Alle starter jo et sted...

Af: Wac

Jeg har nu haft jagttegn igennem 3 sæsoner, hvor jeg brugte de 2 første af dem på land og jo jeg har haft mange dejlige oplevelser der, men jeg må sige at efter jeg prøvede jagt fra pram en dag i slutningen af min 2. sæson, hvor det rigtigt blæste og ruskede, ankerne slap bunden, lokkerne svømmede væk og vi drev i land og resultaterne udeblev, ja så blev jeg alligevel af en eller anden grund helt bidt af denne form for jagt, men i ved jo nok godt selv hvorfor.

Min sæson sluttede desværre da der var et par jagtaftaler tilbage i kalenderen, d. 24/1 da min far gik hen og døde ret så pludselig og min mor havde fået en hjerneskade, lå på Hammel neurocenter, og min frue og jeg var nærmest tvunget til at flytte ud på det nedlagte landbrug, for at jeg kunne holde det hele kørende, men det er en anden historie. Jeg havde kort fortalt ikke tid eller overskud til at tænke på jagt.

Det blev så sommer og en gammel mopa 2 som jeg havde købt med en kollega, uden at vide i første omgang at det egentlig var en jagtbåd, var blevet lavet tæt i bunden igen fordi den tog vand ind og var begyndt at fiske lidt, som jeg absolut intet aner om, men nu havde man jo muligheden, og i den forbindelse ville jeg jo så købe nogle ruser, og jeg finder nogle på den blå avis, og kører så ud til manden for at handle.
Det viser sig jo så at manden jeg møder er en klippe på næsten to meter der var lige så rar som han er høj og tidligere strandjæger, med en enorm viden og fortællerlyst, og da jeg kører derfra igen er gnisten atter tændt og jeg begynder at lede med lys og lygte efter en pram der kan rumme en mand som mig, på næsten to meter og en str 48/49 i waders.
Jeg får prøvet lidt forskellige bobler, en jafi, fønskalle osv men det ender så med en dejlig Holstebro pram, som jeg ikke har fortrudt, selvom det nok ikke er den mindst synlige pram der findes, så nu må sæsonen gerne komme tættere på, så jeg kan få nogle oplevelser med det nye grej.

Bunden er nu lagt til at komme godt i gang med sæsonen og jeg kommer da også rigeligt afsted, i alt vind og vejr og kun de 3 samme steder, som jeg havde tænkt mig at, jeg skulle lære i alle forhold. Første tur min kammerat og jeg tager på, møder vi op ved isætningsstedet i mørket, smider bådene i, og sejler med vores pandelamper ud i mørket. Vi når ikke langt før vi hører vi de mange gæs der letter og flyver rundt om ørene på os, men man kan kun lige ane dem med det blotte øje, vi tænker vi er kommet i himlen og fryseren der hjemme er for lille!

Da vi ankommer til pladsen og får lagt anker ud, motor ind på stranden, lagt 6 ud af de 20 lokkere vi havde med på vandet, resten var gået i kludder, lagt os til rette og ventede på at vi kunne se noget mere, ja.. Så var der faktisk ikke en fugl tilbage. Der kom så endelig en enlig gråand efter lang tid, som der blev skudt forbi på og vi tænkte nok at det var det for i dag, men så begyndte det at larme ovre fra markerne, og pludselig kom der et ordentligt læs canadagæs flyvende lige forbi os, der nok var blevet skræmt af braget. Min kammerat skyder så en og jeg skyder to pæne huller i luften. Nå, men vi får så makkerens gås samlet op, og sikke dog en stor fugl!

De efterfølgende 9 ture jeg var på, så jeg stort set intet og skød til intet før der så en dag bare pludselig var fugle i luften! Temperaturen var så også faldet en del, og det skulle der så åbenbart til. Edderfuglene skulle lige gøre sin entré, så nu fik jeg min første and og kunne kalde mig selv for en fuldblods strandjæger med fugle på tasken. Lur mig om jeg ikke var lidt stolt, og som mange nu sikkert gør i dette moderne samfund, ja så blev der taget et pænt billede og næsten hele kontaktlisten fik sig så et billede af min pram og min smukke and: Den blev nøje plukket og stegt helt tør, men erindringen var heldigvis så mør, at den stadig kunne spises.

Men nu var man jo begyndt at skyde lidt ænder, og jeg mødte engang imellem nogle af de gamle (ældre hvis de nu læser med) strandjægere fra Århus, som sikkert har jaget siden barnsben og i generationer.
Jeg lagde godt mærke til at, der blev trukket lidt på øjenbrynene, når jeg snakkede stolt om at ligge på træk, og blev så fortalt at jeg skulle købe en kravlepram i stedet til de områder jeg jagede i.

