Sommerhuset 6./7. november 2004.

Af: Thorsten Pedersen (Muttley)

Tirsdag var der et ubesvaret opkald på min telefon. Ukendt nummer hmm. Hvis det nu var vigtigt.
Godt nok var klokken 11 men hurtig beslutning. Duuut duuut ”ja det er Claus”. Så vidste jeg godt hvad der skulle ske. Trækjagt, som det jo nu hænder man tager på når hjertet er tabt til fjorden og de mange oplevelser man får der.

Selvom jeg har drevet jagt i 6 år på fjorden, så fandt jeg hurtigt ud af at jeg var den yngste og klart mest uerfarne af de jægere som jeg senere skulle støde til. Selvom Ole fra Jæger er en ret uerfaren jæger ud i trækjagt, så kunne man tydelig mærke at der var viden og erfaring fra kravlejagten, som gør ham til en erfaren og dygtig jæger, også på trækjagt.

Claus havde fået den fiffige ide at invitere folk i sommerhus, da ikke med sol og sommer i tankerne, men med en hyggelig weekend i jagtens tegn. Da han før har gået og fiflet med ideen om at bruge kameraet og lave en film om trækjagt, så var der her en kærkommen mulighed for netop dette. Jeg har før prøvet at tage i sommerhus og jage fra den nærmeste lokalitet. Det er utrolig hyggeligt og man får mange ting vendt når man kommer hjem fra fjorden og varmen breder sig. For at få de praktiske ting på plads, så var der delt små opgaver ud til hver enkelt jæger. De praktiske foranstaltninger bestod mest af mad og drikke og det blev hurtigt klart, fredag aften, at det ikke var på det punkt vi kom til at lide nød, medmindre vi spiste op.

Det var aftalt at sommerhuset stod åben fra kl. 20 og at folk bare kunne komme når de havde lyst. Typisk mig var jeg bange for at gå glip af noget og siden jeg ikke har været på den kant før, så kørte jeg i god tid efter et par opkald til Mikael om hvor det var og hvordan man kom dertil.

Efter en time dukkede Claus op. Lettere stresset og med meget fart på. Vi fik tingene ud af bilen og nåede lige en øl inden de andre dukkede op. Så skulle vi have bådene i vandet og frygten var at vandstanden var lav. Den var den ikke og det blæste da også en pelikan. Så Claus’ slæbedyr (Mopa’en) blev også søsat og ankret forsvarligt op. Så kunne vi vende hjem og hygge lidt inden sengen kaldte. Sengen var tavs i flere timer hvilket gjorde at vi fik snakket en masse og fyret et par rigtig gode historier af, hvor stemningen var høj som gjorde at lattermusklerne blev brugt flittigt. Inden sengetid komClaus frem med en slagplan for morgendagens jagt og der blev diskuteret lidt frem og tilbage, hvor folk sidst havde set ænder osv. Klokken blev vel hen af 1 stykker førend jeg kom i seng.

Lars og jeg skulle dele værelse og jeg tror næsten at jeg skræmte ham til døde første nat, for jeg skulle sove i køjen over ham og han var faktisk faldt i søvn, da jeg let og elefant kravlede op af stigen. Jeg fejlvurderede bare afstanden fra toppen af stigen ned til madrassen og det knagede frygtelig i sengen. Vi fik lige småsludret lidt efter at jeg vågnede ham på den måde. Men det nyttede ikke noget for vi skulle jo også op på et tidspunkt. Til lyden af brændeovnens knitren faldt vi så i søvn. Vi havde aftalt at stå op i god tid så vi lige kunne få noget morgenmad.

Folk var forholdsvis hurtige af sengen men fra morgenbordet og ned til prammene tog lang tid. Da vi ankom til strand skulle jeg lige synke en ekstra gang mere, for det blæste ret meget. Jeg var glad for at vores plan var at ligge på den anden side af fjorden, i læ… Claus trak os over på den anden side, med Mopaen, hvor LH og Jeg blev smidt af sammen og Mikael stødte til os, hvor vi blev hurtigt enige om hvordan vi skulle ligge.
Jeg var ikke meget for den høje vandstand, for mine waders har 2 store huller. En i skridtet og en ved knæet. Jeg har aldrig lagt på ”dybt vand”. Dvs. at jeg plejer at lægge lokkere ud ved at vade eller sejle dem ud fra stranden. Så jeg blev i umiddelbar nærhed af stranden. LH lå ved siden af mig og længere ude kunne jeg skimte Mikael.

