EMNE:

Bjarne Kiholm fra Ribe Bådcenter melder ud at han stopper, med at lave småbåde til jagt. Han mener et tiden er løbet fra "den gamle kultur, hvor man drog til havs for at jage".
https://jv.dk/artikel/bjarne-stopper-produktion-af-sm%C3%A5b%C3%A5de-til-jagt-tiden-er-l%C3%B8bet-fra-den-form-for-jagt - låst artikel
Er det den generelle opfattelse af strand- og havjagt, at det er en forældet jagtform uden fremtid?

Jeg tror man passe på at sætte lighedstegn mellem strandjagten som værende uddøende og ophør af aktiviteter som kommerciel produktion af pramme i et lille land som Danmark. Glasfiberpramme holder rigtig rigtig mange år hvis man passer på dem. Så jeg forstår fint at det ikke giver kommerciel mening at producere pramme i DK - markedet er kort og godt for lille.

Strandjagt kræver tidlige morgener i vejr der ofte ikke vil vurderes egnet til "udendørsbrug", stor indsats generelt, megen tålmodighed og (for mig) en betydelig mængde grej. Og selv med alt det er der er ingen garanti for gevinst. Det er langt nemmere at have et sæt tøj, et par støvler og et enkelt våben eller to i skabet og så vandre ud og sætte sig i et tårn eller stå/gå i en såt. Jeg tror "besværligheden" er det folk ikke orker i en travl hverdag. Langt flere unge bor nu i byerne og derved kan de ikke lige cykle ned til stranden og tage en hurtig morgentur. Og får du det ikke grundlagt der imens du har masser af energi og er relativt fattig, så bliver det nok for "besværligt".

Det kan godt være at vi skal til at overveje om vi og retten til at jage på søterritoriet skal fredes som kulturarv og dermed have mulighed for at bevare strandjagten - snarere end på traditionel vis blive ved at kæmpe for den som jagtform på lige fod med alt andet? Mindfulness er vistnok nu videnskabeligt bevist som et af de mest effektive midler mod stress og depression - der findes vel ikke mange hobbies hvor man skal være mere mindful end strandjagt for at få success?

Dertil tror jeg det er et problem at mange anser vildt (måske bortset fra fasan og gråand) som værende lidt eksotisk/besværligt i køkkenet, hvilket det ikke er. Men det samme ses med kommercielt fangede fisk - der er et hav af gode spisefisk der ikke bliver spist fordi folk primært ved hvordan man tilbereder en laks, en rødspætte og et stykke torsk.

Fordelene ved vores jagtform - og dens bæredygtighed - er til at få øje på; den kræver bare for megen energi af dens udøvere og det tror jeg er den primære grund til vi bliver færre og færre.

Hej Tom

Mener du rammer den lige i plet.

Har igennem de sidste 12-15 år "solgt ud" af min viden og dyrekøbte erfaringer i håbet om at det ville bidrage til flere der valgte strandjagt.
Må nok konstatere at det er "op ad bakke".
Det er ikke mange der bliver udklækket og med stolthed kan kalde sig erfarne strandjægere.
Logistikken og de kræfter det kræver at få udbytte, det matcher ikke nutidens tålmodighed.

Tror desværre mange (Godt hjulpet af sociale medier) tror det er nemmere end det er.
Men er man ikke ude, indhentes ingen erfaringer og så er den negative spiral i gang.

Guderne skal vide at mange igennem årene har dømt mig til psykiatrisk behandling når jeg har udtalt.

"Hvis det var nemt, var der ikke noget ved det"

PS.
En brugt pram koster i dag det samme som for 25 år siden.
Med de lønninger og den købekraft der er nu, burde de koste det dobbelte?

Vi har lige hentet en fin 13 fods Nysted/Egon Bredgaard pram, ganske gratis (blå avis)
Kigger man rundt omkring ligger der pramme og jagtbåde i hobetal, som ikke bliver brugt og ikke har været brugt længe.

Så at man indstiller sin produktion, det virker sørgeligt, men fornuftigt.

Både Torben og Tom har sagt det rigtigt fint, og jeg kan tilføje at jeg selv har tænkt en del over det på det seneste. Jeg er langt fra den mest erfarne strandjæger, hvilket måske kommer af at det for mig er rejsen end målet, der betyder noget for mig - altså, jeg elsker at være af sted og at gøre det, og så er det mindre vigtigt hvor mange fugle der kommer på dækket (nok heldigt nok for mig).

I forhold til at få flere unge om bord på hobbyen, så tænker jeg at det demografiske ryk fra vandkantsdanmark til bydanmark spiller en ret stor rolle. Jo længere du bor fra stranden, jo mere bøvlet er at det komme derhen i de unge år. Gang det med ti, hvis dit nærområde ikke ligefrem er optimalt, og der er 30-60 minutters kørsel til nærmeste gode muligheder. Når jeg læser de gamle beretninger om strandjagten dengang ruder konge var knægt er det som regel noget med at man lige gik ned og skubbede prammen i vandet efter skole. Det er lidt svært når man bor i Viby, Tilst, Valby, Dalum eller hvad forstaderne nu hedder, og det spiller nok en rolle i udviklingen.

