Min første tur ud i prammen alene

Af: Christian Raunstrup

Jeg er så heldig at have gået på ferie d. 20, og havde aftalt med mig selv at ferien skulle bruges til så meget jagt som overhovedet muligt. Men uden et kørekort, er jeg afhængig af andre så jeg kan komme frem og tilbage på jagt.
Jeg havde trukket på alle mine kammerater som jeg troede der havde den mindste chance for at få fri, men det ville bare ikke lykkedes. Det resulterede i at jeg måtte blive hjemme dagen i går (den 21).
Dagen fik jeg til at gå med at vende og dreje alt grejet i drømmen om at komme ud.
Da min fatter kom hjem forbarmede han sig over mig, og tilbød at han godt kunne køre noget før på arbejde i morgen tidlig for så at kunne sætte mig af ved vandet så jeg kunne komme afsted.
Julehumøret blev igen højt og jeg fik pakket til min tur alene for første gang på fjorden( og han var da slet ikke jaloux sagde han og glædede sig til at komme på arbejde) Grin.

Ergo blev jeg sendt afsted en våd morgen hvor disen stadig lå lavt, og afsted ud i mørket jeg drog.
Jeg ankom til positionen, et område jeg ikke er så kendt i selvom at jeg har haft mange ture på fjorden både inden og efter jeg har fået jagttegn.
Vinden passede dog ikke og det blæse lidt mere end hvad jeg synes der var komfortabelt.
Jeg vendte derfor skuden og sejlede ind i fjorden igen for at finde læ på et spot som jeg havde ligget på i forrige uge og derfor vidste nogenlunde hvordan hele set uppet skulle ligges.

Jeg fik lagt lokkerne ud i mørket og fik sejlet ”træk dyret” godt væk og så kunne hvinænderne bare komme an, og det gjorde de.
En morgen der ikke var præget af den skydning jeg normalt plejer at kunne levere!!
Det resulterede i at jeg lod dem komme tættere og tættere på og kunne konstatere at det hjalp lidt, men ikke var løsningen på problemet.
Timerne gik og jeg havde 3 omkring kl. 9.
Jeg fandt ud af at i min flydedragt sad der en nødfløjte lige der hvor geværet skulle ligges til.
Af med den og ny placering, og pludselig blev skydningen betydeligt bedre.
Trækket døde meget ud i perioder og ænderne skulle selvfølgelig komme når man sad med en ny skænket kop kaffe og en mad i hånden.

Jeg nød timerne i mens de gik og sjovt nok også stilheden omkring mig, hele ”verden” var min og jeg traf selv beslutningerne mht. chancer.
Jeg havde ikke travlt for jeg kunne først blive hentet igen kl. 1530 når min far havde fået fri for arbejde.
Det hændte i ny og næ at en hvinand fandt sin vej til lokkerne og ikke alle slap væk igen.
Jeg benyttede også lejligheden (da jeg nu alligevel var alene) til at øve lidt på mit greylag hammer, og jeg er da glad for at der ingen andre jægere var i nærheden for det lyder stadig ikke helt som en gås endnu.
Dagen endte på 12 hvinænder.
12 andrikker og 11 af dem var fine grønne i hovedet.
En super fed dag med god læring, sundt at prøve at være ude og skulle gøre det hele alene.

God jul og godt nytår til alle jægere!

De bedste jægerhilsner
Christian Raunstrup.