Mit livs kravletur. 5. Oktober 2008

Af: Jimmy Hansen


Det var en helt almindelig torsdag morgen i oktober måned. Jeg var stået op KL 04.30 for at tage på kravlejagt på revet, som er et stor lavvandet kravle område med store sten og godt med tang.

Selve revet ligger 1.5 km fra land og former et stor U, hvor der også er en del store sten der kommer frem når vandet begynder og falde. Med revet som baggrund sivtotter og tang i vandkanten kan det være et idel sted og kravle.

Jeg ankom ca. 05.15 så jeg var i god tid. Jeg gik og pakkede min kravlepram som jeg har liggende på stedet. Imens gik jeg og tænkte på hvor jeg skulle stikke hen denne gang skulle det være stenene eller skulle det være revet. Vinden kom fra sydvest og var svag til jævn.
Jeg valgte øen og tænkte at jeg ville prøve bunden af revet på den østlige side for da der ikke var mere vind ville jeg kravle i modvind ud i hullet. Det skulle sener vise sig og være et godt valg da klokken blev omkring 05.45. blev Swarovskien sat på plads i skærmen og automaten lagt i skyde skåret, og det gik stille og roligt mod revet.

På vejen over blev Swarovskien flittigt brugt, for normal kan der skydes en and og denne morgen var ingen undtagelse. Ved et stort stenområde mellem land og øen/revet fandt jeg da også to gråænder, der vist ikke var helt vågen endnu.
Jeg begyndte og kravle de anede ingen uråd og jeg fik dem begge. Et skud på vandet og et i luften. Jeg fik de fine gråænder ind bords og det gik videre mod revet.

Et kik med kikkerten ind i hullet afslørede to små krikænder, der faktisk lå lige der hvor mine lokker skulle ligge.

Fint ned på maven og automaten blev igen afsikret. Jeg kravlede lidt op langs land og skrå ud på dem de holdt fint, og på 25 meters afstand fik jeg en på vandet hvorpå den sidste pakkede pænt sammen i luften. Det var en rigtig god start på dagen.

Mine 40 brunnakke lokker og 10 krikænder blev lagt ud og jeg kunne stikke ind på min udvalgte plads.
Der gik lidt hvor der ikke rigtig skete noget. Jeg sad og beundrede mine to gråænder og to krikænder da jeg kikkede op. Fra højre lige mod mig så jeg to dejlige grågæs komme på stive vinger og uden at sige en lyd svingede de en enkelt gang for at smide sig omkring 100 meter fra mine lokker.

Jeg lå lidt og ventede til de var faldet til ro og dagens andet kravl kunne begynde. Stille og rolig nærmede jeg mig de to gæs, der nu var optaget af at pudse fjer og faktisk uden besvær gled jeg ind på skudhold hvorpå de to gæs forendte for et skud på vandet og et i luften. Det var et par fine gæs de fylder godt i en kravlepram.

Det var første gang jeg havde skudt gæs i øen det plejer ellers og være over i stenene de bliver skudt lidt underligt tænkte jeg og sejlede tilbage til min plads. Jeg fik prammen gjort klar igen og ville til og hygge mig med en kop kaffe og en cigaret, da jeg pludselig så at der hang en flok brunnakker over lokkerne hvor kom de nu fra. De måtte være kommet susende lavt bagfra hen over øen imens jeg var ved og ligge prammen på plads igen. I hvert fald var de på vej i lokkerne.
Jeg røg ned i bunden af prammen, og glemte alt om kaffe og cigaretter. En flok brunnakker på 15-20 stykker, som ligger en del spredt er ikke helt så nemme at have med og gøre. De var meget vagtsomme de viste ikke rigtig hvad de ville så jeg lod dem ligge nogle minutter.
Da de havde sænket hovederne kunne jeg begynde og kravle. Det gik fint, og selv om de lå lidt spredt holdt de. Jeg listede mig ind på skudhold og ligesom jeg ville skyde den yderste fra flokken svømmede en anden and ind i skud billedet og jeg fik desværre to i første skud på vandet, men også en i luften.


