Min første pramjagt alene. September 2012

Af: Rasmus Myrhøj Stengel Hansen

Selvfølgelig skete der ikke noget da jeg endelig måtte skyde, ikke ud over at en hundrede viber, satte sig foran lokkerne.
Der var ænder i luften, men alt åndede fred hos mig...
En enkelt and drejede af og fløj mod mig, spændt ventende, kom den nærmere og nærmere. Et skud.... VED SIDEN AF, det andet røg et godt stykke bagved igen. Det er bare løgn.

Den måde man sidder på i prammen gør det simpelthen overraskende svære at afgive skud. 2 nye skral i, og ellers parat igen.

Pludselig, en ny flok gråænder hang i luften, de kom lige ind mod mig, og da de var på skudhold, maks 15 meter, rejste jeg mig og skød.
Første skud sad lidt tilbage, anden skud trukket godt op foran........ PLASK, endelig min første and i skydepram, skøn følelse.

Flere ænder kom lidt tættere på, men endnu ikke helt tæt nok. Der gik ikke længe inden den næste flok kom på skudhold og denne gang holdt jeg mig i ro. De kom tættere på hjalp mig dog ikke.
Lyset begyndte nu at tage til, og jeg kunne efterhånden skabe mig et overblik over hvordan jeg lå på fjorden. En sort skikkelse i det fjerne, ingen lyd, det landede lidt bagude til venstre for lokkerne. Langsomt nærmede den fugl, som nu viste sig at være en blishøne, den kom ind på få meter, og jeg rejste mig halvt, for at få den til at lette. Bang, plask endnu en fugl til paraden. Hurtigt ud og hente. Der var ænder i luften så jeg nærmest lød derud og tilbage. Ænder som nu var til at se, trak stadig rundt, men selvfølgelig ikke mod mig, hovedparten trak længere ind i fjorden.

GÆS skræppede bagved den tange jeg sad i. Hurtigt i men 2'er haglene som anvist. En flok kom dog lige mod mig. De fløj lavt, men ligesom jeg tænker "bare 5 meter mere" så slår de højre om mig, og alt for langt ude, men jeg kunne høre der var flere så jeg var spændt om der måske kom flere.
Bedst som jeg lå behageligt der i prammen, tænkte jeg på hvordan jeg kunne få skudt mig lidt mere ind, i hele situationen med vand og siv osv.

Det var som om, at blishønen var bagtroppen denne morgen, for det blev ikke til flere store chancer, så mit udbytte denne første morgen blev en grå og en blishøne, samt en hel stribe enorme huller i luften.

Bedst som jeg skulle til at pakke sammen, og var godt selvtilfreds. Jeg reagerede instinktivt, og fik endnu en and til jagtjournalen. En krikand havde sneget sig ind bag fra på lokkerne, den røg en tur i baljen og det blev til en lille prik over i'et.

Lokkerne blev pakket sammen, men ikke helt med samme hastighed som de røg ud, ålegræs, skidt og møg havde filtret sig ind i snoren. Beviset var klart, rutine skulle der til.
Efter grejet var indsamlet, og turen mod fastlandet var i sigte, jeg behøver vel ikke, at nævne at jeg også lige knak en stage på vej ind, nu usandsynligt træt satte jeg mig ind i bilen. Om alle tilfælde kunne jeg kun lige holde øjnene åbne.
Trætheden og hullerne i stoltheden, gjorde blot at jeg havde fået blod på tanden. Dette var i hvert fald ikke sidste gang, at jeg skulle på fjorden.

Det skal helt sikkert prøves igen.