Skibsted fjord 3. november 2002

Af: Claus Lind Christensen

Så var det igen blevet november, hvilket for mig er lighedstegn med hvinandejagt, da de første store flokke plejer at være ankommet i det vestjyske. Jeg tog derfor på Skibsted fjord hvor jeg før havde haft held til at få lidt fugle på tasken.

Denne morgen skulle ikke blive som de andre, for den startede med at jeg i søvne slukkede vækkeuret, hvilket bevirkede at jeg kom lidt sent af sted. Jeg nåede dog frem til fjorden, så jeg kunne være på plads en halv time før solopgang, men på trods af den lidt forsinkede start gik jeg dog ikke glip af noget, for de første hvinænder kom først ved solopgang.

Vinden var hård og fra øst, hvilket betød at ænderne kom ude fra fjorden som jeg pga. vindretningen lå med ryggen til. Ænderne skulle derfor vende rundt når de så lokkerne, hvad der er ikke lige det bedste til hvinænder, men fra tidligere erfaring, så ved jeg at det godt kan lade sig gøre.

De først flokke vendte dog også om, men kom ikke helt ind, men der gik dog ikke længe inden en ung andrik ikke kunne stå for lokkerne - den forendte i et sikkert skud, skråt oppe til venstre.

Kort efter kom endnu to ænder lige på lokkerne og de kom ind i til kanten af lokkerne hvor de satte sig på vandet, hvilket er 30 meter ude. Da jeg så lettede dem, løb de op imod vinden og kom dermed tættere på, men det hjalp ikke, da jeg skød blankt forbi på dem.

Nu døde trækket helt ud og der trak kun få gråænder, som ikke ville noget, og lidt regnspove rundt på fjorden.

Jeg havde dog en forventning om at trækket nok skulle komme i gang igen, men jeg kunne da lige bruge vente tiden til at rette lidt på mine lokkere. Da jeg kravlede op i prammen igen ramte skæbnen mig, en forb...... skrue, der strittede frem på prammen, som jeg godt vidste at jeg skulle have fjernet men den havde jo sat der i flere år, lavede en lang flænge i mine vaders!
"Lidt" vand kom der også ind og det var koldt, men man er jo strandjæger, så det var bare at vendte på at benet blev varmet lidt op igen.

Her lå jeg så på ryggen med et koldt ben, på en fjord hvor der ikke lige sådan var udsigt til at ænderne ville begynde at trække, men det skulle ændre sig.

Efter ca. 45 minutter kom der pludselig tre hvinænder mod lokkerne, i en højde af to meter og da de kom ind over lå de perfekt til en god dublet, hvilket også blev en realitet.

Dette var åbningen på trækket, men det kom noget spredt over fjorden, så der var mange ænder der ikke kom i nærheden af mine lokkere, men yderligere to chancer blev det da til, så i løbet af en halv time havde jeg fem ænder i prammen.

Herefter kom en af hvinændernes berømte pauser og jeg overvejede da også om jeg ikke skulle pakke sammen, selv om at klokken ikke var så mange, da jeg havde brugt syv patroner og fået fem ænder - det kunne næsten kun blive være.
Jeg besluttede dog at blive lidt mere, og efter 20 minutters venten kom der også en flok, som smed sig 300 meter foran prammen. Efter jeg havde skramlet lidt med en åre lettede de da også men de steg, op i en højde hvor hvinænder helst ikke sådan lige kommer ned fra. En af ænderne skilte sig dog ud, og hvirvlede ned over lokkerne og var på vej til at komme ind til et perfekt skud. Her jeg rejste jeg mig dog for tidligt, ikke at anden var uden for skudhold, men den flaksede stadig temmelig meget i luften og resultatet blev da også derefter.

Nu begyndte trækket godt nok igen, men det ben som jeg tidligere fik gjort "kold" begyndte at nu at gå i krampe, så jeg valgte at pakke udstyre og tage hjem. Mens jeg pakkede var der også en flok hvinænder på ca. 20 der var inde for at se på lokkerne, men fem ænder på "tasken" er nu heller ikke så ringe.