Endelig kom den
Af: Carsten Holm Clausen
Eller den rigtige start, for sæsonen var vel i gang længe før den 1. september i alle tilfælde i tankerne, for planlægges skulle den. Mange timer er brugt med at gøre grejet klar, lægge planer både en A og en B hvis vejret ikke var rigtig til plan A.
Tiden op til den 1. september sneglede sig af sted, den megen planlægning havde sat sine spor i sindet, der var kriller i maven og forventningens glæde var enorm. Som jeg sagde til Claus, så kunne det sammenlignes med to 16 årige drenges forventninger, den første nat i teltet en sommernat i løkken.
Som de sidste år, var det en tur sammen med clc som åbnede sæsonen, et motto er at et nyt sted skulle besøges, men det skulle visse sig at blive svært at finde lige det rigtige sted, så vi kikkede lidt baglæns for at studere nogle af de steder vi havde været, der var gode steder og ”et” som vi ikke taler om. Der var dog et par steder som vi havde snakket om at besøge igen.
Plan A viste sig at holde, dog ikke et helt nyt sted, da vi tog et par kilometer nord på i forhold til et tidligere besøg, så med lidt gode vilje var det et nyt sted.
Dagen før dagen, gik med at få pakket og huske det hele. Man burde måske lave en huskeliste, for det var jo læænge siden at man sidst havde pakket til en jagttur og intet må glemmes.
Vi havde aftalt at Claus skulle komme forbi mig, så han kunne få min jafi på hans trailer så havde jeg mopaen med. Timerne op til det aftalte mødetidspunkt føltes meget lange, for det var jo klimaks for mange dages venten. Ja min kæreste nærmest grinede af mig flere gange og talte om ”en løve i et bur” for uret blev studeret hvert andet minut og mange gange rejste jeg mig fra kaffen for blot at konstatere at en bil havde kørt forbi ude på vejen. Hun havde da aldrig oplevet at en voksen mand kunne glæde så meget til noget. Så var det at det fløj ud af munden på mig ”der er så meget kvinder ikke forstår” og henviste til reklamerne i tv, som fik os begge til at grine.
Vi kom af sted og på havnen blev prammene og mopaen søsat og pakket til et døgn med hygge og jagt. Med de to pramme på slæb gik vi ud af havnen, humøret var i top.
Det er næsten det bedste tidspunkt hvor alt det spændende ligger forude. Vi havde ca. en times sejlads hvor snakken gik, jeg havde for første gang i 4 år kunnet komme af sted med god samvittighed, der var ingen studier eller familiære kvaler, så fornemmelsen af frihed var stor. Claus havde til denne sæson støbt en ny langelænder og han glædede sig selvfølgelig meget til debuten i denne pram.
Vi fandt bestemmelsesstedet og mopaen blev ankeret op ca. 100 meter fra land, vi havde passeret mange skjul op langs kysten så vi tænkte at der sikkert ville være mange jægere på engene den kommende morgen. I det aftagende lys fandt vi det sted vi ville ligge med prammen den næste morgen uden at chikanere jægerne på land.
Sulten kom snigende, så Claus gik i gang med vildsvinegryden og risen som blev varmet på det medbragte gasblus. PIIIS kom der fra Claus.. jeg har glemt salt og peber grr… Havde jeg hørt det før….? Tænkte jeg og var i tankerne til bage til sidste år hvor samme fænomen var blevet udspilet. Maden smagte nu godt, selv om prikken over I`et manglede. Midt under maden strittede ørene, for inde over engene kom et sted i mellem 800 og 1000 gæs trækkende lavt. Humøret steg betragtelig, et lysglimt fik flokken af gæs til at dele sig i to og en del af gæssene vendte om og kom langt ud over vandet bag om os. Vi blev enige om at en landjæger i hytterne på land havde fotograferet flokken af gæs.
Efter en skål for den ny sæson blev maden ryddet væk og vi fladede ud i mopaen med snak om livets glæder, trætheden kom dog snigende og vi smuttede i soveposerne, snakken emmede lige så stille ud. Så bimlede min telefon.. en sms fra Lars Hansen… sover i.. Ja gu sover vi… grrrr
Kl. 04.00 vækkede telefon os og dejligt at strejke ud og sige YEEEEESSSS
Morgenmaden blev indtaget hurtigt.. vi skulle jo på jagt. Det blev aftalt hvordan vi skulle ligge, prammen blev placeret, Claus fik sine lokkere lagt ud mens jeg trak mopaen på afstand. Mine lokkere kom hurtigt ud ved fælles hjælp, da lyset var ved at komme og de første skud inde på engene lød. Sikke en fornemmelse at ligge i prammen, halvautomaterens bundstykke sagde smæk… så er vi klar.
Vi konstaterede ret hurtigt at det store træk af ænder gik ind over land et par hundrede meter nord for os, vi drøftede tidligt kort om vi skulle flytte, men besluttede at blive liggende.. vi skulle nok få chancer.
Den første af slagsen blev misbrugt af os begge… og en krikand på vild flugt var resultatet. Der gik dog ikke længe før at Claus kunne hente sæsonen første and, svært til freds med situationen. Den næste fik Claus også, og nedslået og bøjet i støvet.. måtte jeg erkende at jeg ikke ramte den før han fik chancen. Trækket kom lidt i bølger nogle perioder med godt træk og ingen træk. Jeg fik dog en krikand som længe ikke viste at den var død, den steg men det tog hurtigt af for kort efter at falde død på vandet. Vi havde dog begge skudt til den, så om det var clc eller jeg der ramte ved vi ikke, men Claus gav mig fuglen.
Vi så en del gæs, mange flere end da vi sidst var i området, der var også betydelig flere krikænder, trækket emmede dog helt ud ved 10-tiden, hvor vi blev enige om at pakke sammen. Vinden havde øget betydeligt i løbet af formiddagen, så Claus var spændt på hvordan langelænderen klarede turen hjem ad da der var en god sø som krappede lidt, han havde ikke endnu fået lavet et låg til den. Men den klarede sig godt, med lidt fart satte den røven lidt og kravlede over bølgerne.
Claus var godt tilfreds med prammen, det måtte jeg hører gentagne gange under trækket da han glædede sig over sidehylderne, den gode længde og bredde de havde fået givet cockpitttet.
Vel i havn måtte vi sande at temperaturen var steget en del så fleecetrøjen blev hurtigt skiftet ud med t-shirts. Noget af det første Claus fik øje på da vi kom i havn, var grillbaren som vi ikke havde lagt mærke til dagen i forvejen, så den blev besøgt inden hjemkørslen.
Tak til Claus for endnu en hyggelig tur.