Uge 47 ved Nissum fjord 2001
Af: Claus Lind Christensen
Denne uge skulle være lidt ud over det sædvanlige – en hel uge i sommerhus ved Nissum fjord sammen med familien og med skydeprammen på slæb.
Efter vi var ankommet og blevet installeret i huset kørte jeg en tur ned til den del af fjorden hvor ugens første jagt skulle foregå, nærmere bestemt ved den sydlige reservatgrænse. Her fik jeg et ganske godt overblik over området da det var første gang jeg skulle prøve jagten fra den vestlige side af fjorden, hvilket hjalp mig ganske godt med at finde rundt i mørket.
Kl. 05.15 ringede vækkeuret og så var det bare at smøre en madpakke og lave lidt the, førend det gik mod fjorden.
Her var det at gårsdagens besøg var berettiget, for det var overskyet og meget, meget mørkt.
Båden i vandet og af sted. Den første opgave bestod i at finde reservat markeringen, hvilket ikke var så svært da grænsen var markeret af en lille ø.
Da jeg ikke helt kendte området valgte jeg at placere mig i umiddelbar nærhed af reservatet, vel vidende at ænderne nok ville komme højt ud af reservatet og det dermed ikke ville give det helt store antal chancer, men det ville give mig et ganske overblik over hvordan ænderne trak, hvilket jeg jo kunne bruge de efterfølgende dage.
Efter at lokkerne var lagt ud, gik der ikke gik der heller ikke lang tid før end at jeg hørte de første ænder i mørket
Lidt efter faldt de første skud på fjorden, hvor det viste sig at to andre jægere havde placeret sig 300 meter til højre for mig.
Efter lidt tid fik jeg den første chance, en enlig hvinand hun som kom lavt ind til lokkerne i højre side som bestemt ikke er min bedste side, hvilket da også bevirkede at jeg ikke fik anden.
Næste chance kom ligeledes ind til højre, men denne gang om den lidt bedre da anden forendte i en sky af fjer.
Herefter begyndte ænderne at trække forbi hvilket stod på i et stykke tid, ja lige med undtagelse af den ene and som kom ind fra højre hvor jeg så den da den var fem meter skråt bag mig, så den fløj upåvirket videre.
Kl. 10.00 besluttede jeg mig for at pakke sammen, hvor der lige efter den beslutning kom en hvinand mere ind fra venstre, hvilket resulterede i at dagen sluttede med to ænder på paraden.
Denne morgen var forbeholdt familien, men da jeg hentede rundstykker var jeg lige en tur ved fjorden, hvor det blev til et par billeder.
Om eftermiddagen insisterede Christoffer (min søn på 2½) på at prøve skydeprammen, hvorfor vi tog ned til en nærliggende havn, hvor prammen kunne søsættes. Det var en succes !
Vi roede lidt rundt i havnen og da vi nåede ud på fjorden, proklamerede han helt uopfordret: ”Nu mig jæger!” så hvis det før var vigtigt at kæmpe for strandjagten, så er det nu endnu vigtigere.
Denne dag skulle jagten foregå om eftermiddagen, fra en eng hvor jeg er med i jagten. Vinden var svag, så forventningerne til det store aften træk var ikke stor, men der var lovet hård vind dagen efter, så det kunne jo være at det blæste op i løbet af aftenen.
Da jeg ankom til engen lå der lidt gråænder ude i den kanal, som grænser op til vores jagt og i reservatet på den anden side kunne jeg høre, at der lå en del ænder.
Men vinden udeblev, så jeg så kun få ænder og ingen af dem kom på skudhold. På trods af det manglende udbytte blev jagten bestemt ikke indholdsløs. I løbet af aften så jeg både isfugle, en del dobbeltbekkasiner og en rørhøg på jagt over Felsted kog.
Jagten skulle igen foregå ved den sydlige reservatgrænse, hvor jeg var i søndags og jeg skulle nu gøre brug af de erfaringer, som jeg havde gjort mig.
