Du har ret. To hænder til fremdrift hvis vi taler Bogø. I mit tilfælde var den ene hånd på rorpinden til motoren og den anden havde solidt greb i mandehulskanten og prammen var ikke en Bogø.
Jeg kan forklare hvordan jeg helt konkret gjorde i en enkelt situation hvor jeg var alene afsted meget langt fra land og blev lidt usikker på forholdene efter det uden varsel blæste kraftigt og hurtigt op samtidig med at strømmen var ganske betydelig:
Fat ankerlinen. Af med begge ankre. Mine ankres kæder sidder i karabinhager på ankerlinen og jeg monterer dem altid først lige inden jagt, så det går kvikt at få dem af og på. Sy dine lokkere (jeg bruger langliner når jeg jager i strømfyldt vand) og skudte fugle (om nødvendigt) i den ene ende af ankerlinen. Rul al resten af ankerlinen af. I den anden ende af ankerlinen slog jeg den frie karabinhage omkring ankerlinen så der dannedes en løkke. Den løkke satte jeg om den lille plade jeg normalt ruller ankerlinen op på. Den plade førte jeg på langs mellem mine to lår fra agter således at plade og line flugtede på langs af prammen. Vel ude på forsiden af mine lår drejede jeg pladen 90 grader inde i løkken og på tværs af prammen og lod den trække tilbage mod mine lår. Dermed overførte pladen trækket fra ankerline til lårene henover agterkanten af mandehullet, men naturligvis helt uden at du og ankerlinen er bundet sammen på nogen måde, ligesom ankerlinen heller ikke i sig selv har fat i båden. Vil du af med lasten er det blot at åbne lårene så pladen med tilhørende ankerline og grej ryger bagud. Smukt måske ikke. Men effektivt.
Jeg bruger ca 30 meter ankerline hvilket yderligere gør at vinklen fra vand til kant af mandehul bliver meget lille og dermed presser ankerlinen relativt moderat ned på mandehullets agterkant som det mest agter punkt. Det meste af trækket sidder på lårene hvor det er meget nemt at mærke om det er noget man magter eller ej. Der er dermed ikke noget pres på eller træk i selve agterenden af båden. På denne måde har du også frihed til at dreje båden let til begge sider uden væsentlig nedsat manøvribilitet; trækpunktet sidder relativt midt i prammen.
Man kunne selvfølgelig også bare sætte sig på pladen, hvis man ikke står på knæ og padler eller på anden måde styrer båden. Det ville yderligere give den fordel at hvis træk bagud overstiger din vægt så er der selvudløser på systemet.
Ret sikker på at ovenstående ville virke også for rugbrødsmotor i en Bogø, men det kan du langt bedre vurdere end jeg.
Og i øvrigt tog jeg den dag lokkere og døde fugle af to omgange med ovennævnte system. I første omgang lod jeg lokkere være lokkere og bjergede mig selv og de skudte fugle i land. Da jeg lige havde sundet mig 5 minutter, sikret de døde fugle på stranden og kigget vind og bølger mere an sejlede jeg ud i helt tom pram med kun gevær og ekstra brændstof og bjergede lokkerne på præcis samme måde. Tilbage i land samlede jeg det hele i/på prammen som normalt og tøffede stille langs kysten de 3 km tilbage til bilen. Det var efter den dag at jeg næsten altid har en ekstra pram med derud når jeg er alene afsted.
Som regel har jeg også en tom ekstra pram med motor med ud når jeg er afsted alene på strømfyldt vand. Skulle uheldet ske kan jeg nok ro tilbage til pram nr to og komme i land, men jeg er for langt fra kysten til at jeg vurderer at jeg med sikkerhed kunne ro helt derind vinkelret på strømmen.
