Efterårsferien 2007

Af: Claus Lind Christensen

Uge 42 der har knægten fri fra skole som så mange andre børn i dette land, og i år valgte vi at holde fri samme tid, hvor vi legede et sommerhus i det Sønderjylland. Ugen stod i feriens tegn, men der skulle også være tid til jagt, så prammen blev læsset på traileren. Lokkerne derimod var lidt af et problem, for var det svømmeænder eller var det edderfuglene der skulle med. Jeg var klar over der var mulighed for det hele i området, så jeg valgte at pakke prammen med alt hvad jeg havde, hvilket ville sige edderfugle, hvinænder, svømmeænder og fire flydende lokkegæs. Det fyldte godt på traileren.

De første par dage i sommerhuset blev tilegnet familien, men det blev dog til et par køreture med kikkereten, hvor jeg også fik spottet et sted hvor det lå mere en to edderfugle, rent faktisk lå der mere end 1000 fugle i området, så jeg besluttede mig til at dette sted skulle være det første sted, hvor jagten i det sønderjyske skulle prøves. Eneste krav var blot at vinden ikke blev for kraftig.

Vinden var tilpas og fra SV, så der var ingen problemer med at ro de 500 meter ud til stedet hvor fuglene havde lå dagen før.
I mørket fik jeg lagt lokkerne ud og i det gryende morgenlys kunne jeg vente på de første fugle. De første fugle trak uden om mig, hvilket ville sige længere ude. Længe gik der dog ikke før end den første edderfugl hang over lokkerne, som måtte i bølgerne. Nu gik det stærkt den ene fugl efter den anden kom enten ind over lokkerne eller kom faretruende nær. Resultatet var også at jeg i løbet af kort tid havde et godt bundt fugle i prammen.
I takt med at solen kom op, var det som om trækket rykkede længere fra land. Der kom dog stadig væk fugle inde omkring prammen, men der blev lidt længere mellem fuglene der kom i nærheden af prammen, men det blev da til lidt chancer, så da fugl nummer 10 gik i vandet, blev geværet lagt væk og kameraet fundet frem hvor det blev til et par skud.

Efter disse tavse skud fandt jeg dog geværet frem igen, hvor det blev til et par fugle mere inden jeg kl. 8.45 pakkede lokkerne for at nå hjem til sommerhuset i god tid inden frokost.
Et par dage efter havde jeg fået et par gode råd om et område hvor der skulle være mulighed for at få en svømmeand for, så edderfuglene blev taget af prammen og svømmeænderne og de små dykænder blev lagt i prammen og en tidlig onsdag morgen gik turen mod en beskyttet fjord i nærheden.
Jeg valgte at lægge både svømmeænder og nogle af de små dykænder ud, da jeg ikke var helt sikker på hvad der var af fugle i området.

Der var ingen fugle. Ja, det vil sige, at jeg så et enkelt par gråænder forsvinde i mørket og regnen. Den morgen fik jeg en del regn, men hvad gode klæder kan vel holde lidt efterårsregn ude. Men sandt at sige, så skete der intet absolut intet, og resultatet udeblev heller ikke jeg faldt i søvn og guderne skal vide at det ikke er første gang jeg har taget en lille lur i prammen. Måden jeg blev vækket på havde jeg dog ikke prøvet før.

Hvor længe jeg havde sovet ved jeg ikke, men pludselige vågnede jeg ved vingeslagene af ca. 20 hvinænder der susede ind over lokkerne. Jeg greb geværet og forsøget at finde en af fuglene i flokken, hvilket også lykkes, men ikke godt nok, for det blev kun til et enkelt forkølet skud bad anden, hvorefter flokken hastigt forsvandt ud over fjorden.
Æv, så lige årets første chance til hvinænderne, så skulle jeg sove.

Jeg fik dog en chance mere. En enlig hvinand kom strygende ind til lokkerne med skoven på den anden side i ryggen, hvorfor den nåede at sætte sig på vandet inden jeg fik skudt, men et råb sendte den på vingerne igen, hvor den faldt for et skud hagl. Årets første hvinand.
Nu kom der lidt liv på fjorden og der var faktisk en del hvinænder, men de ville ikke rigtig ind til lokkerne så et par flokke strøg forbi et par bøsseskud ude, uden de tog notits af lokkerne.En enkel hvinand, en fin andrik slog dog fint, hvor den som den anden enlige hvinand blev tilbage på vandet efter at være blevet truffet af min hagl.

