Jeg vil godt tilføje en tanke angående skud på vandet. (Jeg er selv opvokset i et miljø af kravlejægere, hvor man altid skyder første skud på vandet, så jeg løfter bestemt ikke en moralsk pegefinger).
Lad os forestille os at jeg kravler til to ænder i en ligge-ned pram. Jeg skyder første skud på vandet, fordi det nu engang er nemmere at ramme en and på vandet end en, der flyver. Jeg skal så springe op i knælende stilling mens jeg løfter geværet op af skærmen og får det til skulderen.
Uanset hvor hurtig jeg er, så tager det tid, og det første skud får naturligivs and nummer to til at lette. Mens jeg springer op, kan anden nemt være begyndt at flyve væk fra prammen i en skæv vinkel, hvilket giver et vanskeligt skud. Altså en god chance for at jeg skyder forbi i andet skud og kun får en enkelt and ud af chancen.
Vi har nu samme scenarie, men i stedet for at skyde på vandet, springer jeg selv op før fuglene letter. Jeg er nu lidt foran ænderne, hvilket betyder, at jeg ofte kan få skudt mens ænderne stadig stiger eller lige i det øjeblik de står stille, før de begynder at flyve vandret. Jeg får altså to gode skud i luften i stedet for et halvdårligt.
Hvis jeg er en rimelig flugtskytte, er der så ikke en bedre chance for, at jeg får to ænder i stedet for en?
Naturligivs, hvis jeg er nybegynder, er det bedre at skyde første skud på vandet fordi det psykologisk er bedre at få en enkelt and end at skyde to forbiere i luften.
Bare en tanke, som jeg må indrømme jeg ikke selv praktiserer ret tit.