Sæsonenes sidste tur i prammen

Af: Mads Pedersen

Man siger at man skal yde for at nyde siger et gammelt ordsprog. Jeg nyder virkelig at læse jer andres beretninger og derfor besluttede jeg mig for, at jeg mindst én gang i indeværende sæson ville skrive en beretning til strandoghavjagt.dk – her på falderebet kommer den så:

Jagtsæsonen sang på sidste vers, det var februar og jeg havde planlagt at holde et par fridage på havet. Desværre havde jeg så travlt på jobbet, at det ikke levnede en mulighed for en fridag og i weekenderne skulle jeg passe vores datter, så der havde jeg heller ikke mulighed for at komme på havet. Jeg havde så småt vænnet mig til tanken om at jeg havde været ude for sidste gang i sæsonen 07/08, men så pludselig opstod der en mulighed for at holde fri d. 15. februar, min lillebror var som ALTID klar på en jagttur og dermed var jeg sikret en sidste tur på vandet.

Jeg havde lyst til at prøve et nyt sted på denne dag, men på den anden side ville jeg også gerne have lidt fugle med hjem. Efter at have studeret google maps i timevis, havde jeg fundet stedet, hvor årets sidste slag mod dykænderne skulle stå. Min lillebror havde prøvet stedet en enkelt gang tidligere, hvor det dog ikke havde givet det store, men jeg havde lyst til at prøve stedet, som jeg ofte havde sejlet forbi og set en del ænder.

Vækkeuret ringede kl. lort /04.00 – f… hvor skal man da bare p…. tidligt op her sidst på sæsonen. Men min lillebror insisterede på at vi skulle være klar i ordentlig tid . Jeg vil derimod helst time det så jeg er max presset og smider den sidste lokkeand i vandet i samme sekund, som den første and er på vej ind over lokkerne. Nå men op kom jeg da og bilen og traileren med de 2 pramme (Salmo mini og Jafi) fik nogle tæsk hen til min lillebror, som stod klar da jeg ankom. Det sidste korte stykke vej ud til stedet, hvor vi skulle ligge gik med at snakke om sæsonen der var gået, hvordan vi skulle ligge osv. – jagt er nu sjovest, når man har nogen at dele det med.

Da vi ankom til stedet, hvor vi skulle smide prammene i kunne jeg se at min lillebror havde fået sin vilje – vi var alt for tidligt ude efter min smag (jeg kunne i hvert fald have sovet 20 minutter længere….). Nå men vi fik smidt prammene i vandet, fyldt dem med lokkere og alt det andet absolut nødvendige ragelse, som kun en strandjæger forstår at værdsætte.

Jafien med en gl. 4 hk på hækken skulle for første gang prøve at trække salmo minien bagefter sig og det gik faktisk overraskende godt. Da vi efter 30 minutter ankom til stedet, hvor vi skulle ligge ændrede vi planerne, som vi havde lagt dagen før samt i bilen, da stedet ikke helt så ud som vi havde forestillet os det ud fra kortet, faktisk var området, hvor vi kunne ligge en del større end jeg havde forventet. Nå men lokkerne blev smidt i vandet, de kom ikke til at ligge alt for godt, da der nærmest ikke var noget vind og jeg havde derfor en formodning om at lokkerne lå på tværs af ændernes trækrute – men det måtte morgenen vise.

Da lokkerne var lagt ud var det stadig mørkt, så der ville nok gå lidt tid før der ville komme nogle fugle. Jeg havde mod sædvane fået taget mig sammen til at lave en kande te, så jeg lå og nød den lune februar morgen, mens jeg skænkede den før kop te. Tricket med lige at skolde kanden inden jeg hældte teen i gav bagslag og den skoldhede te svitsede tungen i samme sekund som et skud ovre fra lillebror brød stilheden. Da det stadig var ret mørkt, havde jeg en formodning om, at det var min lillebror, der ville spille mig et puds. Men i sekundet efter kom en kok flyvende bag om min pram lige uden for skudhold, hmmmm, det var godt nok tidligt. Teen måtte ud over siden af prammen og jeg gled ned og gemte mig ordenligt i prammen, så jeg kunne være klar til de næste fugle. Efter et stykke tid kom der 2 edderfugle, men de passerede lige uden for skudhold.
Jeg rykkede med det samme prammen lidt længere væk fra lokkerne, for at se om det ville hjælpe. Der gik ikke længe inde 2 edderfugle kom ind over prammen, de kom dog forholdsvist højt og i det stille vejr kom de så hurtigt, at jeg kun nåede at skyde et enkelt skud, men jeg havde slet ikke sving nok i bøssen, så dagens første fugle klarede sig igennem morgenen og såfremt de ikke var ekstremt uheldige ville de klare sig 11 timer mere og de ville være home free indtil 1. okt.

