En lang næse. 1. November 2008

Af: Claus Lind Christensen

Stemningen var god ved morgenbordet, og pladserne på fjorden blev fordel, således vi kom til at ligge godt for hinanden. Nogle havde være med i sommerhuset før bl.a . Lars der havde kævet at få den plads han havde haft de sidste år. Ikke en plads der havde givet det store antal ænder, men det var en sikker plads.

Denne kolde morgen havde vi mod sædvanen to Mopaer med, da Carsten lige havde fået tømt tegnebogen, men han havde fået en ganske lækker og næsten ny Mopa Patrol, som skulle indvies denne morgen.

Vi fik som sædvanlig en solid gang morgenmad, hvorefter vi i samlet flok gik ned til prammene og Mopaerne der var søsat aftenen før. Der lå en rimtåge over sommerhusområdet og det var rigtigt koldt, og jeg håbede i mit stille sind at rimtågen ikke lå for tyk over fjorden, men tågen skulle vise sig at det ikke var noget problem i forhold til dem der dukkede op da vi kom ned til fjorden.

Da vi nåede fjorden forstummede snakken, for vandet var stift! I løbet af natten havde frosten lukket den lille lavvandede fjord. Til at starte med var der ikke rigtig nogen der sagde noget. Folk stod bare og prikkede lidt til isen, og så vantro ud over den mørke frosne fjord. Efter lidt tid fik vi os samlet sammen, hvor Brian og jeg besluttede os for at tage Mopaen ud gennem isen for at forsøge at finde Iskanten.

Mopaen sled sig gennem isen, som var 4-5 mm tyk, hvor det knagede og bragede. Da vi næsten var kommet tværs over fjorden, lå isen stadig som et panser, der ville forhindre enhver hvinand der ville i at lande på fjorden. Ve drejede mod nord, men efter at have sejlet yderligere 300 meter gav vi op og vendte om, for at sejle tilbage for at give de andre den nedslående besked om at vi ikke kom på vandet den morgen.Vi kunne derfor bare gå hjem med lange næser, for at sætte en ny kande kaffe over.

Efter nogen tid da det begyndte at blive lyst, kravlede vi i et par biler, og kørte ud for at se på området. Her fandt vi åben vand, ca. en kilometer længer e ude end der hvor vi vendte om i Mopaen. Herefter gik den tilbage til sommerhuset, hvor der blev lagt nye planer.

Carsten, Brian og Anders valgte at hive den nye Mopa af vandet for at køre hen til et område i nærheden hvor der var chance for at sejle til et par edderfugle. Vi andre valgte at prøve et eftermiddagstræk på hvinænderne, for på jagt ville vi.

Der var derfor mulighed for at lukke øjnene lidt inden vi skulle have en tidlig frokost og på fjorden, og den blev benyttet.
Lidt før kl. 12 kunne vi derfor igen hanke op i grejet og begive os til fjorden, hvor Mopaen igen begav sig ud gennem isen, men denne gang med tre pramme på slæb, og humøret var højt.

Thomas blev sat af først, han skulle ligge under skoven, Lars var nr. 2 og han blev placeret hvor vi fra billerne havde set en del fugle ligge på fjorden, og jeg selv sejlede ud til udmundingen af fjorden.

Kort efter jeg var kommet på plads lød det første skud inde over fra Thomas, så der var sikkert en hvinand der havde ladet sig friste af hans lokkere. Skuddet satte gang i hvinænderne, som nu trak rundt i store flokke men de ville ikke rigtig noget og de fleste af dm suste også ud af fjorden.
En enkelt kom dog lige en kende for tæt på lokkerne, hvorfor jeg også fik chancen til en and, som også blev udnyttet.

I løbet af efter middagen var der faktisk ganske godt gang i trækket, og ovre fra Thomas lød der fra tid til anden skud.
Lars’ position var de ikke så vilde med, lige som de heller ikke var vilde med det sted hvor jeg lå, men jeg fik dog modsat Lars et par chancer i løbet af efter middagen.

Midt på eftermiddagen fik vi besøg hvor Carsten kom på besøg i Mopaen, og efter ham kom Anders i en pram med en lille påhængsmotor, han ville også på jagt, så han lagde sig inde i bunden i passende afstand af isen.

Efter Carstens besøg valgte Lars at tage med Carsten tilbage, for det var blevet helt klart at, det ikke var hvor han lå at hvinænderne ville være.

Hos mig begyndte der dog at ske mere, og i takt med at solen nærmede sig horisonten, fik jeg efterhånden lidt chancer og det endte da også med at jeg havde et par små håndfulde fugle, fordelt på hvinænder og toppet skalleslugere, da solen forsvandt.

Dette var signalet til at samle lokkere sammen, hvorefter jeg sejlede over til Thomas, der sad storsmilende i Langelænderen for han havde et par store håndfulde hvinænder.

Efter Thomas var det Anders der skulle samles op. Anders havde ikke før haft skud til hvinænder, og han var helt ny på fjorden, så det var spændende og se om han havde haft heldet med sig. Det havde han, og stoltheden lyste ud af ham, han havde fået sine to første hvinænder.

Anders’ pram blev også hægtet efter Mopaen og vi begav os mod Sommerhuset hvor aftensmaden snart skulle på bordet, og hvilken aftensmad.

Martin havde lavet den lækreste flæskesteg med alt det tilbehør der hørte sig til, ja faktisk må jeg indrømme at han slog min mors og mormors flæskesteg, og det siger ikke så lidt.
De to store kamstege blev sat til livs hvor dagens oplevelser blev genfortalt et par gange, hvorefter vi faldt om i de bløde sofaer, hvor der blev set et par jagt film eller to.

Søndag morgen stod den igen på jagt, og igen var den inderste del af fjorden frosset til, men nu viste vi hvor iskanten var, så prammene blev spændt efter de to Mopaer, derigen brød isen to km mod nord.

Her spredte vi os igen ud over området i håbet om at finde en and eller to denne stille morgen.

Inderste lå Brian og herefter fordelte vi os ud af fjorden, hvor jeg igen lå yderst. Denne morgen var der ikke det store gang i ænderne, og slet ikke yderst hvor jeg lå, da jeg ikke så meget som havde en hvinand i nærheden af lokkerne. De andre fik dog alle fugle, og Anders fik sin første chance til at lave en dublet med hvinænderne og det lykkes, så endnu engang fik vi en stolt og berettiget beretning fra hans side.

Ved frokosttid begav vi igen tilbage mod sommerhuset, hvor prammene og Mopaerne kom af vandet, og her skulle der arbejdes for vandet var faldet ganske betragtelig siden vi satte prammene i vandet fredag aften. Godt Lars har en bil med 4WD.

Slutningen på turen var frokosten hvor vi kunne gøre status over en god og anderledes jagtweekend inden det blev tid til ”familiefotoet” hvor Brian dog ikke var med da han lige havde en jagtaftale på land der lige skulle udnyttes.