omkring. Brian havde også en 2hk motor til hans pram, så han kunne trække Kim med sig på plads, hvor jeg først skulle trække Carsten og Lars ud, for til sidst at sejle tilbage og hente Heine, som skulle ligge sammen med mig den første morgen.

Men inden vi skulle på jagt, var det tid for lidt søvn. Forud havde der været en arbejdsdag, og for en del af os havde der også været en længere køretur, så trætheden meldte sig ret hurtigt den aften, og allerede kl. 23. var der faldet ro over sommerhuset.

Kl. 0415 gav mobiltelefonerne liv fra sig og der kom langsomt liv i huset. Brian stod for morgenmaden, som skulle blive starten på en weekends ædegilde. Inden jagte kunne vi nemlig sætte os til et morgenbord, med alt hvad dertil hører. Æg, pølser, bacon, pålæg og rundstykker. Ja, der blev ædt så meget, at der var begrundet frygt for at vi alle kom til at skulle ro en tur til land i løbet af formiddagen, for at klare hvad der ikke var nemt at klare i prammene.

Godt fyldt i maven, drog vi mod fjorden hvor prammen og Mopaen lå klar. Hurtigt blev prammene søsat og Carsten og Lars' pramme blev hægte efter Mopaen, hvorefter de blev trukket ud i mørket. Brian og Kim forsvandt ligeledes mod deres plads, hvor kun Heine kunne vente tilbage på stranden, på at jeg ville komme tilbage efter ham og min pram.
Da Lars og Carsten var læsset af på den anden side af fjorden, var det bare om at komme tilbage efter Heine, og af sted, for rent faktisk skulle vi længst ud på fjorden, men sådan var det. De sidste to pramme blev hægtet på hvorefter vi drog ud på fjorden, på vej mod vores destination.

Vinden var lidt kraftig, men det gik fint. Mopaen blev efterladt inde ved land og vi fattede årene og roede ca. 300 meter ud på fjorden. Her lagde vi os sammen, hvor mængden af lokkeænder så var omkring de 80 stk. Jo, flokken fyldte lidt på vandt og vi var klar til at ænderne begyndte at trække.Der gik dog nogen tid, for ænderne sov længe denne morgen, det vil dog sige at der oppe fra Lars lød et enkelt skud temmelig tidligt, hvor vi hurtigt blev enige om at han nok havde fået chancen til nogle tidlige svømmeænder.

Efter en lille halv time så vi enkelte hvinænder suse lavt over fjorden længere ude, hvor vi diskuterede lidt om det skulle være deres trækrute denne morgen for i givet fald, så ville vi ikke få de store mængde chancer, men der var kun et at gøre og det var at vente. Der gik nogen tid inden den første chance bød sig, en enlig hvinand slog ud af flokken og lagde an til landing i min side, hvor jeg fik den. Efterfølgende fik vi lidt chancer, hvor vi begge ikke var for godt skydende, men jeg fik dog nogle stykker, men mod sædvane gik det denne morgen helt galt for Heine, intet ville i prammen til ham.
En enkelte and blev dog sendt i bølgerne, men desværre gik den ned lidt langt fra prammen, vi var enige om at den var hårdt truffet, men det lykkes dog ikke Heine at finde den. Ærgerligt, men vi skulle få hjælp fra en uventet kant.

Før vi tog af sted havde Lars og jeg besluttet af vi ville prøve at tilberede mågebryst til frokost, hvorfor jeg havde påtaget mig, at nedlægge en af de store unge måger, men det blev dog ikke mig der nedlagde den, men derimod Heine og det var faktisk lidt unfair af ham at skyde netop den han skød.
Ca. 15 minutter efter han havde mistet hvinanden i bølgerne, kom der en stor ung måge trækkende mod os, hvor jeg indviede ham i planen for frokosten. 300 meter ude svingede mågen rundt, det var helt tydeligt at den havde spottet et eller andet på vandet. Her svævede den et stykke tid, og det den havde set og forsygte også at få fat i det, men uden held. Pludselig fik den nogenlunde fat og fik løftet det halvvejs fri af vandet og her kunne vi se at det var en hvinand, Heines hvinand.
Mågen opgav dog sit forsøg på at få anden slæbt til land og fortsatte op imod os. Her gled den nysgerrig ind over lokkerne hvor Heine skød den. Hvorfor var det så lidt unfair? Efter at Heine havde samlet mågen op roede han ud for at hente anden som mågen havde fundet til ham, men nu fik vi mulighed for at smage mågebryst.

Sådan gik formiddagen med en del ænder der trak forbi og lidt der kom ind til lokkerne hvor det fortsat ikke gik godt for Heine men lidt bedre for mig, så vi endte med at jeg havde 6 hvinænder i prammen og Heine havde 1 hvinand, 1 måge og en krage.

Da vi nåede tilbage til Mopaen, blev vi enige om at vi ville tage en lille tur i Mopaen for at spejde lidt for morgendagens jagt, hvorfor prammen blev efterladt og vi stak til søs med kikkerten. Dette lagde også hurtigt grunden for en plan for den efterfølgende dag.
Tilbage ved sommerhuset blev dagens jagt gjort op, hvor alle på nær Carsten havde fået hvinænder og Lars havde ganske rigtigt fået en pibeand, tidligt om morgenen.

