Kendt terræn, i ny vind
Af: Mads Brinkmann Pedersen
En samtale med en jagtkammerat fik ændret mine planer for juledagenes pramtur. Jeg havde gæstet pladsen tidligere, men aldrig i nordvestlig vind. Urd havde raset over Danmark de seneste døgn, men denne morgen ville vinden aftage.
Fremme ved havnen var vinden så tydelig i træerne at jeg tjekkede vejrudsigten endnu engang, inden jeg fik pakket og kom afsted. GPS’ en blev tændt og Hondaen tyggede sig støt og roligt gennem søerne, som havde efterveer af stormvejret. Jeg skulle heldigvis ligge på lavt vand, så jeg skulle heldigvis blot krydse et mindre område med dybere vand. Det gik overraskende hurtigt med at nå frem, og jeg havde svært ved at orientere mig.
GPS’en sagde at jeg var fremme, men mit kendskab til stedet kunne ikke få det til at passe. Jeg indtastede en anden plads i nærheden for at bruge den som reference, og selvom jeg ikke var helt overbevist, begyndte jeg at lægge lokkere ud. Jeg var i god tid, så derfor foregik det i bælgmørke til at starte med. Men da jeg havde lagt den sidste portion ud og kiggede mig omkring indså jeg, at koordinaterne på GPS’en ikke passede med kortet. Jeg plejer at bruge Google Earth, men havde denne gang brugt DGS uden at tjekke det videre. Jeg lå forkert på ikke jagtbart område, så derfor begyndte et hektisk arbejde med at få mig flyttet.
Fremme ved den udsøgte position lagde jeg mig stakåndet op i prammen med ændre i luften. En skallesluger trak ind over mig i lav højde, og for sent kunne jeg i mørket se at det var en fin gråand. Hmm – hvinænder trak livligt og gæssene larmede højlydt. Normalt tager jeg en kop kaffe for at indsnuse morgenen, men det var der ikke ro til. En hvinand trak fra venstre mod højre uden rigtigt at slå på lokkerne, men haglene fangede den og standsede dens flugt.
Tilbage i prammen gik der ikke længe før to nye hvinænder trak venstre om prammen på fin afstand, men hætten på anorakken generede mig ved skudafgivelsen, og det kom der så intet ud af. Nye patroner i og blot fem minutter senere tumlede fem hvinænder ned i brunnakkelokkerne. Jeg rejste mig, fældede en and i første skud, men missede dubletten trods den oplagte mulighed. Ud at hente den ene and, der lå og viftede med benene, der jeg fik den indhentet.
Da jeg satte mig op i prammen igen, fik jeg øje på en brunnakke der kom glidende på de stive vinger lige mod mig efterfulgt af en hvinand. Hurtigt fik jeg fisket to patroner op af kassen og ned i Berettaens to kamre. Første skud var et fint spidsskud som fik brunnakken til at tumle i vandet dødskudt, men desværre fik jeg ikke styr på hvinanden og morgenens anden dubletchance forblev resultatløs.
Derefter blev der god tid til kaffe. Der var stadig ænder at se og to andre jægere havde flere gange ild i røret. Det fik hver gang en del ænder på vingerne, og det gav besøg i min side af fjorden, men ænderne slog enten af på mig, når jeg drejede hovedet i deres retning eller også trak de rundt om lokkerne lige på kanten. Det gjorde både gråænder, hvinænder og to pæne flokke brunnakker.
En af situationerne skiller sig ud. Jeg hører pludseligt et højt og tydeligt – ræb – men kan ikke se anden. Jeg kigger mod min højre side, og lige der er en gråand på vej ned til sine artsfæller af forræderisk plastic fra Over There. Dem kunne den godt lide, men ikke synet af et menneskeansigt på 20 meters afstand, og det fik den til at tage flugten.
En enkelt hvinand lykkedes det mig at indhente i en kropskrængning mod højre for at få vredet bøssen langt nok mod højre, og det blev afslutningen på en fin morgen med en hektisk begyndelse.