Heldigvis gik der ikke længe inden jeg skulle få mulighed for at få revanche 5 edderfugle kom ind over kanten af lokkerne ca. 10 meter oppe, heriblandt 2 kokke, jeg fik godt hold på den bagerste som gik dødskudt i baljen ca 20 meter bag prammen. Jeg fik hurtigt hentet anden, men på vej tilbage kom der 2 edderfugle, som fløj uden om lokkerne, men som alligevel passerede på skudhold. Kokken blev truffet hårdt i første skud og da den var på vej ned ramte jeg den også med andet skud, så den ramte også dødskudt vandets små krusninger.

Da jeg kom tilbage til lokkerne kunne jeg se at trækruten ikke var helt som forventet, i hvert fald ville edderfuglene ikke ned til lokkerne, men de passerede som regel lige uden for skudhold, men måske skyldtes det, at de havde set lidt for mange pramme og både igennem sæsonen. I hvert fald virkede det som om at vi skød dem ”hvor de fiser og ikke hvor de spiser”, men det var der ikke noget at gøre ved nu.

Der kom løbende fugle og min lillebror skød også jævnligt et skud eller to og normalt falder der altid noget ned når han åbner ild – ligegyldigt om de kommer foran, bagved eller på højre eller venstre side af prammen. Men denne morgen var det nærmest omvendt, i hvert fald skød han en del skud inden, at der faldt noget ned.

Trækket døde lidt ud, men der gik ikke længe inden havjægerne begyndte at vise sig i horisonten og af og til, når de lettede nogle ænder valgte de en rute hen forbi os. På et tidspunkt passerede 2 edderfugle bag om prammen, jeg vendte mig rundt og da kroppen ikke kunne vride sig mere, slap jeg forskæftet og drejede mig det sidste stykke for at komme foran kokken, som blev ramt perfekt og jeg kan nok ikke afvise, at der lige blev råbt et par gloser til brormand om at sådan skulle det gøres, og at han stadig havde en del at lære.
Jeg fik hentet anden og da jeg var på vej tilbage kom der 5 edderfugle ret ind over prammen, desværre kom de et stykke oppe, hvilket nok også var årsagen til at kokken jeg skød til ikke røg ned med det sammen. Men den gik først i bølgerne 300 meter bag prammen. Nå, men der var ikke andet at gøre end at fatte pagajen – jeg havde pillet motoren af prammen, så rugbrødsmotoren blev slået til i stedet. Jeg fik hentet anden, men denne tur kostede nok en del ænder, på vej tilbage kunne jeg i hvert fald se 2 edderfugle, der som morgenens eneste valgte at slå sig ned mellem artsfællerne af plastic.

Da jeg kom tilbage kom der en havjagtsbåd ret tæt forbi – de havde vist ikke skudt noget og virkede ret interesserede i, hvorledes vi greb sagerne an. Båden var efter min bedste overbevisning ikke ideel til havjagt og de 4 mand i båden havde vist heller ikke den store erfaring med havjagt, i hvert fald placerede de sig 100 meter bag mig og prøvede at lokke edderfuglene til med et gråandekald – hvilket de mærkeligt nok ikke havde den store succes med.

Ovre til siden kunne jeg se at min bror, så småt havde fået styr på skydningen og nu faldt der af og til en and ned ovre ved ham. Men han var stadig ikke helt oppe på vanlig standard. En enlig kok kom ovre fra ham og tog turen op mod vinden i udkanten af mine lokkere og morgenens foreløbig bedste chance gav endnu en and. Jeg lod anden ligge, og satsede på, at jeg ville kunne hente nogle flere ænder sammen med den.
Der gik da heller ikke længe inden 2 edderfugle kom ind mod lokkerne, det så ud til at blive en god chance, jeg gemte mig helt ned i bunden af prammen og edderfuglene, en kok og en høne, kom ind på perfekt hold 15-20 meter fra prammen. Jeg satte mig op fik perfekt hold på kokken, men kunne ikke skyde da hunnen, som en anden bodyguard dækkede for skudmuligheden. Havde dette scenarie udspillet sig en måned tidligere, havde jeg let kunnet skyde dem begge i et enkelt skud. Først da fuglene kom ud på 25 meter var der så tilpas langt fra hunnen til kokken, at jeg fik mulighed for at skyde. Jeg tror dog, at jeg fokuserede for meget på hunnen og først i andet skud lykkedes det at få kokken ned, og efter et par fangstskud på vandet kunne jeg hente den, samt kokken fra før.

