Når Webmaster skal have sin "løn". 21 november 2006

Af: Clause Lind Christensen

Gennem flere år har Martin, også kendt som Smirge, bestridt jobbet som webmaster på Strandoghavjagt.dk hvor han tager sig af den teksniske side af sagen, plus han i mange situstioner har hjulpet mig i mange andre sammenhænge i relation til Internettet. Dette har han gjort godt og til en god pris, arbejdet afregnes nemlig i jagter på edderfugle. Hertil skal siges at jeg har opbygget en så stor gæld, at jeg formentlig aldrig nogensinde få ham betalt tilbage, men denne tirsdag hvor vejret passede valgte jeg at der skulle han have en lille del af gælden indfriet.

Dette var så årsagen til at han kunne banke på min dør en våd og regnfuld tirsdag novembermorgen kl. 3.00, hvor vi skulle på trækjagt efter edderfugle. Bilerne blev startet op med mig forest slæbende på Mopa og Gudenåpram og Martin i hælene på mig med Skallen, og efter en lille time var vi klar til at søsætte prammene, hvilket foregik på rutinen uden problemer.
Foran havde vi en sejltur på ca. 45 minutter men nu var det første gang jeg var ude og trække med skallen i lidt sø, så det viste sig at ikke var pakket helt rigtigt, hvilket medførte at vi måtte sænke farten en smule, men det var meget mørkt denne morgen så det gjorde ikke noget at vi kom lidt senere frem end planlagt. Men det at finde vej viste sig derimod at være lidt mere vanskeligt, for nok har jeg været på revet mange gange, men da det er langt ude, så er det trods alt nødvendigt for mig at bruge en GPS og denne morgen ville den ikke fange satelitterne, så på vejen derud måtte søkort og kompas frem, så jeg kunne forberede mig på at lave en krydspejling ude i området, så jeg på ægte sømandsmaner kunne finde revet alligevel. Så vidt kom det dog ikke, for efter en halv times sejllads kom der pludselig hul igennem og pilen på GPSen viste på skærmen hvor vi var. Dette gjorde arbejdet med at finde revet noget lettere, men alligevel valgte jeg ikke at lægge kompasset fra mig, for det var en god øvelse at prøve at finde revet med kompasset, for denne oplevelse viste at det pludselig kan blive aktuel at kunne håndtere komappset til mere end blot at finde land igen.
Revet blev fundet, ved en kombination af kompas og GPS, vi havde nemlig ikke tid til at ligge og rode rundt efter revet i længere dit da vi jo også gerne skulle på jagt.

Mopaen blev efterladt og vi roede ud i mørket, hvilket var en, for mig, særdeles morsom oplevelse, for Martin bruger jo normalt pagaj til hans pram og nu skulle han hive og slide i årene, hvilke også skulle læres. Denne læring skete under nogen pusten og stønnen, ja der dukkede da også et par vestjyske gloser af de mindre pæne op, som jeg ikke havde hørt før, men på plads kom han da.

Mens lokkerne blev lagt ud, susede de første edderfugle ind over lokkerne, hvilket gjorde at de sidste lokkere blev lagt ud i ekspresfart. Knapt var vi kommet på plads, før en de første edderfugle hang over lokkerne, her faldt kokken for to skud der blev skudt atempo, men hønen derimod var ikke så godt ramt, så hun gik ned 100 meter ude. I lyset af at Martin endnu ikke var helt fortrolig med årene valgte jeg at tage turen ud efter fuglene, hvor jeg efter et par fangstskud havde fået affanget hunnen og således begge sikkert kom i prammen. På vejen tilbage til lokkerne fik Martin endnu en edderfugl, som jeg så passende kunne samle op for ham op tilbagevejen.

Tilbage på tovet gik der ikke mange minutter før jeg fik den næste fugl, så endnu en gang måtte jeg af sted på efter en fugl, hvor jeg også endnu en gang måtte samle en af Martins fugle op.

Den næste fugl der faldt, for Martins skud kom han dog selv til at hente og åretagene var han endnu ikke helt fortrolig med, så dan han på vej til bage måtte af sted efter en af mine fugle skete det under nogen pusten, så gik over i rene eder og forbandelser på vejen tilbage, da jeg højlydt begyndte at synge ”Ro, ro , ro din båd, tag din åre fat…….”.

Nu vendte strømmen og med et lå lokkerne på tværs at vindretningen, hvilket også påvirkede vores chancer da fuglene nu ikke længere var så vilde med at slå på lokkerne, men det blev da til lidt flere chancer hvor Martin også fik en enkelt bjergand der susende ind over lokkerne.

Da klokken nærmede sig ti besluttede vi at ro tilbage til Mopaen for at prøve lykken med lidt opsøgende jagt i nærheden, selv om vinden rent faktisk var lige til den stive side. Men vi ville forsøge i områderne nær land. Fuglene var vilde, men i løbet af lidt tid fik vi trods alt en edderfugl hver og vi fik set lidt af området.

Lokkeænderne havde vi efterladt på vandet, så vi kunne samle dem op fra Mopaen, og de blev også nærmet med forsigtighed, for det kunne jo være at der lå en af de rigtige iblandt dem. Det gjorde der dog ikke, men da vi var ca. 75 meter fra lokkerne, kom der dog en edderfugle og smed sig mellem lokkerne, som vi forsøgte at sejle til. Denne indsejling var ikke kun styret af vinden her endte det også med at jeg skulle styre igennem lokkerne, hvor vi dog på trods kom på skudhold hvor Martin fik den i et sikkert skud.

Lokkerne blev samlet sammen og prammene blev hægtet bag Mopaen og vi begav os mod havnen. Her mødte vi da også nogle fugle, hvor vi sendte yderligere tre på dækket.

Sådan sluttede webmasterens dag, hvor en del af ”gælden” blev betalt tilbage.