Mens et par af de andre gik i gang med at finde "lidt" frem til frokosten fik jeg flået mågen og skåret brystkødetaf den. Kødet flækkede jeg på langs, således jeg havde fire flade stykker kød. Disse blev stegt sammen med godt med løg og serveret på et stykke rugbrød, lige efter silden og dem af os der ikke havde smagt mågebryst før fik sig noget af en oplevelse, for det var faktisk rigtig godt, blødt og fint i strukturen, så det var nok ikke sidste gang nogle af os ville smage på et stykke måge.

Efter at den "lille" frokost der bestod af sild, mågebryst, lune frikadeller, ribbensteg, plus det løse pålæg var indtaget faldt der lidt ro over huset, det var som om at trætheden bredte sig.

Samtidig med at vi faldt lidt hen faldt talen på planerne for eftermiddagen. Brian, Carsten og jeg havde besluttet at vi ville på engen om aftenen (et stykke eng Brian og jeg havde sammen med nogle andre), men vi overvejede også at køre en tur forbi et stykke jagt Brian havde i nærheden. Det var dog ved at blive for sent hvis vi skulle nå det inden aftentrækket, så jeg gik dog ud i skuret for at finde en hængekøje frem. Det er nu dejligt at ligge ude i den friske vind under en dyne og få sig en lille morfar. Bedst som jeg havde fået hængt hængekøjen op, kom der liv huset. Vi skulle alligevel ud og se efter en fasan og et stykke rådyr.

Alle mand kom i tøjet igen og proppet i bilerne, hvorefter vi begav os af sted mod den Brians jagt. Planen var at Carsten og jeg skulle stå for i det ene hjørne, Lars og Heine i det andet hjørne og Kim og Brian skulle gå igennem sammen med hunden. Jeg fik hjørneposten hvor der var gode chancer for et dyr.Knapt var Kim og Brian begyndt, at gå igennem da en rå med to lam kom springende. De var lette at se i den unge del af skoven hvor vi stod, ja man kan knapt nok kalde det skov endnu, da den kun er to år gamle. Dyrene kom dog ikke ned til os, da de gik ud af siden på såten.
Lidt efter hørte jeg det pusle foran mig og det kom et enligt dyr, som havde en kurs så den ville passere mig på en afstand af 15 meter. Jeg stod temmelig åben i den unge skov så der var ingen dækning. Dum som jeg var bevægede jeg mig for at forsøge at skjule mig. Det skulle jeg ikke have gjort da dyret så min bevægelse og dermed fik jeg ikke mig første dyr med hagl denne dag.
Da Kim og Brian nåede ned til os, fortsatte Carsten og jeg med dem rundt for at drive op imod Heine og Lars der ventede ved granerne. Et sted Fasanerne gerne ville søge hen. Vi lettede også et par stykker, hvor Kim fik en fin kok, hvilket også blev det rent udbyttemæssige resultat af turen i den unge skov.
Tilbage i sommerhuset blev det lige til en hurtig kop kaffe inden Brian, Carsten og undertegnede skulle videre på aftentræk, jo vi havde travlt denne weekend. Kim skulle lave aftensmad, og Lars og Heine valgte denne aften at slappe lidt af.

Sammen med Brians hund drog vi på engen, som lå 15 minutters kørsel og 20 minutters gåtur fra sommerhuset. Engen ligger lige ud til Limfjorden og bliver hver sommer afgræsset af køre, så det er et rigt guf område for pibeænderne og til dels også krikænderne og der først i november kan der godt være en del fugle på aftentræk.
Da mørket faldt på kom der også ænder over engene men de lod sig ikke helt ramme, men vi kunne dog bringe en krikand og to pibeænder med os hjem, til sommerhuset hvor Kim ventede med den store middag og guderne skulle vide at det var en stor middag.

Menuen var overdådig, men bedøm den selv

Da jeg nåede halvvejs i den sidste ret, måtte jeg kort og godt melde pas. Jeg var ikke bare stopmæt, jeg havde direkt ondt i maven i en grad at jeg måtte lægge mig på en lille halv time, men ellers faldt der hurtigt ro over sommerhuset den aften, da aktivitetsniveauet faktisk havde været ganske højt.

Søndag morgen ringede vækkeuret igen og endnu engang var vi klar til at tage på fjorden, og denne gang i helt stille vejr. Brian og Carsten tøffede afsted sammen og Heine, Lars tog med mig, hvor Lars blev smidt af først og Heine og jeg fortsatte længere ud på fjorden. Kim blev hjemme, ikke med dårlig mave, men fordi han havde besluttet sig for at springe jagten over og sove længe da han havde en lidt længere køretur hjem end os andre.
Der var ikke helt det liv på fjorden som der var den foregående morgen, så hos Heine og jeg blev det til en hvinand til os hver, plus lidt huller i luften. Ænder var der dog nogen stykker af men vi lå med ryggen til trækretningen, og hvinænderne havde et andet mål denne morgen.
Brian og Carsten fik slet ikke noget, dog var der et par chancer til Carsten, men der var han vist lettere fraværende. Lars derimod fik lidt flere fugle, hvor det var både pibeænder og hvinænder der måtte i prammen.

Kl. 12 var vi tilbage i sommerhuset igen, hvor frokosten var lidt mere afdæmpet end de foregående måltider, men alle blev mætte inden vi skiltes efter en god weekend, hvor den havde stået på god jagt, god mad men ikke mindst godt selskab.