Struer bugt 30. december 2001

Af: Claus Lind Christensen


Spidspram i bil

Foto: Claus Lind Christensen


Julens sidste jagt skulle igen foregår på Struer bugt, men da jeg sagde til konen at jeg ville af sted igen, kom spørgsmålet : "syntes du det er en god ide?" underforstået hun syntes ikke at det var en god ide. Men jeg syntes jo at det var en vældig god ide, så jeg trak lidt på det og kom med diverse forskellige gode forklaringer. Her var det så at tingene tog en noget uventet drejning, for Jonna spurgte om jeg da ikke kunne tage på fjorden om eftermiddagen og dermed også aftentrækket, som jeg før havde talt om at jeg ville have prøvet. Den købte jeg for lige netop i det område jeg havde udset mig, havde jeg faktisk set en del hvinænder ligge om eftermiddagen. Som sagt så gjort, jagten blev henlagt til eftermiddagen.

Kl. 13.00 drog jeg hjemme fra og 15 minutter efter havde jeg prammen i vandet, som denne gang var min spidspram jeg ville prøve.

På vejen hen til stedet hvor jeg parkerede bilen, så jeg at der lå nogle hvinænder helt inde under land, ja faktisk lige 100 meter fra hvor jeg havde planlagt at ligge.
Patronerne blev derfor stukket i geværet med det samme efter jeg havde forladt land, for jeg havde en mening om der var en lille chance for at jeg kunne padle ind på ænderne. Fremad det gik og den forreste and tog ikke nogen særlig notits af at jeg kom padlende, så den blev blot ved med at ligge at dykke efter føde.
Længere nede bag ved lå der flere ænder, og det var var faktisk dem, der lettede først og de fik også den forreste and til at lette før end jeg var kommet på skudhold. Det havde jeg taget højde for, da vinden var sådan at anden ville lette op imod vinden langs land, for senere at falde af og trække ud over fjorden. Her var det så at jeg håbede, at jeg ville ligge i den rigtige position - og det gjorde jeg for hvinanden passerede mig i et godt sideskud, som gav mig min første hvinand uden brug af lokkere.

Herefter var det bare med at få lagt lokkerne ud og være klar til eftermiddagstrækket, hvis det da kom.

Den første and indfandt sig efter 5 minutter og den næste efter 10 minutter uden at jeg på nogen måde fik nogen af dem i prammen - jeg kunne slet ikke få hold på dem, og nu syntes jeg at patronforbruget blev lidt højt 5 skud til en and !.

Herefter faldt trækket lidt til ro og der skete ikke noget i en længere periode.

Men pludseligt kom en enlig and snigende langs land, hvor jeg ikke havde set den før end at den hang over lokkerne. Skuddet måtte jeg temmelig langt om til venstre for at afgive, men det blev et af de skud, hvor anden forsatte forendt mod vandet og hvor der hang en sky af fjer i luften efter den.

Herefter kom der endnu nogle chancer hvor jeg fik en skallesluger og to hvinænder så trækket begyndte bestemt at ligne noget bortset fra at jeg ikke var særlig godt skydende, om det var fordi jeg havde for meget tøj på, eller det var koldt eller om det bare var "en af de dage" ved jeg ikke.

Nu kom svigerfar og konen ned til vandet for at se hvordan det gik, og jeg besluttede mig for at jeg lige ville padle ind og vise dem hvordan resultatet var ind til nu. Lige som jeg forlod lokkerne kom endnu en and, som jeg ikke nåde at få skudt til - nå det var nok bare en enlig "svale" - videre ind til stranden.


Spidspram på fjorden

Foto: Claus Lind Christensen