Strandjagten i dag kræver altså mere af alle de nødvendige ingredienser: mulighed, motiv og midler. Du skal være heldig som ung at have alle tre, og ellers er det nok mere sådan nogle midaldrende pjok som mig, der tager det op - netop fordi det er svært og træls og koldt, og derfor er en lise for sjælen i en moderne hverdag.

Man kan ikke kalde det den "frie mands jagt" da alle danskere m/k vel er frie.

Så det må være den frie jagtret på Fiskeriterritoriet.

Den ret fik vi i 1840, altså da grundstenen blev lagt for det danske demokrati.

Så den rettighed kan tiden ikke løbe fra (medmindre den er løbet fra demokratiet, som Putin mener).

At der er færre som udøver denne jagt er da kun et argument for at bevare jagten, da der jo ikke længere er et nævneværdigt jagttryk og derfor ingen reelle argumenter for at indskrænke jagten yderligere.

Det ses jo blandt andet af, at der lige nu på Gul & Gratis er 25 jagtbåde til salg, hvoraf flere har været til salg i årevis. Som Torben nævner er priserne jo også helt latterlige.

Så jeg forstår godt hvor Bjarne kommer fra, da han fortalte mig, at det er en årrække siden han har solgt nye jagtbåde.

Kim: Naturligvis kan tiden løbe fra ting og rettigheder i et demokrati med signalpolitik. Skal jeg tro på at en rettighed består for evigt bare fordi den een gang er givet? Hvis vi antager at det er korrekt (tror jeg ikke det er men jeg er OK med antagelsen for eksemplets skyld): Du får lov at beholde din jagtret på søterritoriet, der er bare ingen mulighed for at du kan udøve den f.eks. fordi der ikke længere er jagttid på søterritoriet. Sådan kan det meget vel ende og jeg ser ingen begrænsninger i at implementere en sådan lovgivning i et demokrati - selv uden at røre ved jagtretten. Der er forskel mellem ret og mulighed. Mit håb er imidlertid at folk - inkl dem der ikke går på jagt - er fornuftige nok til at indse at nogle af de helt grundlæggende muligheder for at høste af naturens overskud ikke bør ofres førend vi er villige til at sige at naturen intet betyder for menneskets historie. For mig vil det være hyklerisk at acceptere udfasning af jagt (hvordan end udfasningen så implementeres) samtidig med at man fortsat spiser andre dyr. Men jeg tror vi skal passe ekstremt meget på med at antage at det ikke kan ske. God weekend til alle!

Det var nok bedre at kalde det for "den frie jagt" for den er hverken knyttet til den frie mand, den lille mand eller andet!

Nej, tiden er bestemt ikke løbet fra den frie jagt på fiskeriterritoriet!
Tiden er måske bare løbet fra os.

Den frie jagt er ikke så fri længere, og efterhånden skal jagten på vore trækfugle justeres efter ynglesucces, fugletællinger og jagt i vore nabolande.
Vi lever i et gennemreguleret samfund, hvor der skal være plads til alle, og jægerne er kun en lille del.
Jagtens sag skal forsvares internationalt som i Waterfowlers Network, AEWA, FACE og andre sammenslutninger.
Så kommer kampen med vore egne politikere, Vildtforvaltningsrådet m.v.
Jægerforbundet skal forsøge at overbevise andre jægere om, at der skal gøres et stort og omkostningstungt arbejde for at bevare den frie jagt på havet.

Nej - det er ikke nok at strand- og havjægerne stamper i gulvet og bare vil på jagt!

Der skal gøres en indsats fra jægernes side. Det nytter at udlægge tonsvis af stenrev i de indre farvande. Det nytter at opsætte ducktubes. Det nytter at etablere shelters til rugende edderfugle. Det nytter at indsamles valid data.
Det hele skal promoveres i medierne - sende det gode signal - og samtidig skal jægerne undgå de dårlige sager.
Er det indsatsen værd?
Når jeg gør klar til en tur på strandjagt, skal grejet helst være pakket dagen før, og det tager lidt længere tid med kaffen.
Turen ud til bilen, skrabe is, ned på havnen, starte motorbåden, hente prammen og sejle ud i mørket.
Men når lokkerne er lagt ud, prammen er ankret op og det lysner i horisonten, ja så siger jeg til mig selv "det var godt du kom af sted" og der er ikke en bedre oplevelse i hele verden.

Det er indsatsen værd - jægerhilsen John

Tak John, for et rigtig godt skriv her.

Skulle jeg tilføje lidt, så må vi se i øjnene at der er arter der har det skidt og er gået ikke bare lidt, men meget tilbage. Det selvom vi lokalt oplever mange fugle af en art, så er vi nød til at se på den samlede bestand.
Der er flere arter viser ned en afgående tildens og hvor det er nødvendigt af få samlet ny eller forbedrede data ind der kan give os vigtig viden til hvor eller hvordan vi kan yde en indsats der hjælper.
Her kan vi som strandjægere støtte økonomisk f.eks Projekt Penelope (Pibeand) Link til Projekt Penelope
De data vi også kan levere er hvad vi ser når vi er i der ikke kun i sæsonen men også resten af året. Ikke mindst ynglefund. Her er Arter.dk rigtig god bruge og den platform som DJ anbefaler os at bruge.
Link til arter.dk og find flere informationer og Arters app