Jagt fra havkajak


Af Robert Rønne (Ronne) august 2004.

Med den debat der efterhånden er opstået omkring det at udøve strand og havjagt fra havkajak, vil jeg hermed supplere med endnu en artikel.


Jeg er en person, som stille og roligt, går og udtænker de bedste løsninger til at udøve mine hobby’er ( Dykning, Lystfiskeri, Strand & havjagt. ) så det fungere, er simpelt og sikkert.
Jeg vil gøre opmærksom på, at det jeg har lavet ikke er nogen patent løsning, det der er vigtigt er, at det fungerer for mig.

Med hensyn til camoflage, gør jeg det jeg syntes, for debatten om den ” rigtige camoflage” vil aldrig ophøre, det er lige som med fluefiskeri, hvad er den rigtige ”perfekte flue”?


Til dem der mener at havkajakken ikke kan bruges til strand og havjagt, har jeg følgende kommentar: Hvad der er svært for jer, behøver nødvendigvis ikke også at være svært for mig, eller andre. Jeg sejler meget, jeg er også medlem af foreningen af Havkajakroere, og vi mødes til små ferier og week-end ture rundt i Danmark og Sverige, med telt og fuld oppakning. Ved at sejle meget, får man erfaring, og kun ved at sejle og sejle og atter sejle, i alt slags vejr, får man erfaring, rutine og sikkerhed i at sejle havkajak.


Da i selv skal leverer ”motorkraften” er det meget vigtigt at holde jer i fysisk god form. Jeg går selv til styrketræning to gange om ugen, plus i vinterhalvåret går jeg til svømning en gang om ugen. Jeg bliver tit stillet det spørgsmål, om det er svært at holde balancen ?
Mit svar er, for mig nej. Da de fleste som børn, skulle lære at køre på cykel, syntes vi det var svært, at holde balancen, men ved at blive ved med at prøve (træne) lærte vi det til sidst. Senere kørte vi bare uden at tænke på det, heller ikke når vi cykler i blæsevejr. Det samme er det med at sejle havkajak. Kun ved at sejle meget, og i forskelligt vejr, vind- og strømstyrker lære man det, så det bliver lige så naturligt at sejle havkajak, som f.eks. at køre på cykel.


Når man sejler havkajak skal man gå utroligt meget op i sikkerhed, den skal være helt i top. Træn, træn, og atter træn selvredningsøvelser med paddlefloat så det ligger i rygraden, grønlændervendinger skal også læres, men kræver mere træning og vedligeholdelse, end selvredning med paddlefloat. I øvrigt, skal man ikke forsøge at lave grønlændervendinger, hvis man kæntre i et område med store sten, eller er usikker med bundforholdene.


Desværre ser jeg alt, alt, for mange havkajakroere og almindelige kajakroere, sejle rundt uden en paddlefloat. For mig er en paddlefloat, lige så vigtig at have med, som min redningsvest, - vel at bemærke, en med fast opdrift, - en oppustelig er for mig en falsk trykhed. Hvis jeg skulle give et godt råd, til dem der vil bruge havkajakken til strand og havjagt, må det blive: Tag ikke på jagt, før i kan sejle sikkert i ” mindst 8 m/sec.” og er i stand til at levere et rent sideskud, dvs. for mig til venstre. Nu vil jeg ikke opfordre nogen til at tage på havjagt i 8 m/sec. eller mere, - så vigtigt er det heller ikke at få en and med hjem, - det optimale syntes jeg er 4-6 m/sec.

Hvorfor jeg siger 8 m/sec. er fordi man derved har en vis sikkerhedsmargen. Jeg regner med at mange ved, eller har oplevet, at der imellem de ”normale” bølger, kommer nogle som er endnu stører, - ellers vil jeg henvise til litteraturen om, hvordan bølger skabes og opføre sig. Det kan være fint vejr når i sejler ud, men blæse hurtigt op inden man når hjem, - men det ved alle strand og havjagt jæger jo ???


Om selvredning, er der derimod ingen vej udenom, i skal kunne redde jer selv op igen på 30 – 40 sec. i mindst 8 m/sec. og holde balancen med kajakken halvt fyldt med vand. Derefter tømmes så meget vand ud som muligt, og på med overtrækket og sejl hjem. Har i svært ved at lære det, eller ikke holder det ved lige, - så glem alt om, at drive jagt fra havkajak, og hold jer til skydeprammen / motorbåd, - og det mener jeg helt alvorligt !!! Køb bøger om det at sejle havkajak, og sæt jer godt ind i stoffet, tag ligeledes på kursus hos en instruktør, der ved hvad han / hun taler om, - ikke alle er lige gode, skal jeg hilse og sige.
En instruktør skal vide, at i vil bruge jeres havkajak til strand og havjagt i vinterhalvåret, og ikke ” bare ” til at sejle op ad kysten om sommeren i vindstille vejr.

Til sidst vil jeg lige nævne, at nok er vi ikke grønlændere, men tænk på alt det, en grønlænder kan med sin kajak, - læs om det !!! Ting tager tid, og med tid, får man erfaring, for en kajakroer der kan sit kram, og kender sin begrænsning, er havkajakken et fantastisk lille fartøj, - men kan for uerfaren og dumdristige, være dødsensfarlig.



Som jeg plejer at sige: Øvelse gør mester. Der er ikke noget der er svært, når først man kan det. Og lige en til: for alt i verden, lad være med at spille Karl Smart, kend jeres begrænsning.


Robert Rønne