Udsigt fra pram

Foto: Jimmy Hansen


Nu havde jeg lige pludselig 9 stykker vildt. Ikke dårlig og klokken var ikke mere end 9.15 hvad kunne det ikke blive til for dagen var jo stadig ung. Jeg var kommet fint på plads denne gang og fået den kaffe fra før hældt op og sad og hyggede mig med en cigaret. Da jeg hørte den vel kendte lyd gog gog, og gud hjælpende om der ikke kom to gæs mere ind i øen og svingede rundt. De svingede ellers to gange men fløj ud igen. Da der åbenbart var en gås nummer 3 på vej ind i øen som jeg ikke havde set. De to gæs svingede rundt igen og gik med den 3 gås ind og pludselig lå der 3 store grågæs midt imellem mine brunnakker lokker. Det var sjovt det havde jeg sku aldrig set før.

Jeg lod dem svømme væk fra lokkerne, og begyndte at kravle de svømmede godt til, så jeg måtte stoppe undervejs da jeg troede de havde set mig. Men med et stoppede de og begyndte og ligge og kikke rundt og var helt rolige.

Jeg kunne kravle fint på skudhold de to lå fint samlet og ligesom jeg ville løfte geværet fra skåret og skyde første skud på vandet lettede de. Jeg var heldigvis rigelig tæt på og leverede en flot duble i luften, i min jagt på de svømmende gæs var jeg kommet godt stykke væk fra min plads, så da jeg skulle tilbage var det igen tid for et kik med kikkerten, for man kunne jo aldrig vide med det held der havde til smilede den dag. Og jo lige der omkring 50 meter fra min plads lå to brunnakker og en spidsand og åd på livet løs. Jeg kravlede nem ind på skudhold. De havde ikke den fjerneste anelse om min tilstede værelse da de var travlt optaget af at æde.
Jeg ventede til den ene and svømmede fra også kunne jeg med ro i sindet skyde en spidsand og en brunnak.

Klokken var omkring middag nu, og der var tid til et vel fortjent stykke brød. Og som jeg sad der og hyggede mig med mit brød og min kaffe i den efterhånden noget beklemte pram med 4 store gæs og 9 ænder. Kom der stille og på stive vinger en pæn stor flok brunnakker på omkring 30 stykker på hovedet ned i lokkerne første gang. Og når brunnakker gør det er det fordi de er trætte og vil ned for at hvile og æde.
Rolig kunne jeg drikke det sidste kaffe i min kop og kravle med det samme. Jeg kom nem på skudhold nogle sov allerede og andre havde travlt med at æde, så de lå rigtig godt for mig. Jeg fik igen en på vandet og en i luften.

Fire af ænderne fra den samme flok gik fra for at smide sig igen ca 200 meter væk så faktisk kunne jeg kravle på nogle af de samme ænder en gang til. Jeg fik to mere også havde jeg 17 stykker vildt i min båd. Jeg kom hurtig på plads igen og sad noget tid da en enlig krikand kom og smed sig på den anden side af øen inde under land, også måtte jeg af sted igen og jeg fik den for et enkelt skud på vandet.

Da klokken blev 13.30 tænkte jeg du pakker. Og tænk engang hvad der skete da jeg stod der ved siden af min pram i vandet til knæerne og ville samle lokker. To gæs kom ind i øen og smed sig 150 meter fra hvor jeg stod det var da utrolig jeg stod fuld oprejst men ned gik de alligevel. Så jeg kravlede og fik dem begge derefter kunne jeg samle mine lokker sammen i ro og mag. og stikke mod land med et kæmpe smil på læben.

På vejen mod land fandt jeg to brunnakker som lå og hyggede sig over i stenene dem fik jeg også ind bords. Det hele endte med 2-gråænder 3-krikænder 1-spidsand 10-brunnakker og 6 fine grågæs. Ja se sådan en dejlig oplevelse kan man også få på kravlejagt med lidt held. Det er en fysisk hård form for strandjagt, men husk på der skal ikke ret mange kravle chancer til før man har en håndfuld ænder.


Parade på kravlepram

Foto: Jimmy Hansen


Knæk og bræk derude