I Faksebugt med Ulske og aashøj

Af: Kim Andersen (Aashøj)


Ulske og jeg havde besluttet at tage en tur på vandet, da de havde lovet max. 5 m/s. Det blev dog hurtigt ændret til 8 m/s aftenen før, men fridagen var taget og abstinenserne var tiltagende efter 3 uger med storm. Morgenen startede med det fineste vejr og –8gr.’s frost, så havnen var lukket til med 0,5 cm. tykt lag is.


Baracuda på rampe

Foto:Kim Andersen


Det var temmelig højvandet, har faktisk aldrig set det så højt, så skøjterne skulle slibes før vi kunne borde båden, da broen var forvandlet til en skøjtebane.


Baracuda ved isbelagt bådbro

Foto:Kim Andersen


Motoren startede som sædvanlig som en mis og snurrede lystigt, dog med lidt mere hakkeri end sædvanlig, på grund af frosten. Vi fik vores flydeveste på og kørt bilen på plads og i det Ulske hopper ombord, går motoren ud. Efterfølgende blev der brugt forskellige gloser som jeg ikke vil nævne i dette forum, men varmen fik jeg hurtigt efter 10min. med snor trækkeri.


Motor startes

Foto: Ulske


Turen ud af havnen foregik med vrikkende hofter for at bryde isen, (noget Ulske var god til, har garanteret gået til disco i sine unge år). Det var noget svært at få skub i den i bakgear, men da vi først fik den vendt, gik det fint som isbryder i fremadgående gear.Vi fandt aldrig rigtig ud af, om det var vand i benzinen der var frosset eller hvad, men den gik ikke rigtigt godt det næste kvarter. Derudover opførte den sig mærkelig, kunne ikke rigtig tage gas og larmede underligt. Pludselig kom jeg i tanke om at jeg havde bedt Ulske om at hjælpe med at rette motorbenet op, så den kunne løfte sig mere i stævnen, efter jeg havde monteret sideflaps. Jeg fastslog derved hurtigt at grunden var at skruen caviterede og vi sejlede ind på spidsen af Fedet, for at regulere motorbenet tilbage, inden vi strøg til havs. Det hjalp!

Det begyndte at blæse mere og mere op, inden vi kom ud af eu- fuglebeskyttelses området og jagten kunne begynde.Jeg havde vist nok lovet nået om læssevis af fugle, men de var noget svære at få øje på i bølgerne og edderfuglene var som sunket i havet.De første fugle vi fik kontakt med var Fløjelsænder, men de er som i ved, ikke særlig lette at komme til, så flokkene fløj fra vandet mellem 50- og 300 m før vi kom på skudhold.Ulske havde aldrig skudt havlitter og mens vi snakkede om de manglende fugle, var der pludselig et par. Jeg fik sejlet til dem og Ulske kunne nærmest have taget dem med ketsjen uden skud, men han syntes nu alligevel de skulle høre skuddene fra en Baikal. Det hørte de også og fløj lystig videre, men da Ulske nu ikke havde haft sådan en fætter i hånde, vidste jeg mig fra den fineste side og leverede det ene eksemplar til ham.Resten af jagten foregik med 1 - 1.5 m bølger med skumsprøjt, så vi havde ikke en chance for at se dem, før de fløj, men Ulske fik dog et par chancer mere for at få et par havlitter på tasken. Tiden var efterhånden gået hen og blevet til, at det var på tide at få noget i skrutten og når man så er så heldig at få selskab, må man jo diske op med noget ordentlig føde, så jeg gik i kabyssen.


Mad skal der til i båden

Foto: Ulske


Middagen stod på røde pølser og ”sigtebrød!(lige meget hjalp det) og vi fik fyldt maven.


Mad skal der til i båden

Foto: Ulske


Efter at have indtaget vores middag, forsøgte vi os med lidt flere fugle og på et tidspunkt kom et par overflyvende havlitter for tæt på og jeg sendte en mere i vandet.På et tidspunkt kom vi på skudhold af nogle fløjelsænder og jeg sigtede og ”pluff” sagde det og taget på kahytten var dækket med uforbrændt krudt. Det skete et par gange og efter nogle tests skud fandt jeg hurtig ud af mine ellers så velfungerende Eley patroner ladet med 1’ hagl var holdt op med at fungere på grund af kulden.
Kent Faststeel blev fundet frem og så sagde det bang igen! Det skal også siges at mine billige spanske saga-patroner til fangtsskud i str. 4 også fungere fremragende. Ulske var på dette tidspunkt allerede krybet til køjs, med fyldt mave og i læ for vinden.Dette var Ulske’s udsigt resten af turen på vej mod havn.:


Udsigt fra cudaen

Foto: Kim Andersen


En times tid efter indtagelsen af frokosten og den friske luft, blev jeg en anelse slikken og bad Ulske om at dykke ned i Aldi posen og fiske slikeladen frem. Mens jeg sad dybt forgabt i at pakke de hele kirsebær i cherry og mørkt chokolade ud af alverdens glimmer papir, ænsede jeg hverken fugle og ej heller at båden havde taget stik kurs mod bølgerne og i det jeg åbnede flaben for at putte herligheden indenbords, dykkede stævnen ind i bølgerne og 10 liter havvand sørgede for at skylle chokoladen helt ned. Så kan det ellers godt være at Ulske vågnede inde i kahytten, med den mest ondsindede latter jeg har hørt til dato og det ind da ovenpå det luksus måltid jeg havde tilberedt til ham. Nå, men jeg fik hostet vandet op og efter at have sundet mig, gik turen videre der ud af. Jeg fik kun en 4-5 forsøg mere på fugle, resten af vejen hjem, men til gengæld en masse frisk vand i ansigtet, til ulske’s store morskab.
PS. jeg ved godt vi ikke var alt for kvikke og undlod og jage hvor fuglene var og bølgerne kun 1/2 meter høje. Bagefter vel og mærket!!!