Hvinænder fra det høje nord. 11. oktober 2008

Af: Claus Lind Christensen

Konen og ungerne skulle i LEGOLAND sammen med mormor og morfar, så der var lige plads til en dag på fjorden, og planen var at jeg ville ud og nedlægge et par svømmeænder eller tre, problemet var bare hvor. Et par af de områder i nærheden af Vejle havde svigtet ganske fælt i løbet af september, så jeg besluttede mig for at tage på Limfjorden. Konen mente godt nok at jeg var rablende vanvittig, når jeg ville køre så langt efter at komme ud for at skye en skide and, som hun udtrykte det, men hvad ved koner om det.

Sent fredag aften listede jeg af sted mod sommerhuset, hvor jeg lige ville nappe nogle timers søvn, inden pramme skulle søsættes. Fremme ved sommerhuset, kom jeg i soveposen i e fart, for temperaturen i huset var kun 15 grader, og da jeg snart skulle op igen gad jeg ikke tænde op i brændeovnen, hvilket skulle hævne sig.
Hævnen kom da jeg skulle ud af posen. For sa... hvor var det koldt.
Jeg kom i tøjet i en fart og fik varmet de medbragte rundstykker, hvorefter jeg snart efter sad i den varme bil for at køre til det sted hvor jeg forventede, at kunne møde lidt pibeænder.

Vinden var frisk, men da retningen var sydvest, så bar den på det nærmeste mig ud på pladsen, hvor lokkerne hurtigt blev fordelt i en lokkende formation, hvor jeg forventede at pibeænderne ville komme vuggende ind over lokkerne.

Den første halv time gik og den næste med, uden jeg så meget som så skyggen af en and, og jeg fattede ikke en meter, for der burde var rigtig mange ænder i området, men de var tilsyneladende krøbet i skjul et eller andet sted, for de var i hvert tilfælde ikke hvor jeg lå.

Bedst som jeg ligger der og skummer over at jeg er kørt så langt for ingen ting, spotter jeg pludselig fugle ude i horisonten, og pine død om de ikke kommer lige mod mig. Vingeslagene ser dog lidt mærkelige ud, og da de er inde på omkring 100 meter, går det op for mig at det er knortegæs. Da de kommer nærmere kan jeg tydelig høre deres pludrende snak, som på intet tidspunkt forsvinder, heller ikke da de trækker ind over prammen, hvor de opdager mig på en afstand af ca. 10 meter.
Knortegæsene var ikke bare knortegæs det var lysbuet knortegæs, og her kom jeg til at tænke over at det rent faktisk ikke var så svært konstatere om det var mørkbuet eller lysbuet.

Her lå jeg endnu en tid, hvor der ikke skete noget, men til sidst dukkede en større flok toppede skallesluger, og de havde kurs lige mod mine lokkere. Der var fart på og jeg tvivlede lidt på om de ville slå på lokkerne. De slog ikke på lokkerne, men en ung fugl i kanten af flokken trak for fuld fart inde over lokkerne, og her nåede mine hurtige 4'er den, og årets første skallesluger var på vej i fryseren.

Herefter blev der igen dødt på fjorden, hvor kun enkelte skalleslugere trak rundt, men ikke nogen der kom i nærheden af mine lokkere.

Her lå jeg og hav blundede og overvejede rent faktisk, om jeg skulle pakke og konstatere at det ikke blev den dag jeg fik svømmeænder i prammen. Jeg havde dog et rundstykke med som jeg lige ville fortære inden jeg ville beslutte mig for at pakke. Rundstykket havde jeg i kassen oppe bag mig under fordækket, så jeg måtte vende mig rundt på knæer for at rode efter den.

Bedst som jeg ligger der, høre jeg en susende lyd bag mig. Hurtigt får jeg mig vendt, og ser fem hvinænder komme mod lokkerne fra en højde på omkring 100 meter hvor de på det nærmeste kastede sig mod lokkerne, hvor de kom ned i en vinkel på 70 grader. Det så helt vildt ud, ja det så nærmeste ud som om de var ved at brække vingerne, sådan et pres var der på dem. Ja fjerene var bogstavelig talt slået fra hinanden, således man kunne se gennem vingerne, sådan et pres var der på dem.

Jeg forsøgte at få fat i geværet, men de så mine bevægelser. Det var lige godt sa.... nu havde jeg lagt her hele formiddagen, uden at der skete noget og når så årets første chance til hvinænder kom, så ligger jeg med r.... i vejret og roder efter et rundstykke.

Ok, når der var hvinænder i området så kunne der være flere. Det var der også for lige som jeg var færdig med rundstykket, kom tre hvinænder mod mine lokkere som de første. Ind fra det høje nord. Her kom den ene af ænderne ind over lokkerne hvor årets første hvinand var en realitet.

Skudende havde vækket fuglene på fjorden, for nu trak store flokke af toppede skalleslugere rundt, og en af flokkene tog kurs mod lokkerne. De kom dog ikke ind men trak forbi mig lige uden for skudhold, men bedst som jeg ligger og kikker efter flokken, kom en enlig hvinand ræsende bag fra. Hurtigt kom jeg op på anden der blev, og slog koldbøtter hen ad vandet.

Hurtigt blev anden hentet, for nu var der lige pludselig liv på fjorden her midt på formiddagen. Små flokke af skalleslugere og hvinænder sås jævnligt, men de fleste længere ude på fjorden, men en enlig hvinand mere fik jeg dog for. Inde fra land, kom den lige mod lokkerne lavt over vandet, hvor den lige i kanten af lokkerne slog landingsstellet ud, hvorefter den ikke opdagede hvad der ramte den.

Herefter døde fjorden ud, hvorfor jeg kunne pakke grejet uden at have set en pibeand, hvilket egentligt var målet, men med en toppet skallesluger og tre hvinænder i prammen, så var det jo pludselige en god tur, selv om målet med morgenen ikke blev opfyldt.