Vinden var hård fra sydvest, så betingelserne var lidt anderledes end sidste gang jeg var i området, men jeg forsøgte mig. Efter kort tids roen var jeg der hvor jeg havde planlagt at være, eller nærmere bestemt jeg, troede at jeg var der hvor jeg havde planlagt, men da det lysnede viste det sig at jeg var kommet alt for langt øst på. Så var spørgsmålet skulle jeg flytte ? Mens jeg lå og grublede over dette kom der pludselig en hvinand ind til lokkerne uden jeg havde set den, men den kom fint ind hvilket jeg dog ikke kunne finde ud af at udnytte, så den fløj ufortrødent videre.
Det var nu blevet så lyst at jeg kunne se hvor trækket gik og det så ud til at det foregik ca. 6-700 meter længere ude på fjorden. Op med lokkerne og af sted.
Efter at jeg havde fået lokkerne i vandet igen gik der heller ikke længe inden jeg skulle få den næste chance, hvor resultatet blev, som den første - nu begyndte det at se skidt ud. Herefter begyndte trækket for alvor problemet var blot at ænderne trak hele vejen rundt om mig uden at ville ind til lokkerne. Ud over at de trak meget rund smed en del af dem sig 500 – 800 meter foran mig. Hvad der var galt ved jeg ikke, men med et var der alligevel en and, som besluttede at se nærmere på mine lokker hvilket betød, at jeg fik en enkelt hvinand i alt for mange skud, hvilket også blev dagens resultat.
Vejrudsigten bød på 15 – 17 sekundmeter fra nordvest hvilket lige var rigeligt til at komme på fjorden, så denne dag valgte jeg at blive hjemme, og i stedet at tage ud for at se Vesterhavet rase.
Efter torsdagens hårde kuling var det igen tid til at tage på fjorden, men endnu engang spillede vinden mig et puds, da den var gået helt om i nord, hvilket igen efterlod mig uden viden om hvor ænderne ville trække.
Jeg overvejede at tage på Limfjorden for her kendte jeg et sted hvor jeg helt sikkert ville få chancer til hvinænder, men nu var jeg jo på ferie ved Nissum fjord, så jeg forsøgte mig ud fra den viden jeg havde fået via af de sidste to ture.
Da jeg stod op var vinden næsen nede på nul og det var helt stjerneklart, så fjorden var helt stille den eneste lyd der var at høre var Vesterhavets brusen, hvor dønningerne fra gårsdagens blæst stadig rullede ind mod kysten.
Efter at prammen var søsat roede jeg igen ud til reservatgrænsen, hvor ænderne sidste gang ville ligge og efter at jeg havde fået lokkerne lagt ud, begyndte gråænderne og gæssene at trække inde over reservater, hvor det var helt sikkert at de godt kendte grænsen.
Denne morgen skulle der gå nogen tid før end jeg så de første hvinænder og de gjorde ikke tegn til at de ville ind til mine lokkere. Efter nogen tid kom der dog to hvinænder helt nede ved vandet lige mod lokkerne, så jeg gjorde mig så lav i prammen så mulig, men på trods af at de kom så godt så fik jeg ingen, da jeg lod dem komme alt for tæt på så inden jeg fik skudt var de helt inde på 10 meter og da de trak højre om prammen, så blev det kun et dårligt skud, som gik lagt bag ved. Nu begyndte jeg at overveje om min skydning skulle gå lige som onsdag morgen. Kort efter fik jeg den næste chance da der kom en helt udfarvet andrik. Anden kom skråt ind bag fra så den nåede at sætte sig på vandet inden jeg fik skudt – op og side og et lille råb, så gik anden på vingerne, hvor den efter få meter forendte i en koldbøtte hen over vandet.
Herefter gik trækket næsten i stå og de enkelte ænder der kom ville ikke ind til lokkerne, om det bare var fordi de havde andre planer eller om det var fordi solen skinnede ved jeg ikke, men summa summarum dagen sluttede med en enkelte and i to skud.
På vejen hjem roede jeg forbi en lokal strandjæger som havde haft lidt mere held - han havde fået to. Da jeg spurgte ham til hvilke vindretninger der var bedst i området, oplyste han at syd eller øst vind var det bedste – ja det var jo faktiske modstat af hvad der havde hele ugen, men sådan er det.
