Tordenskraldet 14./15. september 2004

Af: Claus Lind Christensen

Så var der gået noget tid siden den 1. september og det var igen ved at være tid for at komme på fjorden og denne gang var det Ringkøbing fjord der skulle holde for.

Vinden var ved at tage til og de kunder jeg havde haft et møde med på arbejdet var heldigvis overtaget af nogle kollegaer, således jeg kunne holde fri lige efter frokost og komme hjem for at hente udstyret der var pakket og gjort klar, ja det eneste der skulle findes frem var geværet fra skabet.

Som sagt så gjort, kl. 13.30 havde jeg sat kursen med den sydlige ende af Ringkøbing fjord, hvor det var planen at Mopa og Gudenåprammen skulle sættes i vandet. Turen derover foregik i kraftige regnbyger og med en vis bekymring om jeg kunne holde mig tør, for jeg skulle trods alt overnatte i Mopaen.

Vel fremme blev udstyret læsset af og kursen mod jagtstedet blev sat og med højt humør, også selv om vinden var lidt for sydlig efter min smag, men bare det at komme af sted gjorde at humøret steg adskillige grader.

Turen til bestemmelsesstedet gik smertefrit, men da jeg nåede frem kunne jeg konstatere at den lidt for sydlige vind ville komme til at drille mig for der var nemlig ikke megen vand i området og der hvor jeg havde planlagt at lægge mig der kunne jeg ikke flyde...

Nå men strømmen havde samlet noget søgræs nogle meter ud fra rørerne, hvor jeg så placerede mig mit i dette og "skovlede" en del af dette oven på sløringsnettet. Ud med lokkerne og jeg var klar et et sent eftermiddagstræk og senere aftentrækket.

Ænder var der ikke mange af men bekkasiner var der lidt af, men da jeg lå lidt yderligt, så ville de ikke rigtigt ud til mig dog fik jeg et nogle chancer, hvor jeg kun formåede at udnytte en af dem og det kunne man så komme med mange og lange forklaringer på.
Ænderne fløj rundt et godt stykke fra land, og jeg begyndte da også at overveje om jeg skulle ud og ligge på det åbne vand dagen efter, men Gudenåprammen er ikke den bedste til svømmeænder på åbent vand, så jeg jeg besluttede mig for holde mig til rørene hvis vandet da ellers ville stige, men det forventede jeg, da vinden var ved at dreje mod vest og var ved at tage til. Det der også tog til var regnen og det gav efterhånden rigtig meget vand og da der kun var en ½ time til at jeg ikke måtte skyde mere valgte jeg at samle lokkerne ind og vende tilbage til Mopaen, for at få lidt varmt at drikke også komme i posen og få lidt søvn inden morgentrækket.

Hele aftenen havde tordnet og lynet inde over land, så det var heldigvis godt på afstand, da jeg ikke rigtig brød mig om at få det alt for tæt på da jeg jo selv var et af de højeste punkter, så jeg slukkede med sindsro lyset for at sove. Knapt havde jeg slukket lyst da der lød et kæmpe brag og et lyn bragede hen over himlen i samme øjeblik, der måtte jeg godt nok tilstå at jeg blev lidt nervøs for min situation, men der var jo ikke noget at gøre end at stille og roligt at vente på at det ville gå over, hvilket det også hurtigt gjorde. Ikke med at lyne, men det bevægede sig langsomt væk, men det gjorde regnen ikke, for nu regnede det så kraftigt at det slog igennem kalechen på Mopaen, så man på indersiden kunne føle den hårde regn som støvregn...
Nå men jeg var træt, så et regnslag hen over soveposen og øjnene gled hurtigt i, hvor jeg sov trygt og godt indtil uret ringede for at sende mig ud af posen og på jagt.

Da jeg fik set mig om kunne jeg konstatere at vinden var kommet om i vest, desværre ikke helt om i nordvest, men vandet var steget ganske meget så nu kunne jeg komme der hen og ligge hvor jeg hele tiden havde planlagt det, så efter lidt hurtigt morgenmad, begav jeg mig af sted ud i mørket, hvor der ikke var så langt om til hvor jeg skulle ligge.

Vel fremme blev lokkerne lagt ud, og tiden nærmede sig hastigt skydetid, men der skulle gå nogen tid inden ænder viste sig.

Langsomt begyndte ænderne at vise sig i takt med at lyset tog til - ænderne fløj nemlig længere ude over fjorden, ude i reservatet. Nå men jeg havde nu en forventning om at der nok skulle komme chancer til mig, hvilket der også gjorde da en krikand fladt for et enkelt skud ved solopgang.

Nu var det for alvor blevet lyst og stort set alle de ænder der trak rundt var oppe i reservatet, hvor der var gråænder, spidsænder, pibeænder og krikænder, ja sågar lidt gæs selv der nu ikke var mange.

Sådan forsatte de en god tid men jeg havde så en forventning om at der skulle yderligere et par bekkasiner med hjem, for er der noget der er godt i gryden så er det bekkasiner. Men disse udeblev fuldstændig, om de ikke kunne lide det hårde vejr eller om de bare fløj inde på engene ved jeg ikke, men jeg så dog en enkelt og den kom tilfældigt i et spidsskud, hvor jeg også fik den.

Da klokken blev i nærheden af 11 pakkede jeg sammen for at tage hjem, efter en tur der ikke gav voldsomt med vildt men en tur som sædvanlig gav en god oplevelse.