Gåsejagt og Claus på besøg 12.-13. november 2004
Af: Jens Ove Jespersen (Jens Ove)
Det var med store forventninger, jeg torsdag eftermiddag drejede ned af grusvejen for at komme hen til engene, hvor jeg skulle på aftentræk. Ikke kun det nært forstående aftentræk fik forventningerne i vejret. Det var nok mere meldingerne fra min lokale jagtkammerat - Karsten - om, at der et par dage i træk havde stået gæs på vores fælles jagt og som rosinen i pølseenden skulle Claus komme et smut forbi lørdag formiddag.
Da jeg stod ud af bilen, kunne jeg høre gæssene snakke oppe bagved på marken. De var åbenbart ved at diskutere, om det ikke var på tide at søge nattesæde på fjorden, for kort tid efter kom en flok på 1-200 lavt ud. Som sædvanlig lavede de deres vildt imponerende volter i luften, da de nåede fjorden. Gad vide om det er en form for glædesudbrud over at været nået gennem endnu en farefuld dag? Nå, men efter et dav, dav til Karsten gik vi på træk. Der var lidt ænder i luften og resultatet blev 3 gråænder, hvor af de 2 var flotte andrikker.
Vi fik lige en enkelt øl inden vi sagde på gensyn i morgen og jeg drog til hytten for at få mad og gang i brændeovnene.
Jeg mødte Karsten igen næste morgen hos ham til morgenkaffe. I god tid før solopgang var vi ved marken, hvor gæssene holdt til. Der var god frisk vind, så vi var ret sikker på, hvilken vej gæssene ville komme ind. Vores store problem var, at eneste dækning var en ca. 2 meter dyb og lige så bred afvandingsgrøft. Jeg prøvede at gå ned i den. Bunden var heldigvis fast og vandet nåede mig kun til over knæene, så vi kunne sagtens bjærge os i den – det var værre med hunden. Men da det var eneste mulighed, satte vi lokkerne godt langt ud og så hen på kanten af grøften til en kop kaffe.
Det var stadig halvmørkt, da de første 4 gæs kom op fra fjorden. Vi gled ned i grøften og jeg trak hunden med. Den havde kun lige hovedet oven vande og er brun, må man sige den var i god dækning. Det var så mørkt at vi ikke kunne se fjer eller andet på gæssene, så vi var lidt i tvivl om de var på skudhold. Men da de gled lige hen over os, vurderede jeg dem på skudhold og dagens første gås gik i jorden efter et enkelt skud.
Vi havde håbet at gæssene ville fortsætte med at komme i små flokke; men allerede nummer 2 var på 10-20 gæs; men vi fik da hver sin. Næste flok var efter samme skabelon og med samme resultat. Men så blev flokkene endnu større, hvilket gør det hele noget mere besværligt. Samtidig kom de ind for højt oppe og begyndte at kredse rundt, da det var blevet rigtig lyst, i stedet for at gå lige på. Så vi fik ikke flere chancer den dag. Vi holdt dog også tidligt, da det var en kold fornøjelse at sidde på hug i vandet for ikke at snakke om hunden. 5 gæs og ingen forsøg uden resultat, var også fint nok. Karsten, der er ejer af en plukkemaskine, tog gæssene med hjem og jeg kørte igen mod hytten.
På vej til hytten kommer jeg forbi det område, hvor Claus og jeg skulle forsøge os lørdag morgen. Så jeg var noget spændt på, om der var fugle i området. Bingo!! Gæssene gik på en nabomark; men på den rigtige side i forhold til den vind, vi var lovet.
Så det var med en god fornemmelse i maven, at jeg tog en middagslur. Hunden kravlede lidt tættere på brændeovnen end normalt og det forstod jeg egentlig godt.
Hen under aften dukkede en anden jagtkammerat - Peter - op. Vi var så sammen på et, hvad angår udbytte, kedeligt aftentræk i hård NV vind.
Det er ved at være en hyggelig tradition, at Claus er med hos os en gang om året. Men han er jo ved at være en travl mand og så havde det været et halvsløjt år hos os, så vi havde ikke rigtig fundet et passende tidspunkt. Men i denne weekend var Claus alligevel i nærheden, så vi havde aftalt at han kunne kikke forbi, hvis vi mente, der var basis for det. Det mente jeg der var!
Claus ankom i god tid, så vi kunne nå en kop kaffe med lidt brød til. Igen i dag var skjul lidt af et problem. Vi har ellers stationære skjul i det område vi skulle jagte i, men gæssene stod absolut ikke, hvor vi plejer at se dem. Vi havde dog igen en grøft som i forhold til vinden var perfekt og denne gang med buske på kanten. Til gengæld skulle vi også finde dækning til yderlig en gul labrador plus Peter. Vi valgte at bruge et mørkt camouflagenet op af en busk. Her skulle Peter og jeg sidde med de 2 hunde og Claus skulle så ligge på grøftekanten ved en anden busk små 10 meter væk med lyst net over sig.
Heller ikke i dag gik der lang tid, inden de 2 første gæs kom op over os for at vende og så tilbage i modvind. Det er altså jagtens højdepunkt, når gæssene har fået øje på lokkerne og kommer lige på med krumme vinger og lapperne ude. Det virker som en evighed, inden de er på skudhold. ”NU” blev der råbt. Claus og jeg holdt på den samme som gik lige ned. Den anden fik vi ikke. Der blev mumlet lidt om, at det da vist var lige 2 sekunder for tidligt der blev sagt ”NU” og det må jeg jo desværre nok give de andre to ret i. Det blev dog den eneste gås vi skød efter, som vi ikke fik.
Næste gang vi havde gæs tæt på, var der både høje og lave over og omkring os og der var flere flokke i gang på samme tid. Det gør det svært både at holde øje og være i dækning; men også spændende. En gås kom glidende lavt ind fra den side hvor busken, Claus lå op af, er. Så han kan ikke se den! “Skyd Claus” råber jeg. Han kikker lidt vantro op på de høje gæs og jeg råber igen. Så får han øje på den lave og skyder; men får ikke rigtig hold på den og jeg skyder den derefter ned. Næste chance bliver til Peter, hvor Claus kommer en brøkdel af et sekund for sent.
Så kom et af dagens højdepunkter for mig. 2 gæs gik igen op bag os for at vende og så lige på. De var simpelthen nede i hovedhøjde med os. Men et stykke ude gled de uden om for at komme ind, hvor der ikke var buske. For pokker hvor var de langt nede og det var en underlig oplevelse at kikke direkte på de store fugle, da de kom lige på. Samtidig med de gled uden om og ind mod lokkerne kom en anden høj flok nærmest styrtdykkende mod lokkerne fra den anden side. Det blev så forvirrende, at jeg slet ikke fik skudt, da Peter og Claus tog hver sin af de 2 lave.
Det blev dagens sidste chance bortset fra en flok bramgæs – men dem lod vi jo pænt flyve videre. Andre gæs var inde over markerne; men ikke flere oppe hos os. Så det blev til 5 gæs igen.
Hjemme ved hytten fik vi tid til en afskedsøl inden både Claus og jeg drog hjemad. På engen foran huset gik råen med lam og på en af nabomarkerne sad en lille flok gæs og et par regnspover. Dem kunne vi så sidde og nyde medens vi drak den velfortjente øl og gennemgik dagens oplevelser.
Det er 3’ide år i træk Claus er med i gæs hos os, så næste år står den vist på en røvtur, Claus. Man skal jo også havde dårlige dage for stadig at kunne genkende de gode……nå, lad os nu se.
Tak for et par hyggelige timer, Claus.
