Ællingen der sagde ”sk… med det” 17. december 2005
Af: Muttley
Denne beretning handler om en handlekraftig mand og lidt trækjagt på edderfugle.
Vi havde snakket lidt over chatten og telefonen omkring en jagttur i Lillebælt. Bebs, HC og jeg. Da jeg ikke har prøvet rigtig trækjagt på edderfugle, blev vi hurtig enig om at tage ud efter disse.
Fredag: Prammen blev pakket ned i havjægeren og alt det andet udstyr stoppet ind hvor der var plads. Efter en lidt hektisk afsked hjemmefra, trillede jeg lige så stille hjemmefra Thise og satte kursen mod Sønderjylland. En tur der burde tage ca. 2,5 time men jeg har ikke indbygget det helt store kompas i hovedet, så kom turen til at tage 3,5 time. Godt forsinket ankommer jeg til et dejligt solidt dansk måltid. Bøf med løg. Jeg har selvfølgelig glemt halvdelen af det jeg skulle dog ikke det vigtigste. Mit jagtgrej.
Ikke nok med at man bliver inviteret på jagt men at man også bliver vartet op i en kvalitet som ikke ses ret mange andre steder. Det her må blive en god weekend. Den er i hvert fald startet godt.
Efter en aften med meget snak og en del pigehvin (Bebs søn holdt en lille fest for nogle venner som lige er startet med de alkoholiske drikke) fik vi da 2 timers søvn. Godt søvnig vækker Bebs mig, hvilket jeg vælger at overhøre og sover videre. Men som vi alle nok har, er der den der stemme i hovedet som fortæller, at det er jagt du skal på og det er ok at stå op. Ud og skrabe is af bilen og få noget varme på. HC ringer og fortæller at han bliver lidt forsinket pga. et pludseligt snefald. Helt i orden, for Bebs og jeg er allerede 40 min. Forsinket. Vejen er glat og sneen gør at vi bliver yderligere forsinket. Allerede her begynder de første klager fra Bebs om kulde og manglende søvn. Til det kan jeg jo kun døbe ham kylling meeen han bliver ved. Så er det prammen der driller… eller nordenvinden som er en dårlig vindretning for os. Så kan jeg jo hurtigt høre at kylling ikke er helt nok og hvem kommer efter kylling? Ælling! Dermed blev Bebs kælenavn ændret ;-)
Nå men prammene kommer sikkert i havnebassinet og motoren summer som vi forlader havnen og stikker kursen mod de lovende holme. HC og Bebs snakker om at der er højvandet men ingen af os bider mere mærke i det anden end det er dejligt ikke at skal spekulere på om vi sejler på grund midtvejs.
Stemningen og hyggen er stor i båden som vi sejler ud på det sorte hav. Lyset fra byen på den anden side af Lillebælt virker utroligt dragende og man ved hvorfor man er strandjæger.
Efter ca. 40 min. sejlads kommer vi til holmene og vi ”parkere” havjægeren. Holmene er ikke fri. Det eneste vi kan se er nogle få sten. Her er man glad for gps’en som sikkert gelejdede os ind.
Nu gælder det de små pramme og lokkerne.
Bebs vælger at ligge sig et godt stykke ud til venstre for os andre, da han ved at man ofte har bedre chancer derude. Jeg er ikke vild med ideen pga. jeg ikke kan bunde derude og vejret er lige lovlig hårdt, så jeg vælger at ligge mig sammen med HC lidt tættere på stenene. Her kan vi bunde i waders og vi får hurtigt lagt lokkerne ud.
