EMNE:

Det var i september, da min makker og jeg blev enige om at vi skulle på vandet.

Jeg havde godt mærket min nyresygdom var taget til, idet jeg var meget meget træt hele tiden - men på vandet skulle vi!

Vi kom afsted med møje og besvær, og jeg husker at da vi gik ud begyndte mine ben at summe. Første tegn på at kroppen siger "Det er for hårdt det her"

Men vi kom ud - og fik lagt lokkere ud. Og inden ret længe lå den første krikand i vandet.

Den blev fulgt op af Simon, som også fik en.

Ude fra venstre kom nu en flok krikænder - og det lykkedes mig at få en double. Dejligt.

Da jagten var slut skulle vi jo ind igen(Det skal man som regel), og lokkerne blev pakket sammen.

Halvt vej ind sagde jeg "JEg tror dette bliver den første og eneste tur på vandet i år. Jeg orker det simpelthen ikke længere."

Jeg var komplet flad som en pandekage, og ville ønske nogen kunne bære mig ind. Jeg orkede næsten ikke at tage 1 skridt mere.

Men laaaangt om længe kom vi da i land. Og så skulle skidtet jo op på traileren. Var det ikke for Simon - så havde jeg aldrig fået den derop.

På vej hjemad i bilen var det med tungt hjerte jeg måtte erkende at jeg ikke orkede denne jagtform længere. Og jeg begyndte for første gang nogensinde, at overveje at sælge mit udstyr. For det her kunne jeg ikke mere.

Men heldigvis blev det kun ved tanken. for 14 dage senere begyndte jeg i dialyse, og jeg skal da love for det gav en "raket i røven" - for jeg har været mere på jagt i 2016 end jeg har i de 2 foregående år lagt sammen. Godt nok ikke på vandet, men på land.

Nu sidder jeg så her - 3 uger efter jeg er nyretransplanteret. Jeg fik en nyre af min storebror, og det går laaangt bedre end forventet.
Og troede jeg at dialyse gav mere energi - så er det VAND i forhold til hvad en ny nyre gør. Jeg er sprængfyldt med ny energi nu

Så mon ikke vandet og ænderne skal have en ordentlig skalle her i 2017? Det tror jeg de skal

/Smirge

Det glæder mig dybt ind i hjerte, at læse denne beretning Martin.

Jeg har kendt dig i mange år og set dine udfordringer med denne sygdom. Vi har haft rigtig mange gode samtaler, hvor kodeoret har været optimisme.
Har oplevet mange gange at, du har måtte opgive og komme med på jagt.

Jeg har set livet vende tilbage til dig, efter du kom i dialyse. Hvor du begyndte at få det meget bedre. Har været med dig på landjagt hvor du leverede en sneppe.

Vi har mødtes 3 gange nu, efter din transplantation. Hver gang er det tydeligt at du har fået det bedre og bedre.

Forfanden Martin... hvor er det fedt at, se en god ven vende tilbage til livet, fuld af energi og jagt glæde.

Hatten af for din bror, der har doneret sin ene nyre til dig. Det er en meget stor ting.

Godaften Martin.

Tak for din flotte og ærlige beretning om at livet ikke altid er en selvfølge og vi alle dør gamle og "mætte af dage", livet er skrøbeligt og der er masser af bump på vejen, det glemmer vi ofte og lader os gå på af de mindste bagateller.

"Tager det ikke livet af dig gør det dig stærkere" sådan siger et gammelt ordsprog og jeg ved det passer, styrken ligger ikke altid i muskelmasse men tit i det psykiske, man bliver sgu lidt gladere i låget og nyder nuet noget mere og får et andet syn på livet.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke i dit videre forløb og glæder mig til mange flere beretninger fra din side, og så lige en kæmpe tommeltot i vejret for din bror herfra.

Mvh Torben.

Godt at høre du er klar igen,og kæmpestort at din bror har sponserert en ny nyre til dig.
Så må du give den en skalle her i den kommene sæson på vandet.
KNÆK OG BRÆK

Hej Martin.

Rigtig dejlig læsning, det glæder mig oprigtigt at du har fået en velfortjent optur.
Og rigtig flot af din bror sådan at træde til med et organ.
Jeg håber din optur fortsætter og du får dig nogle super jagtture her i 2017, og glæder mig til at se lidt fra dem her i dagbogen .
Pas på dig selv og ha det godt.

De bedste hilsner
Henrik J.