Vindhullet. 21. december 2008

Af: Claus Lind Christensen

Sidst i november spurgte jeg en af mine kollegaer om han ville med en tur på vandet. Han havde tidligere været med, så han var ikke sen til at sige ja tak. Da vi skulle til at finde et tidspunkt hvor begge kunne, blev det straks lidt mere problematisk, for det endte med at vi skulle helt frem til den 21. december, og at planlægge trækjagt på edderfugle langt fra land med sådan en tidshorisont er noget af et sats.

Da dagen nærmede sig, lovede de kraftig vind og vi begyndte i det små at finde på en alternativ plan, som forventelig betød at vi enten skulle til et område hvor edderfuglene var mere usikre, eller også ville vi kravle i læ et eller andet sted og se om vi ikke kunne nedlægge et par hvinænder eller tre.

To dage før lysnede vejrudsigten, selv om de om lørdagen lovede 12 ms, søndag hvor vi skulle af sted 8 ms og igen 12 ms om mandagen, så vi holdt vejret til fredag hvor forventede at kunne tage en endelig beslutning.

Det blev derfor en god kop kaffe vi fik, fredag morgen. Det var nu tydeligt, at vi efter al sandsynlighed ville få et vindhul, hvor vinden faldt fra 12 ms om lørdagen til 4 ms søndag morgen, hvilket var perfekt. Retningen var ikke helt perfekt men det tog vi med. Aftalen blev endelig konfirmeret, og Søren fik de sidste instruktioner, sammen med at vi aftalte, at vi lige skulle tale sammen lørdag aften ved spisetid.

Lørdag aften blæste en kraftig vind hen over landet, men alle vejrudsigter holdt fast i at vinden skulle lægge sig i løbet af natten, for at falde helt ned til 3-4 ms, så vi holdt fast i planen.

Da vækkeuret ringede, var det første jeg gjorde at kontrollere vinden, og jeg kunne konstatere at vejrprofeterne havde haft ret. Der var næsten ikke en vind der rørte sig. Hastigt blev det sidste grej pakket og kursen blev sat mod den motorvejsrasteplads hvor vi havde aftalt at mødes. Efter et hurtigt godmorgen fortsatte vi syd på med Mopaen og de to pramme, hvor Mopaen denne morgen primært skulle være "trækdyr".

Fremme ved rampen, kunne vi konstatere at vinden var som forventet, hvilket ville sige at der stort set ikke var en vind der rørte sig, så efter at Mopaen var kommet i vandet begav vi os ud i mørket, for at finde vores position der lå ca. 45 minutteres sejlads fra havnen.

Mopaen blev efterladt på revet, og vi roede de sidste 500 meter i mørket, hvorefter lokkerne blev lagt ud. Her blev de godt nok lagt omvendt ud i forhold til vinden, for strømmen var stærk denne morgen. Dette betød også at vi ville komme til at ligge lidt skævt for lokkerne, men jeg besluttede mig for at vente og se hvordan trækket formede sig denne morgen, og skulle vi flytte lidt så måtte vi tage det som det kom.

Langsomt begyndte det at lysne og vi så også et par enkelt fugle suse forbi i mørket, uden de kom på skudhold, men med et kommer en høj edderfugl lige ind over min pram. Bang, morgens første edderfugl var en realitet, og dette var signalet til at trækket for alvor gik i gang, for inden længe var der edderfugle over alt. De fleste kom som ventet nord fra, men ellers kom de fra alle verdenshjørner. Længe gik der heller ikke inden jeg fik nr. to og mens den blev samlet op, fik Søren også morgens første edderfugl.

Nu var det efterhånden blevet rigtig lyst, og der var faktisk edderfugle alle vegne, så det var bare med at være klar. Langt hovedparten af edderfuglene, slog ikke som sådan på lokkerne, men de var tilstrækkelig nysgerig til at de trak ind over lokkerne og fra tid til anden fik vi også præsenteret nogle gode chancer, som også fra tid til anden blev udnyttet.

Strømmen der løb den modsatte vej, gav lidt arbejde og specielt når vi skød overflyvere, som faldt bag prammene, for inden vi fik sluppet ankerovet var de godt i gang med at drive væk fra os. Dette kunne mærkes i armene for der skulle slides til for at komme tilbage til lokkerne. Specielt en gang hvor jeg kom ganske langt væk. En fin udfarvet han kom højt ind over lokkerne, hvor jeg holdt til den. Edderfuglen blev truffet og var død i knaldet, og fortsatte i en bue bagud, hvor den stendød tog vandet 50 meter bag mig. Ankertovet blev sluppet og af sted det gik. Lige som jeg havde samlet fuglen op, kom endnu en edderfugl højt ind over lokkerne, og den fortsatte ned over mig. Her gentog seancen sig og fuglen toge vandet yderligere 50 meter bag prammen. Årene blev fattet og af sted det gik. Lige inden jeg skulle samle fuglen op, kom den tredje edderfugl højt ind. Da den også to vandet yderligere 50 meter ude, besluttede jeg mig for at nu ville jeg bare have den samlet op og tilbage til lokkerne, for nu var jeg efterhånden kommet 2-250 meter væk fra lokkerne. Tilbage på ankertovet kunne jeg, da også mærke hvor armene sad, sa.... til strøm.

Det blev en formiddag med gode chancer, og da vi valgte at pakke havde vi også en god portion fugle i prammene.

Da trækket var døet ud, og vi syntes det var tid til, at pakke, roede vi tilbage til Mopaen. Lokkerne lod vi ligge da vi blev enige om at det nok var lidt lettere at samle dem sammen fra Mopaen i den kraftige strøm.

På vejen tilbage til Mopaen, havde vi set en del fugle flyve i området, og der var også nogle der havde smidt sig. Vi blev derfor enige om at vi lige ville prøve at se om vi ikke kunne sejle til et par fugle, da Søren ikke havde prøvet motorbådsjagten før.

Først sejlede vi en tur omkring lokkerne, hvor der allerede lå fugle blandt disse. De ville dog ikke holde hvorfor, lokkerne fik lov til at blive liggende og turen gik nord på. Her fandt vi også fugle, men de ville dog ikke holde, lige bortset fra en ung han, der gik i fælden - Sørens første edderfugl fra Motorbåd var derfor en realitet. Herefter blev kursen sat mod lokkerne, for nu var det efterhånden tid til at komme hjem.

Mellem lokkerne, der igen fugle, og denne gang kom vi også bedre til dem, men vi besindede os, for en edderfugl der starter inde blandt lokkerne, den flyver lidt lavt, og derved var adskillige af dens artsfælder i plast også i skudlinjen.

Herefter blev lokkerne samlet, og kursen sat mod prammene der lå og ventede inde på revet. Lokkerne pakket over i prammene og kursen sat mod havnen, hvor bilerne ventede på at transportere os hjem til en blød sofa.