EMNE:

Endelig kom dagen, alarmen på mobilen var sat til klokken 03.30.
Mobilen nåede nærmest kun lide at sige bib inden jeg var der, endelig.. jeg havde faktisk sovet dårligt de sidste dage for jeg var så spændt.
-Op og ud af dynens ellers lune magelighed, en hurtig omgang med tandbørsten og videre til kaffemaskinen.
Alt grejet var pakket dagen før, det eneste der skulle huskes var, kaffekanden, geværet og patronerne som trods alt ikke havde tilbragt natten i bilen.

Afsted imod jagtmarkerne, jeg havde en plan i hovedet men én ting er planen i hovedet og en anden er virkeligheden.
Jeg landede ca. 04.30 på pladsen, ikke en lyd andet end let bølgeskvulpene fra stranden.
I med prammen og på med skærmen, stødte fra med foden og i med padlen.. stille og roligt, utroligt hvordan man bombarderes med sanseindtryk når det fortsat er mørkt på vandet..

Jeg kunne høre dem i det fjerne, Canadagæssene de var vågnet og snakkede ivrigt med hinanden..
-Med "supermånen" i syd blev kursen sat ud og ind i mørket.


Hvad jeg ikke kunne se kunne gæssene tydeligvis se eller måske nærmere høre.. er du vild mand jeg "lettede" en flok.
Mit indre lydbillede eksploderede da de gik på vingerne, pulsen bankede tydeligt i ørene, nøj det her bliver godt nåede jeg at tænke.

Jeg fik smidt lokkerne i mørket og lagde mig tilrette imellem nogle store sten, den plads skulle det vise sig jeg ikke var ene om.. jeg hørte en plasken og i silhuet stor der en, to nej TRE sæler frem.. de øffede af min tilstedeværelse men fandt roen da jeg sad helt stille og nød morgenkaffen.



Skydetid, luften var levende. Omkring mig kunne jeg tydelig se at jeg ikke var alene, ingen jægere men fugle over alt. Små tætte flokke af krikkere susede frem og tilbage i deres vante "lyn tempo", skarverne sad og gottede sig og gæssene sad både på vandet og på land og snakkede..

En lille flok canada gæs viste sig et stykke ude, de havde kurs imod mine lokkere. Jeg lagde kaffen væk og ned på maven, var det nu? Mit første rigtige kravl?
- De var langt væk så jeg satte lidt fart på for at vi kunne mødes nogenlunde ved mine lokkere.
Som sagt så gjort, men de var noget tættere på land end jeg troede.. hvad gør jeg? efter dem eller.... jeg nåede ikke at tænke mere over den sag for en stor flok lettede fra land og havde sat kursen lige imod mig.. rolig nu Sune, op på knæ og hold hovedet nede, vente, vente, SÅ ! gæssene blev lige så overrasket som jeg var, de må ha tænkt HOLD kæææft han er tæt på, og jeg tænkte HOLD kææææft de er store så tæt på.. tog sigte efter en af dem ude på fløjen, bang.. gåsen jeg havde udpeget faldt ud af himlen. YES, helt fyldt med adrenalin og let rystende fingre fandt jeg hurtigt en patron og kom den i det tomme kammer så jeg var klar til et fangskud.. det var ikke nødvendig, fuglen var sten død..
Men hov, hvad var nu det? Flokken jeg havde kravlet til var kommet på vingerne og efter en rundering på vingerne kom de med samme kurs som den første flok, lige imod mig... BANG og endnu en gås i vandet med et højt plask... igen sten død.

YES mand! Det lykkedes pokme

Nu skulle jeg ha kaffe! kiggede på uret, klokken var 0636 og solen var på vej op i øst.. jeg satte mig roligt i prammen og skænkede kaffen og spiste de tilhørende rugbrødsklemmer til den her udsigt.. wahoo for en oplevelse..
SMS til konen med hurtigt svar retur, shit mand.. hvor fedt!

Det blev til et enkelt kravl efterfølgende, om det var andrelinen eller uroen i kroppen der gjorde det skal jeg ikke kunne sige, men jeg fik flokken jeg kravlede på vingerne før jeg kunne skyde.. Hul i det tænkte jeg, jeg har mere end rigeligt.
Turen hjem var med næsen imod vinden, kun små 4-5 ms. men nok til at jeg fik let sved på panden og brillerne duggede.

Hjem og ordne fuglene, sikke en morgen..


Tak til @wac for hjælpen, alle de gåde råd og ikke mindst for at dele en jagtplads med mig.. jeg skylder én

Dejlig beretning og tillykke med en god start som kravlejæger.

Du skal nok ikke regne med de altid flyver efter dig på den måde, men skønt når det sker.

Ligegyldigt hvor erfaren man er, hvis man ikke har held med sig, så sker der ikke meget. Hvilket jeg selv måtte sande efter en nultur på den første.

Endnu engang stort tillykke med det. Det er ikke hverdagskost at de flyver ind i hovedet på en men det er super fedt når det sker… glæder mig til at høre hvordan det går med kravlene. Jeg er ganske sikker på de også kommer til at give “duggede ruder”

Tak Kim,

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg var rigtig heldig.
-Jeg skylder dig faktisk også en tak.

Da jeg tog jagttegn tilbage i 1996 var en af de første bøger jeg greb på biblioteket faktisk din, Håndbog i strand- og havjagt.
Dengang boede jeg i Billund, så langt fra havet som man næsten kan komme i lille Danmark. De første år gik med krage jagt og de i den landsdel, trykjagter.
For mig var der ingen tvivl, det der med ande pürsch var lige mig.. der skulle så gå 27 år inden den drengedrøm blev virkelighed.

For mig er der ingen tvivl, det er og bliver en top fed jagtform. Først på ugen havde jeg min anden tur, jeg stagede mig rundt med kikkerten om halsen og der var ikke det store.. men hov, der var noget der kom med en velkendt lyd i det fjerne, det viste sig at være en lille flok Canadagæs der lå der og sludrede med hinanden.. vinden var rigtig god så jeg lagde mig på maven og påbegynte kravleturen..
Det gik skide godt, stille og roligt, uden at vise siden af prammen.. det her bliver godt tænkte jeg... bare 20 meter mere så ... KROOOONSCHHHHH.... lyden af grus der ramte bunden af kravleprammen. S..... osse! ja, og der sad jeg så, gæssene strakte lidt hals og snakkede lidt højere. Jeg måtte bide i det sure æble, op på knæ og i vandet.. det gik til anklerne
Gæssene fik et kip med hatten og et skævt smil. Næste gang... næste gang venner..

Lektien må være, udforsk "jagtmarken" og kravl ikke på lavt land når strømmen er faldende ...

Cleilers skrev: Endnu engang stort tillykke med det. Det er ikke hverdagskost at de flyver ind i hov;) edet på en men det er super fedt når det sker… glæder mig til at høre hvordan det går med kravlene. Jeg er ganske sikker på de også kommer til at give “duggede ruder”

@Cleilers Tak og ja.. det blev ikke et "rigtigt" kravl, desværre... jeg skal nok vende retur med et rigtigt kravl og;) en bette historie her om.... og ja.. mon ikke "duggen" er kommet for at blive? Hjertet kunne jeg da i alt fald høre i ørene da der lå to gæs i vandet.. hvordan det så bliver når der ligger en and på ryggen.. tja, det må tiden vise