Solen begyndte at stå op som de første lokkeænder blev lagt ud og det skulle jo gerne gå stærkt så. Nåede akkurat at blive færdig med udlægningen, da det første skud blev løsnet. Og så kom der ænder ind mod os. Hvinænder. Claus havde nedlagt sit første bytte men havde også lettet en kæmpe flok samtidig, som styrede ind mod os. Fra alle jægerne kunne man høre skud om end vi lå noget fra hinanden. Heine og Ole lå ude midt på fjorden. Ole havde lånt en pram af Heine da han har taget den lange tur fra Sjælland. De fik en god oplevelse derude, da de ligger midt i trækket. Jeg ser en flok på 4 komme ud fra fjorden i retning af Lars men de slår af og går mod mine lokkere. I sidste øjeblik slår flokken af og køre ind i bunden af fjorden. Allerede der vidste jeg at mine lokkere ikke lå helt optimalt og samtidig som jeg funderer over det kommer der en enlig and ind i yderkanten af mine lokkere. Den sætter sig ikke og jeg rejser mig og fører geværet godt frem foran anden. Den slår en koldebøtte og rammer vandet. Jeg roder lidt med min pagaj, da jeg ikke har fået den lagt helt optimalt. Da båden er løsnet kigger jeg igen ud på anden, som jeg regner med er stendød, og så dykker den. Fan…. tænker jeg og tager et par kraftige tag med pagajen. Den dukker op ude foran mig men jeg når ikke at få afgivet skud, så jeg ror tættere på.
Den kommer op igen, men dykker med det samme igen. Igen tager jeg et par kraftige tag i retning af hvor den har dykket. Jeg tæller sek. Og spejder ud over vandet. Hvor er den henne? Da jeg når 50 sek. er jeg godt klar over at den har været oppe igen uden jeg har set den og derfor lader jeg prammen drive for vinden men jeg ser ikke mere til anden. Hvor er det en grim følelse. Skuffet ror jeg den lange tur tilbage til min plads, men med en lærdom riger om hvordan hvinænder skal håndteres på dybt vand, affangning skal ske hurtigt og fuglene skal samles hurtigt op, og for at det kan lykkes så skal grejet være trimmet 100%.

Samtidig lyder der flere skud længere nede og der er i det hele taget ret godt gang i trækket. Lars og Mikael kan jeg høre der flere gange skyder. Ænderne cirkler rundt ude foran mig men vil ikke ind. Lidt senere kigger jeg til min højre side. Hvad er det der ligger der på vandet? Det ligner ikke rigtig lappedykkere.
Nej det er da vidst 2 rødstrubet lom. Jeg har aldrig før set disse så det er en stor oplevelse for mig og jeg følger dem en stund, medens de dykker efter småfisk.
På et tidspunkt kommer der en større flok på 30 ænder mellem Lars og mig. De ved ikke helt hvilken flok de vi ned til og der kommer en enkelt til Lars som jeg kan se ryger i baljen, stendød. Flot situation. Da jeg vender mig om kommer der en enlig and fra min højre side som er på vej i mine lokkere. Klog fra forrige situation venter jeg et split sekund mere inden jeg skyder. Anden mærker intet og rammer vandet stendød. Sådan skal det være og fornemmelsen af en perfekt situation og et flot skud varmer. Hvor er trækjagt på hvinænder fantastisk. Herefter dør trækket ud og der lyder kun spredte skud en gang imellem.

Jeg får en enkelt chance mere hvilket jeg bommer fælt på. Øv, øv og atter øv. Dog laver jeg ikke en anskydning. Solen skærer i øjnene af mig efter som prammen ligger lige op i mod mig. Jo den varmer stadigvæk og er dejlig, bare ikke når man har den lige i ansigtet. Så jeg bliver tvunget til at lukke øjnene en gang i mellem. Men det gør ikke noget for jeg er efterhånden ved at være mæt på oplevelser, for dagen. En enkelt krage slipper forbi med en forskrækkelse og efterfølgende en masse bandeord. Kigger over på Lars og er klar over at han har set situationen. Så vidste jeg godt at der var lagt i kakkelovnen til mig.

Nå tid til at samle lokkere ind. Igen ser jeg at mine lokkere måske ikke er det helt optimale i forhold til Lars og Mikaels systemer. Det tager i hvert fald længere tid for mig og langsomt men sikkert bliver mine waders på ny fyldt op til skridthøjde. Inden vi tager turen over fjorden kravler jeg lige på land for at tømme mine waders til tonerne af højlydt latter og hån. Tja det kunne godt være man skulle anskaffe sig et par nye inden frosten for alvor sætter ind.

Vel over fjorden og på land bliver det tid til at gøre status for morgenens jagt. 27 ænder fordelt på 6 jægere. Fortrinsvis hvinænder men også en enkelt skallesluger og PIBEand. Trækket har været godt og folk har skudt ænder uanset hvor de har lagt så man må sige at det har været vellykket. Som vi står og snakker, fotografere og forklarer, kigger jeg op. Det er da en underlig fiskehejre. Nej hov sådan en har jeg da set før, det er da en trane og vi kigger alle op på den flotte fugl som i sollyset viser sig fra sin mest farverigeste side. - et majestætisk syn.

