Min første tur efter Hvinænder d. 18. november. 2006.

Af: Malte Herlev Nyholt (Malny)

Nu skulle det være. Jeg skulle ud og prøve kræfter med hvinænderne fra pram. Jeg og Laurids, havde i ugens løb planlagt denne tur, der skulle gå til Syddjursland, hvor vi skulle have ”base” på vores fælles tidligere skole, Helgenæs Naturefterskole.

Jeg drog mod Aarhus torsdag efter skole godt læsset til med lokkere, gevær og div. Fornødenheder der skal til, når man skal ud i pram. I Aarhus mødtes jeg med Laurids på hans arbejde, hvorefter vi drog hjem til ham hvor vi pakkede hans pram, så den var klar til afgang, så snart han fik fri den følgende dag. Jeg selv skulle låne en pram på Efterskolen. Vi havde endnu ikke besluttet os for hvor vil skulle tage ud lørdag morgen, og der blev ustandseligt kikket på vejrmeldingen. Jeg havde som sagt ikke prøvet jagten på hvinænder før, men i takt med at Laurids berettede om sine ture sidste år, og også den tur han havde nået i år, steg forventningerne.
Den næste morgenen kunne jeg sove længe, mens Laurids skulle op og på arbejde. Jeg brugte formiddagen med en gang skydetræning i form af en omgang Counter-Strike, der dog hurtigt blev kedeligt, så jeg valgte at få pakket mine ting og rydde lidt op på værelset, mens jeg så ”Trækjagt på dykænder”. ”Nu kunne han godt snart få fri” tænkte jeg, mens jeg satte en ny jagtfilm i DVD-afspilleren. Og det passede da også meget godt med at Laurids kom op af indkørslen, da filmen var ved at være slut. Nu var det med at få traileren på og så af sted, så vi kunne nå at se nogle af de pladser, hvor vi muligvis skulle ligge den næste morgen, mens det stadig var lyst. Vandet var helt stille i hele bugten og vi kunne nyde det i takt med at solen langsomt gik ned. Men… der var ingen ænder at se. Var de mon søgt længere til havs i det stille vejr? Et af de sidste steder vi kørte forbi så vi dog en flok på omkring et halvt hundrede Hvinænder, men her ville det passe dårligt med den vind de havde lovet.

Vel ankommet til efterskolen, gik vi i gang med at pakke ”min” pram på traileren. Det var hurtigt gjort (lidt for hurtigt skulle det vise sig). Efter endnu en gang at have tjekket vejrmeldingen, uden det kunne afgøre hvor vi skulle ligge lørdag morgen, valgte jeg at ligge hele ansvaret over på Laurids’s skuldre, det var jo trods alt ham der var ekspert på dette område, og efter et par minutter havde han da også fundet ud af hvor vi skulle ligge. Nu var det noget at forholde sig til og mens jeg lå og prøvede at falde i søvn bredte forventningens glæde sig i kroppen.
“Bib-bib-bib Bib-bib Bib-bib-bib”.Væguret ringede, og vi kom hurtigt ud af poserne, nu skulle vi på jagt. Det var blæst op, og det var en kold vind at komme ud i, når man lige havde ligget og nydt varmen i ”drømmeland”. Vi havde en køre tur på ca. 15 minutter frem til det sted hvor Laurids havde bestemt sig for at slaget skulle stå, men vi havde ikke kørt mere end 500 m. før vi måtte ud og rette på ”min” pram der lå oven på Laurids’s, og dette gentogt sig 2 gange under vejs til det sted hvor prammene skulle søsættes. Vinden passede heldigvis perfekt til dette sted, da der var ikke store bølger selvom der var pålandsvind hvor vi satte i. Vi sejlede ud i mørket og delte os med et ”knæk og bræk”. Jeg sejlede lidt længere ud end Laurids, hvor jeg begyndte at lægge lokkere op. De første Hvinænder kunne allerede høres i luften, og forventningerne til det forestående træk steg yderligere.

Kort tid efter jeg havde lagt mig til rette i prammen begyndte et stort træk af Hvinænder der dog alle smed sig 75 m. fra min position og nærmest lå mellem, mine og Laurids’s lokkere. Dette fortsatte og der samlede sig en anselig flok. Pludselig kom der en skallesluger og slog voldsomt på mine lokkere, Bang, et skud skalleslugeren gik på vandet men var tydeligt vis ikke hårdt ramt, eller rettere slet ikke og det fangstskud der blev sendt efter den fik heller ikke den store virkning da en bølge ramte prammen i det samme, og skuddet sad flere meter under fuglen, dette andet skud blev for meget for den og den valgte forståeligt nok at fortrække i en hvis fart. Dette fik dog flokken af Hvinænder, der talte op mod halvanden hundrede, til at lette og dele sig i små flokke igen. Og der gik da heller ikke længe får Laurids havde skudt de to første fugle.

Endnu en lille flok trak ind i vigen, og pludseligt slog en af fuglene af for at gå direkte mod mine lokkere. Den kom dog noget hurtigere end jeg havde forventet og den nåde at smide sig blandt de yderste lokkere inden jeg fik skudt til den. Jeg fik dog overtalt den til at lette igen og det andet skud sendte den på vandet.
”jae.. min første Hvinand!” jeg kom hurtigt på plads i prammen igen. Jeg fulgte endnu en flok ind i vigen hvor de slog godt på Laurids’s lokkere og det lykkedes ham da også at levere en flot double. Endnu en and slog kort tid ud af en flok og gik mod mine lokkere, en flot udfarvet han, og jeg kunne efter et godt skud samle endnu en and op og lægge den ned i prammen hvor den blev beundret.

Trækket fortsatte jævnt hele morgnen, og der kom flere ænder i prammen. Dog flest i Laurids’s, han lå lidt bedre placeret end mig. Jeg kunne som morgnen skred frem se at jeg skulle have ligget 50. meter længere fremme hvor der var dybere og ænderne hellere ville ned. Men jeg fik da chancer, og det blev da også til ænder i de fleste af dem. Men en and snød mig dog desværre noget. Den kom godt ind over lokkerne og gik da også på vandet, i udkanten af lokkeren, i det andet skud.
Jeg kunne staks se at den skulle have et fangstskud da den lå med hovedet højt. Jeg puttede et par patroner i geværet og vente mig for at løsne ankertovet, men i det jeg drejede mig i prammen lettede anden og fløj 200-300 meter ud af vigen hvor den smed sig. Jeg sad tilbage med nogen undren, og kunne ikke sætte efter den da bølgerne var for store uden for vigen og jeg kun havde en pagaj.
Da klokken nærmede sig 10:00 var trækket så småt ved at dø ud og vi besluttede os for at pakke sammen og tage tilbage til efterskolen. En god morgen der gav 14 hvinænder.

Søndag morgen besluttede vi os for en ny destination, her var trækket dog til at overse, Laurids havde en chance til Hvinand den morgen uden dette dog gav noget udbytte. Og jeg selv havde ikke nogle ænder inde på 100 m. ja der var stort set ikke en and i området. En utrolig forskel fra trækket dagen forinden, og det selvom at vi kunne se til det sted hvor vi havde ligget den forgående morgen.
Men alt i alt blev det til en god weekend hvor jeg fik nedlagt min første Hvinand. Og dette var bestemt ikke den sidste gang jeg har været på ude efter disse små dykænder. Kan nu for alvor forstå dem, der har jagten på netop Hvinænder som deres favorit.