Kaløvig 6. januar 2004

Af: Søren Sillasen

Min første dag som strandjæger

Lørdag morgen skulle jeg mødes med Claus, som skulle introducere mig til jagten på vandet.

Turen gik til Kalø vig, på vejen dertil skulle vi lige havde hentet en pram, som jeg skulle låne. En model Langelænder hedder den vist. En god pram med god plads og som ligger godt i vandet. Vist en model, som ikke lige var bygget til at skulle trækkes over længere distancer, da den er noget tung i det. Modellen var vist fra midt i 80érne. De nye modeller er vist noget lettere i det.

Nå, men vi ankom til stedet, hvor vi skulle starte ud fra. Vejret var godt, temperaturen var – 4 grader vinden kom svagt fra sydøst, så det tegnede godt. Turen var blevet aflyst et par gange pga. vejret eller det vil sige, den ene gang var det vejret, der spillede ind, de andre gange var det metrologerne hos DMI, som ikke lige havde helt fod på det med vejret. Nu var vi så endelig kommet af sted. Jeg havde haft nogle sommerfugle i maven, så jeg havde været vågen en gang i timen, for jeg skulle jo nødigt komme for sent op.

Det var lavvandet så der var et stykke at skulle slæbe prammene, før der var så meget vand, at vi kunne komme op i prammene og begynde at ro. Så det med at få varmen var der ingen problemer med.

Så var det med at komme hen mod det sted, hvor vi skulle ligge. Klokken var blevet så mange, at der nu var kun ti minutter til der måtte skydes - og vi var først på vej. Claus havde fået af vide, at vi skulle ligge os ved nogle store sten. Men, hvordan er det nu med at finde nogle store sten, når det er mørkt og GPS´eren er flad for strøm, og reservebatterierne pakket langt væk. Men vi fandt et sted, hvor der lå nogle store sten og, hvor der var lavvandet. Nu var det med at få smidt nogle lokkeænder i vandet og få lagt prammen rigtigt og så ellers håbe på, at der ville komme nogle ænder forbi.

Men det med at få smidt de lokkeænder i vandet, er jo ikke bare lige at gøre …. ! Der skulle jo være et system i det! Så her var der også noget jeg lige skulle lære. Jeg havde heldigvis en god læremester med, så der var ikke nogle problemer med dette.

Nå så var det med at komme op i prammen, og være klar på aftrækkeren, hvis der skulle komme en and forbi.

Og det med at være klar, - ja det er jo nemmere sagt end gjort. Ved den første and som var ved at lægge kurs an til landing var jeg lidt for hurtig med at få lagt an til skydning, - så den tog lige en drejning og forsvandt igen. Fra naboprammen, hvor Claus var, kom der en melding om, at det var helt ok at være hurtig, men jeg skulle nok lige lade den komme ind på skudhold, før jeg ville begynde at sigte på den. Ja, det er jo ikke lige så nemt som at sidde i et træ og sigte efter rådyr. Dem kan man jo sidde og se på gennem sin kikkert, når de endelig kommer, uden, at de opdager én. Så nemt er det ikke med ænder.

Ænder var der nu nok af at se på, men de havde nu ikke lyst til at komme ind og se på vores lokkeænder. Så er det godt at have noget varmt kaffe med, som man kan sidde og hygge sig med, for varme er der nu ikke for meget af, når man sidder stille i en pram.

Men, hvordan er det nu det er, det med at tage på jagt og så at hælde kaffe op. Ja, så kommer der selvfølgelig en and med kursen mod os. Ubs…. der røg der en halv kop kaffe. Jeg er jo ikke så erfaren til endnu, men så var det dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, der har prøvet dette. Claus havde vist prøvet det flere gange. Nå men anden, en Brunnakke, blev ramt. Det var da den første, det varmede også lidt. Hvis ikke det var det at have skudt den, så var det da jeg skulle ud og hente den! Det var nu godt at komme ud af prammen og få gang i sine ben igen. Det med at få nogle varme sokker på er en rigtig god ide! Jeg skulle nok havde haft et par ekstra på, for det kan blive noget koldt for fødderne i løbet af sådan en dag.

