Var de mon kommet

Af: Mads Brinkmann Pedersen

Jeg havde set et par stykker tidligere på ugen, men var lidt usikker på om hvinænderne havde indfundet sig, der hvor jeg plejer at jage dem.

Vinden skulle ifølge DMI dog passe fint i styrke og retning til en testtur, så jeg tog en hurtig beslutning om aftenen og ændrede planer for næste morgen. Kursændring fra vest mod nord.

Beslutningen krævede dog lige et tjek af hvinandelokkerne og en tilrigning af ankertov, da jeg skulle ligge på et par meter vand.

Vel fremme ved vandet ca 1,5 time før solopgang fik jeg prammen i vandet og lokkere og gevær samt kaffen pakket ned i den. Afsted ud i mørket og lige runde pynten til den det sted, hvor hvinerne gerne vil ind, men stemmer i mørket fortalte mig, at et par strandkantsjægere havde besat pladsen.

Nå - vinden var også lidt mere vestlig end godt var, så tilbage rundt om pynten og igang med den udlægning af lokkere som skulle drille mere end godt var. Hvorfor er det pludseligt et være bøvl, bare fordi man har øget mængden af lokkere fra 32 til 52?

Endelig blev der en smule orden i kaos, men da jeg ikke havde hørt hvinænder ude over fjorden begyndte at forventningerne at sænke sig.

Hmm - efter et kvarter med et par skud over hos naboen på "min plads" håbede jeg dog på en enkelt chance eller to, men der skete intet. En måge nærmede sig, og selvom jeg normalt ikke skyder dem, måtte den en tur i bølgen blå - på hovedet.

Kort efter var de der. To skygger fes afsted lige der, hvor de falder i med træerne på land på den anden side, men de drejede dog langsomt rundt. To krikænder nærmede sig, men fortrød og smed sig bag prammen. Jeg lurede lidt på dem et par minutter, hvorefter de forsvandt. En tid skete der ingenting, men pludselig opdagede jeg en hurtig hvinand som kom på tværs af lokkerne med speederen i bund. Den nåede mine hagl aldrig, men den ene ejektor skød ud over patronhylsteret, som satte sig fast. NEJ!! Frem med lommekniv og knibtang og heldigvis lykkedes det mig at få splittet hylsteret så meget ad, at jeg kunne begynde at jage igen.

Derefter trak et par gråænder højt over mig, og kaffekanden blev fandt frem.

Den virker næsten hver gang. Koppen var skænket med god varm stærk kaffe, som røg ned i bunden af prammen, da en and dukkede op. Helt rigtigt trak den mod højre et godt stykke ude og fløj forbi mig, men vendte sig langsomt rundt tilbage mod lokkerne for at glide ind i venstre side på stive vinger. Stiv som et brædt trykkede jeg mig ned i skallen - nu skulle det være. Da den drejede ind over rækken af lokkere længst mod venstre for at smide sig ved den næste stribe fandt jeg den lige som det skulle være over bøssepiben og anden forendte. "Så er sæsonen rigtigt i gang" sagde jeg højt til mig selv, samlede pagajen, løsnede mig fra ankertovet og sejlede roligt ud til den fine hvinand.

Tilbage på tovet fattede jeg et par gange grebet om kolbe uden at det for alvor blev til mere end et par overflyvere, der havde helt andre planer end mine lokkere.

Da kaffen var drukket og det sidste kvarter brugt et par gange begyndte jeg at pakke sammen. Mens jeg stoppede de sidste lokkere i sækken, trak 5-10 brunnakker ind over mig, men sådan er det jo altid.