Dette skulle blive den sidste hvinand der kom i nærheden af lokkerne, men jeg hørte dem godt nok trække længere ude på fjorden.
Jeg overvejede derfor at pakke, da en pibeand, kom sejlende højt ind over mig bag fra lige uden for skudhold. Efter et pif efter den drejede den langsomt rundt, for til sidst at glide inde over prammen i 25 meters højde. Her trak jeg godt igennem, hvor dagens and nummer tre var en realitet.

Det blev den sidste and denne morgen, hvorfor lokkerne blev pakket og jeg roede tilbage til bilen. Her kom der lige et par hvinænder og holdt mig ved selskab, mens prammen blev trukket op på traileren.

I det Sønderjyske kom jeg ikke på vandet mere, men da vi kom hjem om lørdagen var planen den at konen og ungerne skulle i LEGOLAND om søndagen, så valgte jeg at smutte nord på for at tage en tur på trækjagt på en eng jeg er med i på Limfjorden.
Planen var den, at jeg ville tage på engen og overnatte i svigerforældrenes sommerhus, for derefter at tage på fjorden i området sammen med min kammerat Brian om søndagen.

Engen gav to krikænder og to pibeænder, plus lidt huller i luften efter pibeænderne, det var en lidt mørk aften (vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger).
Søndag morgen var der stille som i graven da jeg stod op, så da Brian kom med rundstykkerne måtte vi vende planerne et par gange for hvor ville fuglene være i sådan et stille vejr? Vi fik dog lagt en plan og vi begav os til fjorden med trailerne på slæb.

Vinden var så svag, at snorene på lokkerne knapt nok kunne rette sig ud, hvilket også bevirkede at en del af hvinænderne lå lidt klumpet.
Det gjorde nu ikke så meget at de lå klumpet, for hvinænderne ville fra morgenen af ikke flytte sig, så det eneste vi så i morgengryet var et par store flokke pibeænder, som ikke var synderlig interesseret i vores lokkere. Da der så kom gang i hvinænderne fløj de en del længere ude på fjorden og her blev de. Det kaldet på en hurtig beslutning, ville vi blive hvor vi var, eller skulle vi flytte i et ruf? Vi flyttede!
Hurtigt blev lokkerne hevet indenbords, hvilket vil sige at jeg trak en stribe hvinænder efter mig, vi skulle jeg kun ro ca. 4-500 meter.
Brian var kommet lidt i forvejen, da mine lokkere filtrerede lidt for mig, men bedst som jeg ror ud mod det nye sted, kommer der en flok hvinænder forbi mig ca. 100 meter ude. Her smider hele flokken sig med undtagelse af en and, som trækker rundt i en bue hvor den kommer nærmere mig.Jeg havde som nævnt en stribe lokkere ca. 10 meter bag prammen, som den blev interesseret i. Resultatet blev da også at jeg fik dagens første hvinand.

Flytningen hjalp ikke det store da ænderne ikke var interesseret i vores lokkere, kombineret med at hovedparten af ænderne kom bag fra og hvinænder er ikke de nemmeste at få til at vende 180 grader i forhold til trækretningen.

Med et råber Brian ”Bag fra” og ud af øjenkrogen ser jeg den, komme bag fra på min højre side, så jeg ryger op og holder til den. Jeg trækker godt frem, og anden forender i et af de skud man ikke laver hver dag.
Nu faldt der helt ro over hvinænderne, og de trak ikke ret meget mere, så det så ud til at det kun skulle være mig der skulle have hvinænder denne morgen.

En krage begyndte at skråle ude over fjorden, og et forsøg på at efterligne den lykkes, hvorfor den kort efter kom sejlende ind over mine lokkere. En krage blev tilføjet paraden.

Kort efter var området dødt for ænder hvorfor vi begyndte at pakke, men bedst som jeg tog fat i den første stribe lokkere kom en skallesluger trækkende højt imod mig.

Jeg greb geværet og var klar. Da den passerede mig i en højde på ca. 25 meter trak jeg godt frem på den, hvor den blev truffet hårdt og gik i vandet. Efterårsferiens sidste and.