Vi går i samlet flok op til sommerhuset og får en solid frokost. Ole Andreassen har taget sprængt spids og pibeand med, Claus har taget røget edderfuglebryst med og alle går til retterne. Varmen i kinderne kommer snigende og det samme gør trætheden. Specielt Mikael da han ikke havde fået så meget søvn de seneste dage, han også havde været på jagt om fredagen.

Claus og Lars beslutter sig for at begynde at arbejde på en trækjagtsfilm og går et smut til stranden for at lave de indledende optagelser. Da de kommer tilbage er sommerhuset stadigvæk fuldt af meget trætte jægere. Så der bliver ikke snakket så meget. Der bliver hvilet og hvor er brændeovnen en dejlig opfindelse sådan en dag. Claus bliver ringet op af Martin, som efter endt jagtdag i skoven, er på vej ud til sommerhuset. Martin når lige at komme til et eftermiddagstræk og Lars og Claus tager også af sted. Stille og rolig begynder vi at tilberede aftensmaden, som står på dykkerfrikadeller, dykkergryde m. ris og dyreryg. Ja, jagten er lige så meget en stor kulinarisk oplevelse og det oplevede vi specielt i denne weekend.

Samtidig blev der jo snakket en del om jagten og man kunne godt høre at vi havde oplevet noget sammen fra morgenen af. Jeg fik en del røg omkring kragen og mine waders men var heldigvis ikke den eneste der gjorde sig ”uheldig” bemærket. Samtidig blev der diskuteret ivrig om grej og gode steder. Jeg var lutter øre, da jagt på dybt vand er noget jeg meget gerne vil prøve.

Aftenen skrider hyggeligt mod enden og vi går til ro ved midnatstid. Mine forventninger til næste dag er høje da vejret skulle arte sig lidt mere næste dag.

Vækkeuret bliver stillet en halv time tidligere så vi kan komme af sted i god tid.

Morgenmaden er hurtigt nede og på kort tid er vi ved vandet. Mine forventninger nedjusteres noget. Der er helt vindstille og fjorden er spejlblank. Arh der kommer nok ænder alligevel, så Lars og jeg bliver spændt efter Mikael og bliver sat af ude midt på fjorden. Jeg har nemlig gået og lavet lidt på båden så den godt kan bruges på uden at jeg skal af den. Vejret er perfekt til at få det afprøvet.

Lars og jeg har bestemt os for at ligge ved samme flok lokkere da vi går rigtig godt i spænd sammen og han har meget erfaring med dybt vand. Vandstanden er faldet betragteligt, så da vi regner med at vi er midt på fjorden, så er vandet ikke andet end knædybt. Utrolig som vinden har betydning for vandstand og hvor meget vand der går ind og ud af fjorden i løbet af et døgn.

Vi har god tid til at få lagt lokkere ud og der er så vindstille at lokkerne ikke bliver strukket ud i linerne. Vi får os lagt ned i prammen og kan se at de andre så småt også er ved at være klar til morgenens træk. Der sker intet. Alt er dødt. En flok pibeænder cirkler rundt på min venstre side men højt oppe. En sværm gæs passere os langt oppe og en enkelt hvinand flyver forbi os.

Alting er meget lydt og mit hjerte er næsten ved at gå i stå da det første skud lyder.

Selvom der ikke sker noget, så viser fjorden sig fra sin smukkeste side og det har selvfølgelig ikke været spildt tid selvom udbyttet udeblev. Jeg tænker tit på om jeg kan undvære fjorden når jeg tager til New Zealand men tanken bliver skubbet bag i hovedet. Den er ikke behagelig.

I alt bliver der skudt 3 ænder(2 til Claus og en til Martin) denne morgen og vi tager tidligt ind.

Efter en lille snak bliver det tid til oprydning og prammene bliver hevet op på trailerne og vi kører op til sommerhuset igen. Vi tager afsked med Ole som skal hjemover og de resterende bliver til middag. Igen bliver der spist medens vi fordøjer weekendens oplevelser. Det har været en god weekend på alle måder og sammen rydder vi op i sommerhuset og får tingene pakket i bilen før vi triller hvert til sit igen.

Jeg kan klart anbefale at lave en sådan tur en enkelt gang eller 2 om året. Det er det tætteste man kan komme på en perfekt weekend i efteråret.

Tak til Claus for invitationen og konen for den gode kage. Samtidig en stor tak til svigerfamilien for at stille sommerhuset til rådighed. Det er jeg sikker på vi alle har værdsat meget.

Til de der var med på turen vil jeg gerne sige tak for en rigtig god weekend og for de hyggelige timer. Jeg håber vi kan gøre det om en anden gang.

Vi ses. Knæk og bræk i resten af sæsonen.