Breath Taking! Februar 2013

Af: Tybjerg

Jeg har fået kontakt til en ung landjæger som gerne vil prøve kræfter af med strandjagten. Vi aftalte en date på en lokal fjord. Jeg havde været ude om morgenen tidligere på dagen, og på trods af der var meget lidt vind og temmelig klart, fik jeg gæs på de stive og nogle på tasken.

Da vi så kommer ud til slæbestedet, og er ved at læsse pramme og motorbåd af kommer en af de gamle strandjægere fra foreningen ud til os. Vi hilser og roder videre med grejet.

Han kommer så hen og spørger om vi er på vej ud, og Ja, det var vi. Han ser undrende på os og giver udtryk for, at det var total spild af tid, vi ville ikke få noget som helst på tasken i det vejr. Ok, hvorfor ikke det, spurgte jeg?

Det var ALT for klart og ALT for vindstille, så DET kunne vi godt glemme ALT om.

Nu havde han været strandjæger i over 30 år, Såååå han vidste nok hvad han talte om. Jeg smilte, og sagde lidt kækt, om han nu var helt sikker på det?

JA, vi kunne lige så godt tage hjem.

Jeg sagde så at det kunne jeg ikke forstå, for jeg havde været ude lige før jeg kom herud, og havde da nedlagt 5 Grågæs, de fire af dem lykkedes det mig at kalde til mig og kom glidende ind på stive vinger ved lokkerne.

Nå, det kunne han ikke forstå, han ville mene at, med det vejr så var det umuligt.

Der fulgte et par andre undskyldninger, og så havde vi ikke mere at snakke om.

C. og jeg grinte lidt af "De vise ord", og luskede af sted ud over fjorden.

At kunne vise over for sig selv og andre, at intet er umuligt og at dem som vover det umulige, ja de vinder ofte og får succes med det de gør.

Tror den gamle strandjæger måtte tænke lidt over situationen og tage sine holdninger op til revision.

Vi fik hurtigt prammene i vandet og drog ud i det alt for gode vejr. Jeg fandt stedet hvor vi skulle ligge og vi fik hurtigt placeret lokkerne, og jeg luskede hen og dumpede guldborgen som havde fungeret som trækdyr til bestemmelsesstedet. Den skulle lidt af vejen for ikke at genere selve jagten fra prammene.

På vej retur langs stranden løb jeg ind i et offer for morgenens jagt, og kunne samle en super fin nyligt nedlagt Grågås op, jeg gav den til C. og sagde han da kunne tage den. Om den var nedlagt på vandet eller på den Ø vi lagde os op af tør jeg ikke sige, fin var den ihvertfald.

Efter en times tid kom der et par Sædgæs, og efter en del kalden lykkedes det at vinde deres tryghed og overbevise dem om at vores setup virkede, de kom fint ind over C. og han kvitterede med at nedlægge sin første Sædgås, og sin første nedlagte gås fra pram.

Jeg havde det lidt skidt, og med ca. 1 time til lukketid spurgte jeg C. om det var i orden at vi pakkede sammen og tog hjem.

Det var det, og da vi er ved at pakke de sidste lokkere ned i prammene, kommer Gæssene væltende ud til os, så vi kan stå og se den ene store flok efter den anden, smide sig på vandet 50 m fra os. Et fantastisk syn, også lidt ærgerligt, mest på C.´s vegne, da jeg under ham at prøve en "action" tur.

Sådan er jagt jo, de fleste strandjægere kender også ALT til at have ligget i prammen bom stille i to timer efter et morgentræk. OG der har ikke været en fugl i sigte rigtig længe.

Man beslutter at tage hjem, og alt imens man står og pakker lokkerne, suser fuglene om ørene på én. Det er en uundværlig del af "gamet", og minder én om at der jo er fugle til en anden dag.

Anyway, hvis han ikke var tændt inden, så var han det i hvert fald nu.

Tændt af afslutnings scenariet med de mange gæs, aftalte vi at vi ville vende tilbage inden for en uges tid, og blive liggende til lukke tid.

Men AK, så kom frosten, og fjorden lukkede. Vi var ret sikre på at sæsonen nu endeligt var slut.

2. del:

En vigtig del af det at være gåsejæger er tålmodighed og kende sit område, hvornår og hvor er gæssene på bestemte tider.

Derfor er det vigtigt med observations ture, med kikkerten som eneste våben.

Onsdag den 30. kørte jeg rundt på hele Sydsjælland om morgenen for at finde et sted at sætte ud. Isen havde jo et godt tag i de indre farvande.

Der var MASSER af åbent vand, problemet var et is bælte på ca. 100 m der skulle forceres for man kunne komme ud.

Og det er ikke lige min kop the. Det lykkedes at finde et egnet sted, et sted som jeg også vurderede, ville være et godt sted.

