Horsens fjord den 2. december 2001

Af: Claus Lind Christensen

Under en af mine lidt sjældne jagter på land, kom jeg i snak med Morten da vi sad ved siden af hinanden under frokosten. Her faldt snakken sig naturligvis om jagt, og dermed også "lidt" om strandjagt.
Morten havde aldrig været på strandjagt, så jeg inviterede ham på en en trækjagt i december måned efter hvinænder.

Som sagt så gjort, Morten hentede mig og begge prammene, han skulle ligge i Gudenåprammen og så ville jeg selv tage Spidsprammen.

Af sted det gik til Horsens fjord, hvor vi ankom i god tid, jeg havde planlagt det sådan at der var god tid, da jeg jo ikke rigtig havde nogen anelse om hvordan det var at få en "landkrabbe" i alt udstyret og på plads.

Alt gik dog helt smertefrit, lige bortset fra at Morten lige syntes at jagten indebar lidt rigeligt udstyr, ja det er jo ikke noget man selv tænker på mere, det er jo bare noget man tager med.

Vel fremme på plads og efter at Morten havde fået de sidste instruktioner begyndte trækket, så småt og nu var det spændene for vinden var i nordvest - ja der var faktiske ingen vind og med vinden i det hjørne så kendte jeg ikke helt ændernes trækruter, men det var bare at vente.

Længe skulle vi heller ikke vente, da der kom en enlig skallesluger ind over lokkerne, hvor Morten skød først og jeg bakkede op, med det resultat at vi blot havde forskrækket en af fjordens skallesluger.

Kort efter kom der igen skalleslugere, fire stk. lige uden for skudvidde, men efter de havde passeret lokkerne drejede de stille og rolig rundt og gik over lokkerne i på Morten's venstre side - resultat Morten fik sit første bytte fra fjorden.

Herefter kom der lidt hvinænder, men de var ikke interesseret i at slå på lokkerne så dem fik vi ikke på skud denne morgen.
Lige med et gik trækket i stå, som Morten udtrykte det, var som om nogen havde trukket rullegardinet ned. Herefter lå vi blot og nød den rolige morgen, som dog lige bød på en chance mere, da to skalleslugere kom lige ind mellem lokkerne, hvor jeg fik en perfekt chance, som resulterede i en fin udfarvet han.

Herefter gik turen hjemad, hvor Morten var blevet en oplevelse rigere - om ham er en kommende strandjæger ved jeg ikke, men jeg tror nu nok at han vil sige "ja tak" til en invitation mere.