Manglende Edderfugle og hård strøm. 1. Oktober 2008

Af: Claus Lind Christensen

Så for sa… der var ikke mere edderfugl tilbage i fryseren, jeg havde afleveret det hele til slagteren der skulle forsøge, at lave spegepølser af det sidste jeg havde i fryseren. Det var ikke så godt, for nu kunne jeg ikke holde min del af aftalen i forhold til traditionerne. Der hvor jeg nu ville svigte de to andre, var at jeg altid plejede at have en grydefuld edderfugl med til aftenen før den 1. oktober, så i år måtte jeg finde på noget andet. Det blev til en solid gryderet, lavet på en god kalvebov, hvor saucen havde fået den helt rigtige mængde fløde.

Nok var det efter aftentrækket, hvor vi kun havde se få ænder uden for skudhold, et par spidse bemærkninger om den manglende edderfugl, men de forstummede efterhånden som kalven gled ned. Helt væk var de, da den traditionelle whisky, var smagt og trætheden meldtes sig, og soveposerne kaldte inden datoen blev den 1. oktober, hvor vi skulle ud og se efter edderfuglene på træk.

Mobilen vækkede os som sædvanligt, hvorefter der kort efter duftede af stegte bacon og pølser. Det er godt med en solid morgenmad inden en god dag på vandet.

Efter at maden var stat til livs, blev det sidste grej pakket sammen, hvorefter vi begav os ud i mørket i Mopaen, med prammene på slæb. Efter at jeg havde plottet en forkert kurs ind i GPS, fandt vi dog stedet efter en mindre omvej på en kilometer.

Vinden var i vest, strømmen løb mod syd og fuglene ville forventelig komme fra nord, altså var det et par ting der ikke helt passede sammen, men vi var nød til at placere os i forhold til fuglene, og lade strøm være strøm.

Vi havde lagt planen forinden, som gik på at vi ville placere os på en linje øst – vest, med ca. 75 meter mellem hver sæt lokkere. Søren for inden på revet, Brian i midten og jeg yderst et stykke uden for revet mod øst.
Mens de første lokkere røg i vandet, suste de første edderfugle os om øerne i mørket, jo alt tegnede til en dag, med godt med fugle i luften.

Søren var først på lads, og var også den der første fik ild i geværet, samt den første fugl på vandet. Her efter fulgte Brian, og til sidst jeg, hvor der kom en flok edderfugle 20 meter hen over prammen. Her er det altså en fornøjelse, at trække godt frem på fuglen for at trykke af og se den pakke perfekt, for derefter at tage bølgerne med et stort plask.

Nu begyndte det at gå rigtig stærkt, og det gjaldt om at følge med, og holde hovedet koldt og udnytte de gode chancer. I løbet af den næste time fald der en del skud, men der faldt også godt med fugle, men vi leverede bestemt skydning vi kunne være bekendt.

Lidt efter sol opgang døde trækket lidt ud, og fuglene blev lidt mere mistænksomme over for de forræderiske lokkefugle der lå og dansede i bølgerne.

Det gjorde egentlig ikke mig så meget, for strømmen der løb rundt om spidsen på revet, var på ingen måde svag, da den strøg af sted med 2 – 3 knob.
Dette havde slidt lidt på kontorarmene, som var ved at lidt trætte, hvilket også medførte en beslutning om at flytte lokkerne op i strømmen og vende mig omvendt i prammen, for derefter kun at skyde til fugle oppe i strømmen, således de ikke drev for langt væk.

Taktikken virkede og der blev slidt mindre på armene, men der var også en del fugle som gik bag om mig, som jeg ikke fik skudt til men det gjorde nu ikke så meget, for der kom løbende fugle i prammen.

Sådan forløb formiddagen også for de to andre, med en hektisk morgen, og en formiddag hvor der løbende blev præsenteret gode chancer for os, således vi hver især fik et to cifferet antal fugle i prammen, hvilket ikke kan betegnes som en dårlig 1. oktober.