Den første jagt - 7. januar 2007
Af: Claus Lind Christensen
Lørdag den 6. januar 2007 skulle være dagen hvor jeg skulle på årets første jagt, hvor jeg skulle af sted sammen med Carsten. Vejret drillede, da det lige som den forgangne del af jagtsæsonen havde stået på lavtryk med deraf følgende vind. Egentlig havde vi planlagt at køre mod det sydlige men det endte med at gik mod nord.
Dagens hovedmål var hvinænder, men vi viste at der også kunne være edderfugle i området, så det var med to meget fyldte pramme vi stævnede ud. Vi medbragte hver 40 - 50 lokkere hvoraf de ti var edderfugle.
Denne morgen blev vi enige om at ligge sammen, da det trods alt er mere hyggeligt, så da de omkring 80 - 90 lokkere var fordelt på vandet da mente vi nok at vi burde kunne tiltrække os ændernes opmærksomhed. Knapt var vi kommet på plads, da de første ænder viste sig på himlen, de kom højt og de fløj forbi os, æv det skulle ikke gerne være normen for dagen. Carsten der kendte området beroligede mig, ved at fortælle at det var ganske normalt for området, da de oftest susede ind i et hjørne fra den tidlige morgen, for så at begynde at trække lidt rundt senere på formiddagen.
Sådan kom ænderne en stund, hvor vi kunne se dem samle sig, men med et brød en formationen og kom ret mod vores lokkere. Jeg lå længst mod højre og her havde hvinanden kurs mod. Den kom i en højde af ca. 5 meter og da den nåede lokkerne slog den ikke rigtig men fortsatte skråt ind over dem og trak højre om min pram. Her holdt jeg til den, hvor jeg kunne mærke at min hofte begyndte at låse, men jeg nåede den. Det blev et af de gode skud, da anden forsatte dødskudt i luften, mens en sky af fjer blev hængende der hvor fuglen blev truffet. Sikke en start.
Nu kom der gang i ænderne de var her og der og alle vegne, men de fløj højt og de fløj forbi, så selv om der var mange fugle gav det kun træning til nakken at ligge og kikke i alle retninger. Længe skulle vi heller ikke vente da en skallesluger, slog rundt og trak ind over mine lokkere. Blandt mine lokkere har jeg en skallesluger, og det var helt sikkert at denne skallesluger, ville have selskab af en artsfælle, da den på det nærmeste var ved at lande lige i nakken af dens artsfælle af plastik. Bang, første skud sendte den på vandet, men den kom op igen, hvor andet skud sendte den på vandet igen. Den var dog ikke død, men her var det rart at have en "kollega" lige ved hånden, for den fik ikke lov til at ligge længe inden Carsten fangede den af.
Næste chance var til Carsten, en hvinand gled hastigt ind over de yderste lokkere, så han måtte trække godt igennem, men resultatet udeblev heller ikke, anden gik døsskudt i baljen.
Herefter var der et intensivt træk den næste times tid, hvor langt hovedparten af ænderne smed sig nede foran os, ærgerligt men sådan er det en gang imellem, men der var dog ænder som trak ud til os og vi fik da også løbende chancer, hvor vi begge efterhånden fik et lille bundt hver, hvor skudstatistikken på godt vestjysk ikke var så ringe endda.
Hen mod middag døde trækket helt ud og vi besluttede os for at pakke, hvorefter vi kunne hæve ankeret for at drive direkte tilbage til bilen i den friske vind.