Jeg prøvede at skubbe tanken lidt væk fra mig, men kunne jo godt se at det så spændende ud, når Laurids lagde billeder op af hans kravlemaskine.
Det endte med at jeg alligevel tit lå om aftenen og når fruen prøvede at, fortælle mig noget, så var jeg ikke rigtig tilstede og lå kun og tænke på den kravlepram. Jeg var så faldt lidt snak med No-Luck, og så skete det, at jeg spurgte om han havde en Leon smith i overskud, og det havde han heldigvis. Så jeg synes nu nok han skulle skynde sig at komme hjem fra gåsejagt i Sverige, så jeg kunne få hentet min fødselsdagsgave til mig selv.

Der gik vel ca. en uge inden kalenderen passede for os begge, hvor jeg læste alt hvad jeg kunne finde om kravlejagten i Kim Worms bøger, forskellige steder på nettet og alle de tråde der nu var om kravlejagt på strandoghavjagt.dk
Da jeg kommer op for at hente prammen holder jeg på en vej og orientere mig om hvor jeg skal hen, og pludselig blæser der en 4hjulstrækker op på siden af mig, med en glød i ruden fra en smøg og en finger der peger 'den vej'. No-Luck havde luret at den bil med bådtrailer vist skulle hjem til ham.

Jeg kører ind på pladsen og ud af bilen hopper en næsten 2 meter lang mand ud af bilen, med lys i kasketten, og så bliver jeg ellers sat ind i, hvordan sådan en pram skal rigges, og jeg fornemmede ret hurtigt at han vidste, hvad han snakkede om, ørene blev foldede helt ud, for ikke at gå glip af noget. Efterfølgende skulle vi så lige ind og afslutte handlen og han var nu en lun herre, der bød på et glas alkohol, en god snak og vi fik da også handlen på plads.
Ud over at jeg nu var en Leon smith rigere, så var en del af aftalen at jeg skulle med ham ud og kravle i den kommende sæson, og det er helt sikkert noget af det jeg glæder mig mest til i det kommende år.

Jeg kom hjem med min nye kravler, den skulle rettes til, da jeg skyder links, jeg skulle have lavet stikkere i forskellige længder, og jeg skulle prøve at, lave karteskeer efter tegninger fra Torben Raunstrup, Det helle skulle prøves af og testes så det passede mig bedst muligt.

Så kom dagen hvor jeg skulle afprøve alt mit udstyr og jeg følte mig så klar! Det hele var nøje planlagt, det var koldt -7 grader den fredag morgen d. 6/1-2017. Indersøerne var frosset til, så der var sikkert masser af ænder der ude, der ville med mig hjem i varmen.
Så afsted det gik og efter en times kørsel var jeg der, hvor jeg havde planlagt at sætte i. Jeg hoppede ud af bilen i mørket og der skulle ifølge DMI, være stort set vindstille, men jeg kunne høre bølgerne mere end, hvad et godt tegn var.

Jeg kom ned til vandet og tænkte, aaarh det er vist ikke lige egnet til en lav fladbundet kravlepram, så jeg begyndte at tænke i alternativer, og kørte så tilbage hvor jeg kom fra, for at prøve et helt nyt sted, hvor jeg vidste at der tit lå nogle på træk, men kendte ikke rigtigt bundforholdende.

Da jeg endelig var ved at være der og kunne se vigen, tænkte jeg yes! Ikke en bølge der rør sig. Da jeg kom tættere på så jeg så at der var is et godt stykke ud, og det var klart nok derfor, at vandet ikke rigtigt rørte på sig. Så begyndte panikken ellers at brede sig i takt med at solen stod op, for jeg skulle simpelthen i vandet som planlagt, så jeg kørte tilbage til udgangspunktet for dagen, men bare et andet sted hvor man kunne sætte i og håbede på at forholdende måske var anderledes der.
På turen derhen, så jeg godt at der holdte nogle biler på marken, der tydeligt vis havde været varmet op den morgen, lige ned til hvor jeg ellers ville jage. Da jeg hoppede ud af bilen ved isætningsstedet, hørte jeg de første 3 skud og så en god portion gæs lette, så landjægerne havde også tænkt at, det lige var en dag at tage fri på lige som mig. Øv nu var det løb vist kørt så jeg kørte lidt rundt med min kikkert for at se, hvad der lå rundt omkring.