Beslutningen blev truffet og kl. lidt over 12 ringende jeg til C. for at høre om han var klar på en tur. Det er nu chancen er der, for en sidste tur. Viste jo han havde glædet sig rigtig meget til at komme med igen specielt efter turen vi måtte aflyse.

Kl. 15 stod vi klar ved bredden, og satte ud til en aften jeg ikke tror nogen af os nogensinde glemmer.

Vi brugte en times tid på at komme ud, og får lagt lokkerne på plads.

Stemningen var i top, vi var bare super glade begge to for at have fået denne mulighed for en sidste tur, i godt selskab.

Efter 10 minutter i prammen begyndte der at ske noget, de første chancer var dog ikke til gæs, men en virkelig flot udfarvet Brunnakke, en Grå andrik og en Gråand hun fandt vej under prammens dæk.

Inden længe kunne vi høre det vi var kommet efter, vi kunne hører gæssenes sagtes gakken i det fjerne. Og her slutter AL andejagt så for vores vedkommende. Gæs har altid første prioritet på mine ture, og ja, sådan er det altså bare når man er med mig ude.

Der gik kun ganske kort tid før en flok gæs på 50 - 60 stykker havde hørt kaldet, og fandt min gakken og skrigen så spændende at der forekom at være trygt, og andre gæs lå der i forvejen.

Erfaringen har vist at når jeg kalder, kommer gæssene næsten ALTID ind i min side, jeg er linksskytte, så i højre side. Vi har haft SÅ mange ture, og det er mere reglen end undtagelsen. Derfor er det stort set også altid mig der får de bedste chancer.

Det kan være både godt og skidt, for jeg venter jo rigtig længe med at afgive skud, så min medjæger også får gode muligheder. Det kan så give nogle problemer for mig, da der så er en grænse for hvor langt de kan komme ind, og jeg skal kunne nå at slippe kald hæve gevær og afgive skud.

En gås på stive vinger 6 m fra dig kan se stort set alt, og ser den noget den ikke kan lide og slår af, slå alle gæssene af, og skulle man så have skudt eller ej? Det er en hårfin balance der ikke altid er lige nem.

Den grænse er bare svær at definere, men netop denne aften var det helt perfekt. Så de kom ind i min side og begyndte at smide sig på vandet LIGE ved siden af mig. Jeg kunne se længst ud til højre at to Canadiere var ved også at lande, og besluttede at det skulle være dem. De forendte i knaldet, og C. fik sin første Grågås.

Inden længe befandt vi os midt i vores livs træk på gæs, den ene flok gæs efter den anden kom ind og de reagerede prompte på kaldet, slog på vores lokkere. Ja, flere gange nåede jeg ikke at kalde, og de kom bare glidende ind.

De ville bare ind, på stive vinger og gav os en "Breath Taking" syrealistisk oplevelse.

En flok på måske 30 fugle, kommer glidende ind på stive vinger, vi nedlægger et par stykker, og alt imens vi går og apportere dem, kommer den ene flok efter den anden bare glidende ind, LIGE ved siden af os. Prøv at forestille dig, stående med 2 - 3 gæs i hænderne, pulsen banker derud ad, er på vej tilbage til prammen, og lige ved siden af dig ligger måske 50 af de gæs, vi alle ved hvor snu kan være.

Meget mærkelig oplevelse. For du når jo kun lige at smide gæssene under dækket på prammen, lade, bom bom, og så starter vi forfra.

En times tid senere vil jeg tro, måske har det kun varet i 30 min, tid bliver sådan en underlig størrelse når man oplever den slags. Vi satte os tilbage i prammen, og reflekterede over hvad der lige havde overgået os.

Meget, meget specielt. Lidt stakåndet af at have løbet frem og tilbage for at apportere, og havde en underlig fornemmelse nu, der var SÅ stille, der havde lige været SÅ meget larm, højt gakkende gæs alle vegne, og så vores skud der bare satte endnu flere db i omløb.

Vi grinte lidt af det hele, og jeg nævnte for C. hvor vildt det var, og at vi uden tvivl havde delt det største gåse træk i min tid på vandet.

Vi kunne gøre op, og konstatere at vi tilsammen havde nedlagt 24 gæs, 22 Grågæs og 2 Canadiere, 1 Brunnakke andrik, 1 Grå andrik & 1 Gråand hun.

C. var blæst totalt væk, og snakker nu om at, vi skal støbe en pram til ham, har købt sig lokke ænder, bestilt gåselokkere og kan roligt regnes for en fast mand på stranden frem over.

Ja, man behøver kun én gang, at have oplevet gæs på stive vinger i prammen, for at blive så fascineret at, man er solgt til denne fantastiske jagtform....