Kluden og Klokkeren på slap line

Af: Dan Korgaard Hansen

Så oprandt dagen endelig, hvor vi skulle have vores første rigtige havjagtstur i Calypso.

Calypso er vores lille "nyrenoverede" 17 fods Faaborgjolle. Forinden havde vi taget et par småture, sådan for lige at justere de sidste par småting, således vi kunne være max klar til sæsonen. Den sidste tur vi sejlede i hende, var for knapt tre uger siden og der havde vi nogle karbureringsproblemer, men det var dog blot småting (Det skulle senere vise sig at være en fejl udført af undertegnede, der var årsag til karburatorproblemet, hvilket Kluden endnu ikke er færdig med at kommentere) På den sidste tur vi sejlede kunne vi med tilfredshed konstatere at der, ligesom sidste år, var masser af sortænder ud for Øster Hurup. Så forventningens glæde var ikke til at tage fejl af..

Nå men vi havde aftalt at jeg, i mandags, skulle komme direkte til havnen efter arbejde, så vi kunne få en lille tur på en 2-3 timer. Da vi kom ud til havnen, så vi at vores båd havde været revet fri af fortøjningen i det hårde vejr i fredags (Fortøjningstovet var simpelthen revet over). Heldigvis var der en venlig sjæl, der havde fanget forenden af båden igen, for at fortøje hende.. MANGE TAK FOR DET Dejligt at ligge i en havn hvor folk gerne hjælper hinanden. Nå men vi er knapt kommet fri af havnen før den første måge, provokerende, kommer glidende hen over båden. Problemet er at vi endnu ikke er langt nok fra havnen til at vi kan skyde til den.

Endelig når vi ud i skudbar farvand og ganske få sekunder derefter leverer Kluden den første måge skudt fra Calypso. Der bliver udvekslet brede grin og håndtryk.. JAGTEN ER NU FOR ALVOR GÅET IND.
Vi sætter en snor på mågen og lader den slæbe efter båden. Det bevirker at Kluden efter blot ti minutter har leveret tre store måger. Jeg skal love for at der blev hujet og grinet, det var sku sjovt. Ganske ligesom sidste gang var der masser af sortænder i luften, men det var dog en flok edderbasser, der lokkede. De lå ca. 150 meter ret forude. Vi havde vinden i ryggen så det kunne fint lade sig gøre at sejle til dem, hvilket vi naturligvis forsøgte, men de var sku forberedt så de lettede lige uden for skudafstand.. øv men sikke et flot syn når sådan en flok de lige vender i solen... REN LYKKE.

Derefter gik der lidt tid inden vi fik chancer igen. Vi sejler lidt på må og få, hvor vi ser forskelligt, dog uden de store chancer. Vi spotter dog en pæn flok sortænder, der ligger på vandet ca 100 meter fremme. Vi beslutter at sejle til dem på trods af at vi ikke ligger godt i forhold til vinden. Dette skiller flokken og efterlader tre stykker tilbage. De letter en meter over vandet for at flyve ca. 10 meter frem, hvorefter de lander igen. Dette gentager sig adskillige gange og vi kommer tættere og tættere på dem. Da vi er ca 30 meter fra den lille flok, begynder de at dykke blot for at dukke op igen små fem meter længere fremme. Vi er på dette tidspunkt ret sikre på at de er skadede da de ikke kommer længere væk. Det er vores holdning at det er bedst at skyde dykænder når de er på vingerne, men dette her er så atypisk en adfærd at jeg beslutter at næste gang de dukker op så skyder jeg til dem. ( De er kun ca 10-15 meter fra båden) De kommer op en efter en og de bliver leveret på samme vis. Dejligt Vi har på dette tidspunkt skudt til seks fugle og alle er leveret.
Derefter kommer der en enkelt måge flyvende, den ender ligeledes i baljen, dog skulle den lige have et enkelt fangstskud på vandet.

Efterfølgende var det lidt småt med chancer. Madpakken blev indtaget og Kluden fik den "tossede" ide at han ville sætte et par gamle gråandelokkere efter båden for at lokke sortænder til. Jeg gjorde et stort nummer ud af at håne ham for den åndsvage ide´ men det stædige bæst holdt på sit, så vi hyttede to lokkere efter skuden. Jeg brokkede mig stadig højlydt da en enlig sortand kom svævende ind på stive vinger og slog på de to gamle gråandelokkere. Jeg fik min cakaomælk og mad galt i halsen af ren overraskelse og brølede fuldstændigt febrilsk efter vejret. Dette bevirkede at anden selvfølgelig slog af så vi ikke kunne skyde på den.
SORRY Klud men det havde jeg sku ikke regnet med... De to lokkere hang på resten af turen.. Det blev til et par chancer mere, hvor vi hver leverede en sortand mere.

Vi sluttede på i alt ti fugle, fire måger og en sortand til Kluden og fire sortænder og en måge til undertegnede. Da vi kom i havn var der fuldstændig læ og vi kunne i ro og mag udbedre den ødelagte fortøjning. Vi kunne returnere til undertegnede hvor fruen ventede med en stor balje boller i karry og ris som vi tilfredse kunne sætte til livs.

Kluden og undertegnede ønsker jer alle en fantastisk sæson, vores er startet som vi igennem sommeren har drømt om SUPER.