Nu var vi jo godt nok sent på den da vi drog af sted men efter vi har lagt lokkere ud går der en time førend vi ser de første fugle. Men så kommer de til gengæld også i store bølger og der er hele tiden fugle. For mig som ser trækjagten på edderfugle for første gang, bliver det en oplevelse jeg sjælden vil glemme og som jeg gerne vil opleve noget mere. Jeg har skudt en del edderfugle på motorbådsjagt men trækjagten på edderfugl er ny for mig. Den første chance jeg får er 6 høner som kommer venstre om mig men jeg vælger at lade dem gå pga. jeg ikke selv helt er klar. Næste chance er 4 fugle der kommer som en drøm. Lavt og meget målrettet kommer de ind over. På 40m afstand fra lokkerne deler flokken sig i 2 og 2 fugle vælger at komme ret ind over min pram i 10m højde. Hønen til venstre er mit klare mål. 20m, 15m… Så nu er de der. Op af æsken ryger jeg. Peger på fuglen. Bang og min første edderfugl på trækjagt er en realitet. Da jeg samler den op lykønskes jeg af HC og humøret er højt. Det er utrolig dejligt for mig at kan dele en sådan oplevelse med en som ved hvilken oplevelse det er.
Men der er noget galt. Mange, rigtig mange fugle slår af og stiger højt. Det bliver til et par fugle men helt godt er det ikke.
Vi bliver enige om at omrokere lokkesystem, flytte havjægeren længere væk og male HC pram hvid. ;-) Vi flytter lidt på prammen og så lykkedes det endeligt. Fuglene kommer helt ind i lokkerne og det giver nogle gode chancer.
Der kommer spredte skud ovre fra Bebs side og at dømme ud fra de plask det giver, så giver skuddene resultat. Vinden er i midlertidigt taget til og vandemængden der skal ned mod tyskland, tager til. Dette resultere i meget stærk strøm og det begynder at blive meget ubehageligt at ro og vade rundt efter de skudte fugle. Lokkerne begynder så småt at flytte sig længere og længere ud. Fuglene bliver uændret ved med at trække. Jeg erfarer at waders kun er tætte op til det hul, hvor man træder i når man skal have dem på. ”Koldt” beskriver det ret godt. Men det er dog ikke første gang jeg får vand indenbords. Kan svagt huske de gamle waders og hvor lidt tætte de var.
Da HC er lidt uheldig med at få chance til fugle bestemmer vi os til at bytte pram. Det er imidlertid lige ved at gå galt. HC’s ”færge” er så stabil at man uden problemer kan op på siden og i ro og mag kravle i mandehullet. Dette erfarer HC så at man ikke kan i en Jafi. Om det er bevidst at han vil sænke prammen eller om det er overraskelsen over at jafien ikke kan opholde 80 kg dødvægt på kanten… Tja det kan man jo kun gisne om.
Om ikke andet så ser det meget ømt ud da han entrer båden ved at kravle op på bagenden og kæmpe sig ned i mandehullet.
Ud fra øjenkrogen kan vi se Bebs der begynder at samle grejet sammen og vi beslutter os derfor også for at holde og samle lokkere ind.
Vi har også haft en rigtig dejlig morgen om end vi er blevet noget våde og har været nødt til at hente lokkere en gang imellem.
Bebs kommer over til os og han er træt. Vejret gør at der skal bruges mange kræfter til alt hvad man foretager sig. Vi snakker lidt om området, trækket og de chancer vi har fået i løbet af morgenen.
Nu kommer dagens detalje. Hvad gør man når man skal på ”det store hus”? På åbent vand er det farligt at sætte sig på kanten af prammen og når vi nu er uden mulighed for nå i land!!! Det er kritisk. Men som en kendt sætning lyder, ”når en mand skal, så skal han!” og er man en handlingens mand, så tænker man hurtigt og praktisk. En rød plastik kasse er perfekt og kan man holde balancen i prammen, så kan det lykkes at udfri sig selv for alverdens presserende lidelser og vende det om til ren lykke J Det ærgrer mig dog at jeg ikke fik foreviget Bebs da hans anstrengte ansigt mildnedes.
Havjægeren bliver startet og prammene spændt efter. Nu går det hjemad. 3 tilfredse jægere. Det er livet. Vel inde på havnen kommer der en del lokale og spørger om det har været turen værd. ”Det har det”, kan vi svare uden tøven.
Jeg er ked af at der mangler lidt billeder men vejret var så hårdt at jeg ikke turde bruge mit kamera derude. Men det er sikkert at jeg meget gerne næste gang vil benytte kameraet i stedet for geværet. At forevige et sådant øjeblik. Ja det må være stort.
Mange tak for en god og hyggelig tur Bebs og HC