Gamborg fjord 11. november 2001.

Af: Claus Lind Christensen


Udsigt over lokkerne

Foto: Claus Lind Christensen


Så var tiden igen inde til at prøve et nyt område, hvor det denne gang skulle være Gamborg fjord. Helt nyt var det nu ikke for jeg havde været forbi fjorden på en motorbådsjagt for nogle år siden.
Stedet jeg havde udset mig var udmundingen af fjorden, men her er det ikke så let at komme ned til vandet, så her var det er ikke andet at gøre end at sætte Mopaen i vandet i Middelfart og hægte Spidsprammen efter.

Vel ankommen til stedet fik jeg lagt lokkerne ud, hvorefter jeg kunne begynde at studere området efterhånden som lyset brød frem. Ænder var der ikke mange af fra morgen - ja faktisk så jeg kun tre gråænder som trak højt ud af fjorden.

Men lige efter solopgang lød der bag mig et "kraa-kraa" og støt og rolig kom en krage gliddene hen over lokkerne, hvad den så efter ved kun guderne, men et var sikkert, den blev sendt tilbage til sine forfædre. Fem minutter efter gentog situationen sig igen.

Efter solopgang så jeg lidt flere gråænder og enkelte edderfugle som trak ind i fjorden, men de havde ingen interesse i mine lokkere.

Klokken halv ti blev jeg enig om at det nok var på tide at sejle hjemad, da jeg ikke rigtig troede på at der ville komme gang i trækket, så jeg kunne nok bruge tiden på noget andet derhjemme.


Krager på paraden

Foto: Claus Lind Christensen