Trækjagten


Trækjagt på svømmeænder


svømmeænder

Denne formation anvendes kun under jagten på svømmeænder. Her skal man helst have forskellige arter og så er det vigtigt at de enkelte arter ligger sammen.
Krikænderne ligger som regel tættest på prammen og derefter pibeænderne og gråænderne lidt spredt.

Afstanden til de yderste lokkere er ca. 25 meter, på den måde vil der kunne skydes til ænder som lander lige uden for lokkerne. Ideen med at lave en V formation er at få ænderne til at lande her, da man i V´et har den bedste skudvinkel og får ænderne tættere på.
Det er vigtigt, at kende afstanden til det sted hvor ænderne vil lande og til de yderste lokkere. Det hjælper meget i forhold til at bedømme skud afstanden.


svømmeænder

Er man to jægere afsted og ligger sammen over samme lokkeflok, udvider man V fomationen lidt og ligger prammene med 5-10 meters afstand.


Trækjagt på dykænder


Dykeænder


Denne formation kan anvendes når det er jagten, på dykænder det drejer sig om. Afstanden til de yderste lokkere må maksimalt være 25 m. da ænderne ofte vil lande blandt de yderste lokkere.
Er de så ikke uden for skudhold ? Nej - for det meste ikke, da ænderne blot sætter farten op når du rejser dig i prammen, og på den måde kommer de lidt tættere på.

Dykændrne er ikke så mistroiske og kan være nemmere at have med at gøre, lokkefuglene kan oftes bindes op i striber med 3 til 6 lokkefugle på et lod. Det lætter arbejdet med at ligge dem ud og tage dem ind igen.


Dykænder



svømmeænder

Er man to jægere afsted og ligger sammen over samme lokkeflok, Her vil det være en fordel at ligge med 10 til 20 meters afstand. Der laves to V formationer, en ud for hver jæger


Har filmet ud over mine lokkere fra prammen, i et par forskellige situationer. Den første er jeg alene afsted på jagt efter svømmeænder og gæs. Den anden er vi to mand afsted og ligger sammen over en flok lokkefugle. jagten er efter edderfugl på åbent vand. Det kan måske give et lille overblik selvom det er to korte klip.






Filmet af: Carsten Holm Clausen



Kravlejagt


Kravlejagt

Kravlejagten er som motorbådsjagten opsøgende jagt, i alle tilfælde gælder det for jægeren om at snige sig ind på skudhold af fuglene.

Grundlæggende kan kravlejagt udføres på to måder:
Hvor man placere lokkefugle i mindre grupper, rundt omkring og ligger sig selv lidt i skjul.
Opsøgende jagt ved at "kravle" rundt i et større terræn og på den måde at, opsøge fugle der opserveres.

Når der anvendes lokkere, sker det ved at lokkerne placeres 2-400 meter fra prammen, som placeres i skjul ved sten, land eller liggende. Når fuglene så har slået sig ned ved lokkerne og er faldet til ro, kravles der til dem for at få dem på skudhold.

Ved opsøgende kravlejagt, er princippet noget mere enkelt, men kræver flere kræfter og kendskab til terrænet. Her stages/roes der rundt i området, for at opsøge rastende fugle hvor der kan kravles til disse når de er spottet.
En kikkert er et rgitg godt værktøj til kravlejagten.


Motorbådsjagt


Motorbådsjagt

Når der jages fra motorbåd er det vigtigt, at der sejles til fuglene på en måde så de ikke aner uråd før man er på ordentlig skudhold, hvorfor jeg kan anbefale denne metode.

Syntes at, man kan dele det at sejle til fugle ind i tre faser.

Den første fase er at bringe sig i en god position i forhold til vinden, hvor selve indsejlingen kan begynde. Kan man se det kikser tjaa.. prøv om man kan falde lidt af, og sejl en omgang mere på fuglene.

De fleste dage er det forholdsvist nemt at se edderkokken, men hold øje med hunnen når du kommer tættere på, kokken vil som regel følge hende. En kikkert er derfor et vigtigt redskab på motorbådsjagten.

Ligger der et par mindre flokke, eller fuglene ligger lidt spredt, ja så kan man med lidt tålmodighed ofte få fuglene til at søge sammen. En stor fordel, da det kan være svært at sejle til en flok hvor der ligger en enlig lidt der fra. Den enlige vil ofte blive presset og lette og den kan trække de andre med.

Den anden fase er selve indsejlingen, den skal gerne times således at, man lige præcis kommer på skudhold, med vinden i ryggen og får fuglen op langs båden på skudhold. Kan man også her se, at det kikser tjaa.. prøv om man kan falde lidt af, og sejl en omgang mere på fuglene. Under selve indsejlingen forsøger jeg at holde fuglene kl. 11 i forhold til båden, når jeg forventer, at, få fuglene op langs venstre side af båden og kl. 13. når de kommer til højre.

Jeg holder konstant øje med fuglene og holder på, så længe de er rolige. Begynder de at strække hals, samler sig tæt eller begynder at vende op i vinden, ja så falder jeg stille og roligt af, ikke noget med store bevægelser i båden eller i ryk. Forsøg at gøre alt i glidende bevægelser. Hvis manøvren med at falde af lykkedes, kan man igen holde på når fuglene er faldet til ro igen.

Svømmer fuglene med vinden, ja så er de hvor jeg gerne vil have dem og troen på at de kommer for, er stor. De kan faktisk svømme ret hurtigt, så vær opmærksom på at, man ikke kommer for langt rundt og mister vinden i ryggen.

Den sidste fase er den jeg kalder ”point of no return” Det er her hvor fuglen er meget tæt på skudhold og ikke kan undgå at komme i ilden. Her er det situationen der afgør, om jeg holder lige på fuglene eller forsøger at få den/dem op langs siden når den letter.
Presser man for hårdt til sidst, kan man risikere at den/de vælger at dykke i stedet for at lette, specielt hvis man er tæt på. Så gælder det om at være klar, de letter ofte med det samme når de kommer op igen..
Specielt hvis det er sortænder og fløjlsænder. Edderfuglen kan dykke og svømme utroligt langt, så den er lidt svære hvis den vælger at dykke. hold øje med hvilken retning edderfuglen dykker ned i. Den vil ofte svømme i den retning.

Havlitten kan næsten være, kamakazi agtig og lette i samlet flok og komme helt tæt på båden også selv om de måske er lettet langt ude.

Mine oplevelser er at, nogle dage er fuglene vilde og de fleste af dem letter på lang afstand. Her skal man lige være opmærksom, der kan ofte ligge en eller to tilbage, eller nogle som er neddykket og kommer op. Hvis disse fugle ikke letter, kan de ofte give en god chance. Andre dage kan man sejle dem helt ind på fordækket. Det kan være svært om formiddagen med vilde fugle og senere på dagen holder de og man får fugle på dækket. Og det omvendte kan lige så ske.

En forædt edderfugl kan ofte have svært ved at lette og prøver tit at svømme sig ud af den uheldige situation den er kommet i.

Uanset hvad, så er det en rigtig spændende jagtform… med nogle fantastiske naturoplevelser.

De helt store flokke af edderfugle prøver jeg at undgå at sejle til, forstyrelsen er stor og ofte giver det ikke resultat.