Nordvestlige Limfjord 6. oktober 2002

Af: Claus Lind Christensen

Lidt inde i oktober burde de første flokke af pibeænder være kommet, og da jeg havde mulighed for at komme hjemme fra endnu en gang, så tog jeg op i det nordvestlig hjørne af Limfjorden, hvor der ofte kan være en del pibeænder.
Vejrudsigten havde lovet frisk vind fra nordøst, ikke lige den bedste vind men jeg havde en ide om hvordan området skulle gribes an.

Jeg var taget af sted i god tid og den første jæger var allerede ankommet da jeg kom, men da det er et stort område, så er der altid plads til en mere. I med prammen og af sted ud i mørket, hvor jeg efter kort tid mødte en stor rund genstand jeg troede var en pram, så her sagde jeg "Godmorgen" til en af fjordens store sten i troen på at et var den anden jæger - men i mørke er alle katte grå!

Lidt længere ude mødte jeg ham dog, hvor vi fik en snak om området. Efter lidt tid blev vi enige om at jeg skulle trække lidt længere ud, da vi så ikke ville ligge i vejen for hinanden.

1½ time før solopgang var lokkerne klar, så ænderne kunne bare komme, men det gjorde de ikke...
I løbet af den første time hørte jeg mere til gæssene inde på Vejlerne, end jeg så ænder hvilket ikke er helt normalt for området.

Efter det var blevet lyst begyndte ænderne dog at trække, men det var i stor højde og der var ingen tvivl om at ænderne havde en plan om hvor de ville hen for de kom i store flokke i høj fart og de fløj alle sammen den samme vej uden så meget som at ænse mine eller nogen af de andre jægeres lokkere.

Efter nogen tid begyndte der dog at tække lidt ænder rundt i området, hvor der kunne være udsigt til en chance, og der skulle da også komme en chance. For en af områdets mange toppede skalleslugere, valgte at ville prøve at holde mine lokkere med selskab, hvilket resulterede i at den kom helt op i min pram at ligge.

Her efter trak kun meget få ænder rundt i området, men som altid så var der en mangfoldighed af fugle i området, hvor jeg da også så årets første hvinænder.

Da jeg i gennem nogen tid havde opserveret at en del ænder gik ned på den anden side af den lille vig jeg lå i, besluttede jeg mig for at hive lokkerne indenbords og ro derover for at prøve lykken i en times tid inden jeg igen ville vende snuden hjemover.

Over i området lå der en god blanding af pibeænder, hvinænder og gråænder, så det var ud med lokkerne for at se om der ikke skulle komme et par stykker mere. Hvinænderne trak forbi en enkelt gang og en enkelt krikand kom også forbi, men jeg tror de anede uråd, for de trak om alle omstændigheder pænt uden om mine lokkere, så da klokken blev henad middag, pakkede jeg mit grej og roede over til bilen.

Turen gav ikke mange ænder, men som altid så leverede området oplevelser, der lige er lidt ud over der sædvanlige og hvis ikke det tæller så tror jeg ikke man skal være strandjæger...