På vej hjem kører jeg forbi stedet igen, hvor der var is og fortsætter lidt længere ud og kører ind til siden, frem med min kikkert, og minsæl om jeg ikke så Canada gæs! Mundvandet begyndte at løbe og jeg tænkte, at sådan en vil jeg gerne have med hjem! Jeg kørte hen til det sted jeg ville sætte prammen i, hoppede i alle mine lag af tøj, fik tovværket i enden af prammen, og så ellers hen over isen det gik. Endelig kom jeg i vandet og indledte mit kravl.

Allerede her, selvom der var et godt stykke at kravle, det ene tag tog det andet og til sidst kunne jeg alligevel næsten ikke mærke mine fingre på grund af det kolde vand, så det gik egentlig nemmere end jeg lige havde troet. Da jeg var omkring 100m fra gæssene var der en pynt jeg skulle uden om, men havde læst i Kim Worms bog, at man ALDRIG må have siden til fuglene, så det voldte mig megen besvær at komme uden om. Da jeg ikke har meget erfaring i at styre det her skib. Så var jeg endelig uden om! Nu manglede jeg bare at kravle 40m mere og så var jeg på skud!

Jeg kunne allerede se hele scenariet for mig, hvordan jeg skød den første på vandet, hvordan jeg rejser mig op og skyder det næste skud i flugten og fuglen falder smukt på vandet i en ren træffer. Imidlertid endte historien ikke sådan. Da jeg kommer 10m nærmere sker der det der ikke må ske. Jeg går på sandbunden med en masser af støj og sidder fast, så jeg rigtigt bander og svovler inden i, kigger igennem skærmen, men fuglene ser overraskende ligeglade ud. Jeg venter lige 5-10 minutter her på pletten inden jeg tager mit næste skridt, bare for at være sikker på at fuglene er rolige.

Jeg maser mig så over sandet lige så langsomt, selvom det larmer og fuglene kigger underligt, men nu er det alt eller intet. Pludselig slipper prammen sandet og jeg er flydende igen og er nu inde på 25m. Jeg ligger kinden til bøssen, som jeg aldrig har prøvet før fra kravlepram og synes godt nok det gyngede lidt og strømmen drejede prammen skævt, men svære var det vel ikke tænker jeg?
Jeg afgiver så første skud og rekylen slår så lige tilbage på min næseryg og jeg bliver forvirret over tilbageslaget, rejser mig op for at skyde skud nr 2 og så siger det ellers bare 'klik'. Den lille repeter arm har ramt min kravleskærm, så den har ikke kastet det gamle hylster ud så den klikker bare oven i den første patron, og så ser jeg ellers mine gåsestege flyve væk.

Sådan kan det jo gå og man må lære af sine fejl, men sikke en intens oplevelse, som har sat sig i mig! Så jeg takker alle der har hjulpet mig for at jeg kunne få den her oplevelse, og de andre oplevelser jeg har fået på vandet. Skal siges at jeg har skudt mine første kravleænder, så det er helt sikkert en jagtform jeg vil dykke længere ned i, i den kommende sæson. Lidt mere præcist vil jeg sige tak til manden jeg købte ruserne af, det var ham der fik mig i gang med det her, Laurids med alt hans hjælp fra a-z, No-Luck for muligheden for at få fingre i en Leon smith og telefonisk support dertil og Torben Raunstrup som åbenbart også kender følelsen af de fejl der bare ikke måtte ske, og skubber en op på hesten igen.

Til alle nye strandjægere der f.eks. ligesom mig, kunne stå i en situation, hvor du er den første i familien i alle generationer der får jagttegn, som kun kender et par få 'landjægere', og ellers er uden et jagtnetværk.

Bare kom afsted, for der er mange gode oplevelser der ude, der bare venter på en ejermand. Og ja, du kommer til at stå i mange situationer, hvor du tænker - gid der var nogen der havde fortalt dig:

• At du skal have ekstra brudstifter med, for en knækket brudstift, betyder en meget lang gå tur hjem i mørket
• At tidevand har stor betydning for, hvor langt du skal slæbe din pram over tørlagt sandbund
• At det er en god idé at have en pagaj med i en kravlepram, for strømmene fører dig ud hvor dine stikker ikke kan nå bunden, imens du bruger din kikkert og det er ikke sjovt at opdage
• At du kan ligge i rigtigt godt læ bag en sandrevle i 16 m/s men når tidevandet stiger, så kan hverken dine clamcleats eller blylodder til dine lokkeænder klare mosten og svømmer væk

Ja det er bare et lille udpluk, hvor jeg godt kunne have brugt en klog onkel til at, fortælle mig en ting eller to, i det mindste kan jeg fortælle at, så fik jeg da også prøvet det.