Et hold gæs passerede. Ænderne trak nu ikke så meget længere, og jeg fik derfor mulighed for at ligge og tænke på min skudstatistik, der forholdene taget i betragtning faktisk havde været ganske udmærket. Mens jeg lå der og pudsede glorien, så jeg 5 fugle 500 meter ude med kurs lige mod lokkerne. Ænderne passerede alle prammen i en afstand på 5-10 meter (jeps de passerede alle prammen). Herefter havde jeg ikke helt så travlt med at rose mig selv, for godt nok kom de hurtigt, men 5 edderfugle, heraf 2 kokke på 5-10 meter burde resultere i mindst en enkelt and.

Solen var efterhånden stået op og enkelte hvinænder fløj frem og tilbage og en enkelt andrik passerede prammen på blot 15 meter, hvilket bragte tankerne tilbage på sæsonens mange gode ture efter hvinænderne. Jeg har virkelig haft nogle gode hvinandeture i indeværende sæson, faktisk følte jeg langt om længe at jeg havde fået taget på hvinænderne, efter ufattelig mange ture uden de store resultater. Jeg tænkte også tilbage på sæsonen, som havde bragt mig de sidste to dykandearter jeg ikke tidligere havde skudt. En morgen var jeg så heldig at skyde 2 bjergænder på et sted, hvor jeg aldrig tidligere havde set bjergænder og 14 dage efter, så jeg for første gang en taffeland, mens jeg var på jagt og efter at første patron klikkede var jeg så heldig at få den i andet skud – jeg ville have bandet mig selv væk i årevis, vis jeg ikke havde fået den…

Nå men tankerne fik ikke lov til at flyve af sted for længe, for jeg har en tålmodighed som kan ligge på et meget lille sted, så jeg følte faktisk, at jeg var ved at være klar til at pakke sammen for denne sæson, men jeg vidste at jeg nok skulle vente lidt længere for at få min lillebror ind, så jeg gav det lige en chance lidt endnu. Der gik da heller ikke så længe inden jeg skulle få en chance til 2 edderfugle, der passerede prammen højre om, jeg fik kokken skudt ned, men måtte lige sejle lidt efter den før jeg fik den skudt helt død. På vej tilbage til lokkerne passerede 3 edderfugle heraf to kokke lige indenfor skudhold og jeg var så heldig at lave morgenens første og sæsonens sidste duble. Jeg sejlede derefter over til min lillebror for dels at prale og dels for, at se hvor mange fugle han havde fået. Han havde kun fået 4 ænder og var nok mere tilfreds med vejret end hans skydning. Vi aftalte at han skulle hive sine lokkere op og komme ud og ligge sammen med mig i en lille halv time indtil vi ville sejle ind (på den måde vidste han, at han kunne trække min tålmodighed en smule – desuden havde han chokoladen). Da jeg var kommet ca. 20 meter fra min bror, kom der dog en enkelt kok, som han fik i et godt skud. Jeg sagde, at jeg nok skulle hente anden til ham, men inden jeg fik hentet anden havde han skudt 2 mere i en double.
Endelig havde han fået skudt sig ind. På vej tilbage til mine egne lokkere fik jeg skudt til 5 høje edderfugle, jeg kunne godt se at en ung kok tegnede i skuddet, men den fortsatte 500 meter før den måtte give op. Igen savnede jeg motoren, men der var ikke andet at gøre end at prøve at sejle ud og kigge efter anden, som jeg heldigvis fandt forholdsvis let trods den lange afstand.

Kort efter, da vi lå og delte chokolade og te kom der 5 edderfugle heraf 2 hanner ind på ca 25-30 meter. Jeg kunne dog ikke skyde, da min bror lå i vejen, men han dublerede og gjorde rent bord – ”så kender vi dig igen” sagde jeg mens jeg kunne se hans mundvige var helt oppe ved ørerne. Lige da vi skulle til at pakke mine lokkere sammen kom to sortænder trækkende nysgerrigt forbi, det var dog kun den ene der var tæt nok på, og i andet skud lykkedes det mig at skyde min først sortand fra pram. Dette skulle vise sig at blive sæsonens sidste fugl for mit vedkommende. Den sidste chance bød sig, da vi sejlede tilbage til bilen, en nysgerrig kok kom for tæt på prammene og min bror sendte den med et godt skud i bølgerne, længe inden jeg nåede at løfte geværet.

Tilbage ved traileren kunne vi opgøre dagens udbytte til 10 edderfugle til min bror og 12 edderfugle, en sortand til mig. En rigtig udmærket afslutning på en god sæson.