Op i prammen igen, det kræver også lidt teknik, for man skal jo helst heller ikke havde for meget vand med ind i båden. Jeg havde en hvid maler dragt uden på min termokedeldragt (også kaldt Harboøre habit).

Malerdragten er en god og billig anskaffelse ca. 50-60 kr. i Silvan. Man skal bare lige huske at skære elastikken over i benet ellers slæber man en masse vand med op i prammen.

Så var det med at vente igen. Claus havde lovet at jeg nok skulle få set ænder, og det fik han ret i. Der var meget at se på for der var mange ænder på vandet. De var godt nok ikke inde på skudhold, men længere ude. Så ja, der var nok at se på. Og ja, så er der jo også udsigten ud over fjorden /vigen og ind over Århus. Det er jo smukt!

At være to af sted er nu meget hyggeligt, for så kan man jo ligge og snakke sammen, når der ikke lige er en and i sigte. På den tid går tiden jo også lidt hurtigere.

Flere gange troede jeg på, at der ville komme nogle flere ænder og smide sig ned til vores lokker. Men nej! Claus sagde det er gråænder og de kommer ikke ind. Det havde han ret i. De kom godt nok imod os, men nej, de svingede af og smed sig lige uden for vores lokker. De vidste vist godt, hvor grænsen var øv, øv.

Men pludselig kom der en toppet skallesluger lige hen mod os. Nu var det bare med at vente til den var inde på skudhold. Et skud fra os begge og den var død. En flot fugl, der skulle bare være lidt mere kød på den.

Så var det besøgstid. Det var et par jægere fra Århus. Den ene var ham jeg havde lånt prammen af. Han var også på jagt, men der hvor de havde lagt sig, var der ikke så meget gang i den. Så de kom lige en lille tur forbi i jollen. Det var nu meget hyggeligt. Da de kom havde de ikke skudt noget, men på vejen tilbage til det sted, hvor deres lokkeænder var, fik de dog lidt ederfugle.

Efter at de var sejlet igen, kom der en hvinand ind mod mig. Jeg var ikke helt sikker på, at den var inde på skudhold før den slog et slag og igen var på vej væk. Derfor lod jeg være med at skyde på den. Claus mente nu nok, at den var inde på skudhold, men heller lade være med at skyde, hvis man er lidt i tvivl !

Kort tid efter kom endnu en hvinand ind på skudhold. Den fik også et skud. Nu havde vi 3 stk., fordelt på tre arter.

Nu var klokken ved at være hen af ved 13 tiden og vi begyndte at snakke om at vende om og komme hjemover. Så var det at der lige kom en hvinand. Den kom noget skævt ind på Claus, så den fik en hilsen fra ham, men det var en forbier.

Nu var det så tiden for at komme hjemover. 3 fugle og 2 stk. forbier, samt synet af mange ænder, ja det var nu da ikke helt dårligt. Der var jo ikke lovet noget om, at jeg skulle få ram på nogle ænder, så jeg syntes at det havde været en god dag.

Det fik jeg vist sagt for hurtigt, for da vi var på vej hjemover spurgte Claus mig om den ø vi lige havde sejlet forbi også var der om morgenen - det var den ikke!. Det var tegn på, at det var lavvandet igen. Ja det var mere end det havde været i morges, da vi kom. Nu var der ikke kun 150 meter vi skulle slæbe prammene, men ca. 400 meter. Det tog os ca. 1 ½ time at få halet de pramme på land og op på trailerne. Det var hårdt! Man kan vidst godt sige, at vi havde arbejdet hårdt for føden den dag.

Efter vi havde bandet lidt over at skulle slæbe de pramme. Så havde det jo alligevel været en god dag og det er nu ikke sidste gang jeg har været på jagt i en pram. Så selv om det havde været noget hårdere at tage på denne slags jagt i forhold til jagt på landjorden. Ja, så har det været en kanon oplevelse. Jeg kan godt forstå at nogle bliver bidt af at tage på denne form for jagt, for det er både en udfordring og en natur oplevelse man får på vandet en dag.

En tak til strand og havjægerne (Claus) som var den der tog mig med en dag på vandet.

Søren Sillesen